Samfundsfag 8 - syntetisktale.dk

1 GYLDENDALS amfundsfag 8 Samfundsfag 8 Anders Stig Christensen og Julie Blicher Trojaborg86060_om_samfundsfag 11/21/11 4:10:14 PMAnders Stig Christensen og Julie Blicher TrojaborgGYLDENDALS amfundsfag 82 | IndholdINDHOLDI ndivid og f llesskabDemokrati i DanmarkAt blive den, man er 6 Opgave: v rdier i hverdagens f llesskaber 16Sp rgsm l til kapitlet 17 Identitet, roller og k n 18 Opgave: K nsroller og identitet 26Sp rgsm l til kapitlet 27 Kultur og f llesskaber 28 Opgave: portr t af en kultur 38Sp rgsm l til kapitlet 39 Livsstil og livsformer 40 Opgave: Livsstil: valg og v rdier 50Sp rgsm l til kapitlet 51 MetODe: Interview 52Sp rgsm l i Samfundsfag : globaliserings hjulet 54globaliseringshjulet 56 Demokratiske beslutninger 58 Opgave: Fra ide til f rdig lov 70Sp rgsm l til kapitlet 71At deltage i demokratiet 72 Opgave: Hvordan vil jeg deltage i demokratiet 84Sp rgsm l til kapitlet 85 Retsstat og retssikkerhed 86 Opgave: Rettigheder og pligter 98Sp rgsm l til kapitlet 99 Medierne i demokratiet 100 Opgave: Kl d en politker p 110Sp rgsm l til kapitlet 111 MetODe: Informationss gning p nettet 112globaliseringshjulet 114 Indhold | 3 Forbrug ogarbejdePolitik ogv rdierPolitiske ideologier 168 Opgave: Opfind din egen ideologi 180Sp rgsm l til kapitlet 181 H jrefl j og venstrefl j 182 Opgave: Magtspil 190Sp rgsm l til kapitlet 191 Hvem skal have hvad?

2 192 Opgave: Hvem skal betale hvad? 200Sp rgsm l til kapitlet 201 Holdninger og v rdier i politik 202 Opgave: Hvilke v rdier er vigtige? 212Sp rgsm l til kapitlet 213 MetODe: Sp rgeskemaunders gelse 214globaliseringshjulet 216 RegISteR 217 BOgeNS ILLuStRatIONeR Og aRtIKLeR 220' Unges og familiers forbrug 116 Opgave: Dig og det konomiske kredsl b 126Sp rgsm l til kapitlet 127 konomien og det frie marked 128 Opgave: Begreber p stribe 138Sp rgsm l til kapitlet 139 Forbrug med holdning 140 Opgave: Registrer b redygtighed i hverdagen 150Sp rgsm l til kapitlet 151 Arbejde og uddannelse 152 Opgave: Begreb om begreberne 162Sp rgsm l til kapitlet 163 MetODe: Feltunders gelse 164globaliseringshjulet 166 Individ og f llesskabat blive den, man er 6 Identitet, roller og k n 18 Kultur og f llesskaber 28 Livsstil og livsformer 406 | Individ og f llesskabSocIALISeRIng I FAMILIenN r et menneske bliver f dt, er det hj lpel st. Det kan ikke spise selv, det kan ikke tale, og det kan ikke g . Et voksent menneske derimod kan klare sig i samfundet, det har et sprog og kan kommunikere sine nsker, behov og holdninger til andre.

3 Noget af udviklingen fra barn til voksen er biologisk betinget. Vi vokser, og vores krop udvikler sig til at kunne mere og mere. Andre ting l rer vi af omgivelserne, fx at tale et sprog, anvende en mobiltelefon, k re p cykel osv. Men hvad er egentlig medf dt, og hvad er et re-sultat af omgivelserne, n r vi udvikler os fra barn til voksen? Der har v ret mange forskellige syn p barnet gennem tiden. Nogle s barnet som en tom tavle (en tabula rasa ), der skulle skrives p . De mente ikke, at barnet havde nogen medf dte egenskaber, men at det fik sine s rlige egenskaber gennem om-givelserne. Andre mente derimod, at barnet havde en masse medf dte egenskaber, som man skulle lade det udfolde. Filosoffen Platon, der levede for mere end at blive den, man erFagLIge BegReBeR arv og milj socialisering prim r socialisering sekund r socialisering dobbeltsocialisering kernefamilie forhandler-b rn familietyperIndivid og f llesskab | 72000 r siden, mente, at de vigtigste ideer var med-f dte, og at en l rers opgave var at v re f dsels-hj lper p de ideer, vi alle har i os.

4 I romantikken (1800-1870) opfattede man barnet som mere uskyl-digt og gte end de voksne. I dag er der stadig forskellige opfattelser af, hvad der er medf dt, og hvad b rn skal l re af omgivel-serne. Men vi ved, at b rn har brug for at blive stimu-lerede. De skal tales med og leges med for at udvikle sig til at blive normale, velfungerende mennesker. Men hvad, der er normalt , er meget forskelligt fra familie til familie og fra samfund til samfund. I nogle familier er det vigtigt at g re, som far siger. I andre familier er det vigtigere, at b rnene har de-res egne meninger og holdninger. I nogle samfund opdrages b rn til at respektere familien og Gud i andre samfund er den enkeltes frihed vigtigst. Den familie, vi vokser op i, p virker os alts til at blive den person, vi er. Men vi har ogs nogle med-f dte egenskaber, som har indflydelse p , hvilken person vi vokser op til at blive. ARv og MILj Der er stadig uenighed om, hvor meget et menneske bliver p virket af arv, og hvor meget det p virkes af milj.

5 Med arv menes alle de biologiske egenskaber, man har f et fra sine for ldre gennem generne. Nogle egenskaber er direkte arvelige, fx brune je og kr ller. I andre tilf lde spiller generne sammen med andre faktorer, fx kan man have en bestemt genetisk variation, som ger risikoen for at udvikle en s rlig sygdom. Men selv om to mennesker har det samme gen, udvikler den ene m ske sygdommen, mens den anden ikke g r, og det skyldes milj ets p virkning. Milj er alle de p virkninger, vi f r udefra lige fra de venner, vi omg s, den mad, vi spiser, til den opdragelse, vi har f et, og det sted, vi er vokset op. N r det kommer til forskellen mellem k nnene, er der stor uenighed om, hvor meget arv og milj spil-ler ind. Biologisk er piger og drenge forskellige, men n r de opf rer sig forskelligt, er det s noget, de er f dt med, eller skyldes det, at piger bliver opdraget til at v re piger og drenge til at v re drenge ud fra de forventninger, vi har om k nnene i samfundet?SP DFor lDrEKAMMErAtErMEDIErvoKSenP virkninger fra barn til voksen8 | Individ og f llesskaboPDRAgeLSe og DobbeLtSocIALISeRIngSocialisering er alle de p virkninger, der er rsag til, at man udvikler sig p en bestemt m de i et bestemt samfund.

6 En person, der er socialiseret i et samfund, kan bruge den viden, der er i samfundet, fx sproget og forskellige teknologier. Personen kan ogs forhol-de sig til de v rdier, der har betydning i samfundet. opdragelsen dvs. for ldrenes p virkning er en vigtig del af barnets socialisering. Men i det moder-ne vestlige samfund socialiseres man ogs mange andre steder: Gennem de venner, man omg s, ens fritidsinteresser, de film, man ser, og gennem com-puterspil, b ger, tv-programmer osv. Indtil det blev mere almindeligt, at b rn kom i in-stitutioner, fra de var helt sm , skelnede man skarpt mellem prim r og sekund r socialisering. Prim r socialisering: Den socialisering, som foreg r i familien, fra barnet er 0-6 r. Sekund r socialisering: N r barnet kommer i skole, bliver det en del af en gruppe j vnaldrende b rn. Her bliver barnet is r p virket af kammeraterne. I dag kommer b rn i vuggestue og b rnehave tid-ligere end f r i tiden, hvor moren traditionelt blev hjemme og passede barnet i l ngere tid.

7 N r b rn allerede kommer i vuggestue, fra de er seks-ni m -neder gamle, foreg r den prim re og sekund re socialisering samtidig. Man kan derfor tale om Socialisering er den proces, hvor barnet gennem kontakt med andre mennesker gradvist bliver et selvbevidst og vidende menneske, der kan klare sig i et samfund. DobbeltsocialiseringDAGINStItutIoNFAMIlI ENI ndivid og f llesskab | 9 FAMILIen genneM tIDen Forestillingen om, hvad en rigtig familie er, har ndret sig gennem tiden. For et par hundrede r siden bestod familien ofte af flere generationer, som boede sammen og arbej-dede sammen. I dag er det ikke unormalt, at ens for- ldre er blevet skilt og har fundet nye k rester, s man har to hjem og to 200 r siden boede de fleste mennesker i Dan-mark p landet. ofte boede flere generationer sam-men, b de b rn, for ldre og bedstefor ldre. og man levede t t p andre dele af familien som onkler, tan-ter, f tre og kusiner. Alle var afh ngige af, at man udfyldte de roller og opgaver, man havde i familien.

8 Kvinderne s rgede for husholdningen, m ndene passede dyrene og arbejdede i marken, b rnene gik i skole og hjalp til derhjemme. Skolen m tte s rge for, at b rnene havde mulig-hed for at hj lpe til derhjemme. B rnene fik fx fri fra skole, n r der skulle h stes kartofler dengang hed efter rsferien derfor kartoffelferien . Det var almindeligt, at man gik ud af skolen i 12-13- rs-alderen, s man kunne komme ud at tjene. Industrisamfundetunder industrialiseringen (ca. 1850-1914) blev der opfundet mange nye landbrugsmaskiner, og behovet for menneskelig arbejdskraft p g rdene blev derfor mindre. til geng ld var der stort behov for arbej-dere p de mange nye fabrikker, der sk d op i byom-r derne. Derfor flyttede mange mennesker fra landet ind til byerne for at arbejde p fabrikkerne. Indvandringen til byerne bet d en ndring i fami-lieformerne. Nu blev det almindeligt, at det kun var for ldre og b rn, der boede sammen, og kernefami-lien med far, mor og b rn blev betragtet som idealet. velf rdssamfundet Da 2.

9 Verdenskrig sluttede i 1945, begyndte levestan-darden at stige. Det blev muligt for mange alminde-ligt l nnede familier at flytte i hus og m ske endda f en bil. Villa, Volvo og vovse blev idealet for mange mennesker. Dansk familie i marken i f rste halvdel af 1900-tallet. De h ster ved h ndkraft, og alle generationer tager del i arbejdet. 10 | Individ og f llesskab 1950 erne var kernefamiliens stor-hedstid. Kvinderne gik oftest hjem-me, mens manden gik p arbejde. Kvinderne var derfor afh ngige af mandens indt gt og kunne ikke bare flytte fra manden, hvis hun var utilfreds. Samtidig mente de fleste, at det var moralsk forkert at blive skilt, og derfor var der langt f rre skilsmisser i 1950 erne end i i arbejdeI slutningen af 1960 erne og starten af 1970 erne skete der store foran-dringer i familien. En vigtig rsag var p-pillen, som kom til Danmark i 1966. Nu kunne man dyrke sex uden at risikere, at kvinden blev gravid. Samtidig opstod der mange nye arbejdspladser i industrien, og det bet d, at flere kvinder kom ud p arbejdsmarkedet og blev langt mere uafh ngige af m ndene, end de havde v ret tidligere.

10 For familien bet d det, at man var n dt til at f b rnene passet uden for hjemmet. B rnehaver og senere ogs vuggestuer blev den almindelige l sning p at f b r-nene passet. Familien i dagI dag vokser mange b rn stadig op i en kernefamilie med mor, far og b rn. Men ogs mange andre familie-former er blevet almindelige. Mange b rn oplever, at deres for ldre bliver skilt, og at de bor halvdelen af ti-den hos deres mor og den anden halvdel af tiden hos deres far. Hvis for ldrene gifter sig med nye partnere, kommer b rnene til at leve i sammenbragte familier. Nogle b rn vokser op med kun n for lder, mens andre vokser op i store familier, hvor man er mange s skende og m ske ogs har andre familiemedlem-mer t t p . Det ses i familier, hvor for ldrene kommer fra andre lande med et andet syn p , hvad en almindelig familie er. aNtaL SKILSMISSeR I DaNMaRKI 1901 blev 376 par 2009 var der I aRBejDeI 1950 var 47 % af kvinderne i alderen 15-69 r p arbejds- markedet. I 2005 var tallet 74 %.