Sekter i Danmark - langkjer.dk

1 Birger LangkjerSekter i DanmarkHizb ut-tahrir, Faderhuset, Scientologi, injiva-behandling Birger Langkjer, 006 Forside: De jordiske gl ders have af Hieronymus Bosch (detalje)Bagside: Skt. Antonius fristelse af Hieronymus Bosch (detalje)Tryk: One Way Tryk, 87-99 575-0-0 ForordDette er et polemisk v rk. Som teolog er jeg uddannet som forkynder og ikke som videnskabsmand. Derfor kan det godt v re, at nogen hist og her vil synes, at bogen ikke helt lever op til et videnskabeligt ideal om objektivitet. Jeg har str bt efter, at bogen er l dig, og at dens informationer kan st for en n rmere efterpr velse, men jeg har ikke fors gt at skildre sekterne p en m de, som de selv kan v re tilfredse med.

2 V rket er tv rtimod drevet af en vis indignation over misbrug af mennesker og ndeligt bedrag, som holder folk v k fra det sande evangelium. Til syvende og sidst er det menneskesk bner, det drejer sig om, og jeg vil ikke korsf ste sekternes ofre n gang til ved at opretholde en koldt observerende, fiskeagtig til min mor, Inge Lise Langkjer, og Per Borgaard for grundig korrektur-l sning og konstruktiv kritik, og tak til alle, som har hjulpet mig med bog er tilegnet Langkjer, Williamsville, Trinidad, 7. juli 2006 indholdsfortegnelseForord ..3 Hvad er en sekt? ..7 . Isolation ..7.

3 Sindelagskontrol ..7 . En usund ledertype ..8En karakteristik ..9 Hvilke slags mennesker g r ind i en sekt? .. 0 Hvorfor bliver de h ngende? .. Sekt eller kult? .. Fire Sekter .. Hizb ut-tahrir ..14 Islamisk fundamentalisme .. 6 Islamismens historie .. 7 Kalifatet .. 0 Unge muslimer i Danmark .. 5 Mission blandt danske unge .. 7 Hizb ut-Tahrirs historie .. 9 Partiets aktiviteter i Danmark .. 0 Partiets ideologi .. Terrorisme? .. 6 Forf lgelse og forbud .. 0 Islam versus kristendom .. Islamisk etik .. 6 Religion og politik .. 7 Kafir -systemet .. 9 Islams system ..5 Islamisk proselytisme ..5 Islam og de kriminelle.

4 56 Kvindens stilling i islam ..58 Islam og racisme ..60 Konklusion ..6 Faderhuset ..64 Faderhusets historie ..66 Balladen starter ..66H je krav ..685Et familieforetagende ..68 Kontroverser ..70 Ungdomshuset ..70 Korstog mod ..72 Faderhusets teologi ..77 . Trosbev gelsen .. Kenyon ..80 Sejr og konomisk fremgang ..81 Din mund er en tryllestav ..81 Power-religion ..82 Autorit rt if lge Bibelen ..84En fremmed l re ..84 Ofre for Trosbev gelsen ..85En surdej for kirken? ..86 . Discipelskabsbev gelsen ..87 . Hellighedsv kkelsen ..89 Syndfrihed i Faderhuset ..90 Pinsev kkelsen ..92 Ekstatiske f nomener.

5 92 Kritik fra de etablerede ..94 ndelig krigsf relse ..94 Profetisme ..97 Bed mmelse af profeti ..98 Profetv lde ..99 Konklusion .. 00 Scientologi ..102En kritikers sk bne .. 0 L. Ron Hubbard .. 05 Hubbard og okkultismen ..105 Ideologi .. 07 Scientologi i Danmark .. 09 Scientologi- kirken ..109 Propaganda .. 0 Humanit rt arbejde .. Narconon .. Applied Scholastics .. 56 Kildeskolen i N stved ..115 Kildeskolen i rhus ..116S nderjyllands Internationale Skole ..117 resunds Internationale Skole ..118 Lillekilde i Valby ..118 Virksomheder .. 0 Scientologis effekt p mennesker .. Hollywood-ber mtheder.

6 Forsvar for Scientologi .. 6injiva-behandling ..128 Bakkely .. 8 White Eagle .. White Eagles l re .. Spiritisme ..133 Healing ..133 Stephanie Pagh .. 5 InJiva .. 7 Regressionsterapi .. 0En mikrosekt .. noter ..142 Litteraturliste ..148appendiks: tankereform ..150 Stikordsregister ..1527 Hvad er en sekt?En sekt kan defineres som en gruppe mennesker, som er f lles om at tro eller mene noget, der adskiller sig fra det alment accepterede. Det er en meget bred, ordbogsagtig definition, og mange religi se grupper i Danmark falder ind under den ogs en masse grupper, vi ellers ikke plejer at kalde Sekter .

7 S lad os pr ve at v re lidt mere specifikke. En klassisk sekt er ofte karakteriseret ved:1. IsolatIonSekter er sj ldent inklusive, dvs. de regner med, at kun de selv har hele sandheden. N r sekten m der afvisning og kritik fra omverdenen, kommer medlemmerne og specielt ledelsen let til at f le sig under belejring. Derved bliver gruppen endnu mere isoleret, men den f r sv rere ved at rekruttere nye medlemmer. Sekten kan godt samarbejde med andre Sekter eller grupper, der ligger p samme linje som den selv. Men internt er man ikke i tvivl om, at de andre ikke er gode nok.

8 2. sIndelagskontrolI alle samfund (religi se eller sekul re) sker der en gradvis forandring af de personer, der tr der ind i f llesskabet. Man ndrer v rem de i st rre eller mindre grad og bliver mere ligesom de folk, man er iblandt. Det er der ikke noget forkert i, og i visse tilf lde kan det v re en forandring til det bedre. Mange mennesker nsker ligefrem at blive en anden person, fordi de lider af manglende selvv rd. Denne personligheds ndring kan naturligvis meget let medf re konflikter i forhold til familie og gamle venner. Men det er nu engang vilk rene i et multireligi st samfund som det, Danmark har udviklet sig til, at vore n rmeste kan finde p at skifte religion (og til en vis grad personlighed).

9 Men m den, det sker p , er ikke altid i orden. Hvis en s dan ndring sker for hurtigt og for bastant, kan den del gge ens selvopfattelse, s man ikke l ngere ved, hvem man er som menneske. Man bliver alt for bundet til en be-stemt gruppe, og det medf rer, at man f r hele sit livsgrundlag revet v k under sig, hvis den dag pludselig kommer, hvor man skal st alene. Derfor bliver de fleste mennesker i en sekt l nge efter, at de for l ngst burde v re g et ud. Sekter bruger forskellige metoder for at kontrollere medlemmerne, strenge leveregler, forbud mod kontakt med familie og venner, tankekontrol ved hj lp af lange m der med monoton, rytmisk lovsang eller chant , og f -lelseskontrol ved at p f re skyldf lelse eller frygt for d moner.

10 Medlemmerne 8opfordres ofte til angiveri, og der bliver sl et h rdt ned p enhver form for kritik eller opr r. Manglende kontakt med omverdenen og en fremdyrket frygt for verden udenfor medf rer, at man f r alle sine informationer fra sektens egne kilder (aviser, b ger, TV osv.). Det er farligt at deponere sit selvv rd og sin selvrespekt hos en leder, s at man kun lever for at f opm rksomhed fra dette magtcentrum. Det er ogs farligt at blive s bundet til en ideologi, at man gradvist mister evnen til at se tingene fra andre synsvinkler. Det er p den m de, fanatikere og terrorister bliver til.