Landvindingen på Overgård kostede en konkurs

1 L andvindingen p Overg rd kOs t ede en kOnkur s1 Landvindingen p Overg rd kostede en konkursVed indgangen til 1960 erne tippede balancen mellem det gamle danske bondesamfund og fremtidens globale industrisamfund. Fuld besk ftigelse var en realitet, s vandringen af arbejdskraft fra land til by bare voksede og voksede. Karle og piger var tr tte af at fodre svin og malke k er til en elendig l n de ville ind til byerne og arbejde p fabrik under ordnede l nforhold. Samtidig skabte overproduktion af landbrugs-varer stadig st rre vanskeligheder for landbruget og eksporten. I denne brydningstid gennemf rtes i al stilhed et spektakul rt landvin-dingsarbejde p det lave saltvand ved mundingen til Mariager Fjord. Det blev et af efterkrigstidens ganske f landvindingsprojekter p s territo-riet. Det blev ogs Danmarks sidste.

2 Hverken Danmarks Naturfrednings-forening eller Statens Naturfrednings-r d n ede at opdage, hvad der foregik, f r den knap 1000 hektar store land-vinding var en realitet. For initiativtageren endte det even-tyrlige projekt i personlig konkurs og tab af hele ejendommen. Projektmageren var den legendari-ske modstandsmand fra bes ttelses-tiden, godsejer Flemming Juncker p Overg rd Gods ved Mariager hektar gratis jordI april 1961 ans gte Flemming Juncker Trafikministeriet om tilladelse til at anl gge trafikd mninger fra land og ud til to sm holme, Hesselt rre og Mejlplet, angiveligt for lettere at kunne udf re k rende kontrol med krybskytter ude p holmene. Reelt var der dog tale om at ind-d mme omr det mellem holmene og land. Juncker havde sat sig i hovedet, at han ville dyrke korn bag d mninger i det fladvandede Kattegat syd st for fjordens udmunding.

3 I ministeriet gennemskuede man Overg rd Indd mningKnap 1000 hektar lavvandet havomr de indd mmet 1961 1965. Sidste indd mningspro jekt til landbrug i Danmark. Gennemf rt uden statsst tte, men manglende rentabilitet medvirkede til godsets konkurs tyve r senere. Forhandlinger i 1990 erne om retablering af naturforholdene, men opgivet som for kostbar i forhold til udbyttet. S territoriet st for d mningen er vildtreservat. Det indd mmede areal indg r i EF fuglebeskyttelsesomr de nr. 15. Kortene er fra 1879 og : 6283217, 581174. k jeLd Hansen de t taBt e L and midt jyLLandL andvindingen p Overg rd kOs t ede en kOnkur s2straks godsejeren. I Junckers erin-dringsbog Men morsomt har det v ret fra 1983 indr mmer han selv sine skjulte hensigter: Kontorchef Skands s sk vt p mig og sagde, at det s ud som en forberedelse til et indd mningsprojekt, s hvorfor ikke disku tere dette med det samme, n r det alligevel kunne forudses at komme.

4 Hvis vi ville ind d mme, endda uden at s ge om statstilskud dertil, m tte samfundet stille sig sympatisk dertil og lette sagen, hvor det var muligt. Det fik meget stor betydning, at Juncker p forh nd annoncerede, at han ikke ville s ge statstilskud til pro-jektet. Dels slap han for en langvarig sags-behandling og flere r p venteliste tilladelsen kom med posten efter blot fem m neder, hvorefter arbejdet officielt kunne g i gang, dels kunne godsejeren selv bestemme udform-ningen af d mningerne og arbejdets afvikling. Det skulle vise sig, at han ogs slap for at diskutere ejendomsretten. S territoriet tilh rte ganske vist sta-ten, men takket v re kontorchefen i Trafikministeriet fik Juncker for ret arealerne uden diskussion. Til geng ld stod han alene med risikoen. Afg rende betydning har det sik-kert haft for Juncker, at han kunne s tte arbejdet i gang med det samme, hvis han frasagde sig statstilskuddet.

5 Godsejeren var af natur ingen t lmo-dig sj l, og hans altid tr ngte kredit-v rdighed kunne sagtens bruge nogle hundrede hektar ny jord at bel tte til godsets egen gravemaskineDet har n ppe v ret af principielle grunde, at Juncker sagde nej tak til landbrugsministeriets penge, selvom han ofte tordnede mod selvsamme ministeriums ford rvede embeds-m nd. Juncker havde tidligere modtaget betydelig statsst tte til et landvin-dingsarbejde. I sommeren 1953 an-s gte han Statens Landvindingsudvalg om 50 pct. af kr. ( kr. i 2008-priser) til at indd mme og af-vande F rgeengen p 38 hektar under Overg rd. Han fik hurtigt tilsagn om tilskuddet og slap ogs uden om ven-telisten, fordi han tilb d at betale sin egen andel kontant. Helt ekstraordin rt accepterede landvindingsudvalget, at Juncker selv optr dte som entrepren r og udf rte arbejdet med godsets egen gravema-skine.

6 Godsets halvdel kom han der-for til at indbetale til sig selv, samtidig med at han som entrepren r modtog de resterende 50 pct. fra staten. Ved at frasige sig tilskuddet til det nye projekt slap han for at lade det realitetsvurdere i Statens Landvin-dingsudvalg. Til geng ld gik han glip af den faglige r dgivning, der m -ske kunne have reddet konomien i det dristige projekt. Den selvr dige godsejer n rede imidlertid stor foragt for moderne embedsm nd, som han ans for at v re ford rvede og usag lige , betragtede han Landbrugs-ministeriet som st rkt politiseret . Det politiske liv kaldte han en force majeure af samme lunefulde natur som vejret og na turkatastrofer. I sidste ende medf rte denne st -dige holdning hans personlige str br kker kamelens rygI september 1961 fik Juncker Trafik-ministeriets skriftlige tilladelse til at indd mme de f rste hektar af det st-danske vadehav ud for Overg rd, men da havde hans gravemaskiner allerede arbejdet p projektet i fire m neder.

7 Tilladelse eller ej godsejeren hav-de ikke kunne vente med at komme i gang. Selve arbejdet var g et strygende let, bortset fra et enkelt d mnings-brud, men det gav bare ekstra blod p tanden, s i november 1962 s gte Juncker om tilladelse til at udvide pro-jektet. Nogle hundrede hektar kom til i maj-september 1963, og omkring 500 hektar var under indd mning, da han i juli 1965 s gte om og fik den sidste store tilladelse til at indd mme yderligere 470 hektar. Projektet endte s ledes med at om-fatte i alt knap 1000 hektar, der mere Overg rd Gods blev bygget i 1545 47 af adelsmanden og rigsr den J rgen Lykke, der blev kaldt Danmarks Sidste Ridder . Sl gten Lykke besad godset indtil 1661, hvor det blev k bt af general l jtnant Friederich von Arenstorff, hvis efterkommere f rst skilte sig af med Overg rd Gods i 1910.

8 Her solgte Arenstorff sl gten godset til hofj germester Adolf Frederik Holten Castenschiold. Tegningen er fra t taBt e L and midt jyLLand k jeLd HansenL andvindingen p Overg rd kOs t ede en kOnkur s3end fordoblede Overg rds jordtillig-gende. Det bet d en v sentlig ko-nomisk styrkelse af godsets kreditv r-dighed. Samtidig ndrede projektet Danmarkskortet ganske radikalt. Ma-riager Fjords brede tragtformede ud-munding i Kattegat blev reduceret til en smal kanal. Bortset fra udgifterne til landvin-dingen var den indvundne jord gratis for godsejeren. Til trods for at landvindingsloven fra 1953 i 1 fastslog at: Staten har ejendomsret til alle ved t rl gning udenfor havstokken opst ede arealer , s for rede Trafikministeriet arealerne til Juncker, kvit og frit. Af sagens akter i ministe-riets arkiv fremg r det ikke, at man overhovedet har overvejet dette ejen-domsretlige forbehold.

9 Selv om jorden var gratis, blev ind-d mningen alligevel alt for kostbar. I sin erindringsbog beskriver Juncker usentimentalt de fatale konomiske konsekvenser af den sidste udvidelse af projektet: I 1964 blev jeg dared [udfordret, forf.] til at beslutte indd mning af endnu netto 700 tdr. land udover de 300 fra 1962 og de 700 fra 1963. Jeg havde lyst til det, og det var meget irriterende altid, n r man holdt p Heilpletdiget mod N at h re sp rgsm let om, hvorfor det foranliggende areal ikke var taget med det var helt fladt og l t rt ved lavvande 2 21 2 km mod og N . Jeg kunne have svaret, som det siden viste sig, at det netop var dette arbejde, der ville br kke kamelens ryg. Fiskerne f lte sig snydtTilladelsen til de sidste 470 hektar fik Juncker dog ikke helt s gnidningsl st som ved de tidligere ans gninger. Fiskeriministeriet slog sig i t jret, fordi de lokale fiskere i Hadsund protesterede.

10 De f lte sig efterh nden f rt bag lyset. Den oprindelige tilla-delse til en beskeden k red mning ud til holmene havde jo udviklet sig til en s rdeles omfattende t rl gnings-sag. I Fiskeriministeriets h ringssvar blev det p peget, at med indd mnin-gen vil fjordens indl b blive indsn vret ganske betydeligt , s der fremover ville ske en ringere udluftning af den temmelig forurenede fjord. Udpump-ningen af vand fra det indd mmede areal fandt man ogs uheldigt , da det n ringsberigede dr nvand kunne blive f rt ind i fjorden. Endelig var man bet nkelig ved, at endnu en op-v kstplads for yngel af r dsp tter og skrubber skulle g tabt. Hvordan h ndterede Trafikministe-riet denne indsigelse? Ministeriets departementschef rin-gede straks til professor Helge Lund-gren p Laboratoriet for Havnebyg-ning p Danmarks Tekniske H jskole og bad ham om ganske uformelt at se p mulighederne for ved ganske enkle r son nementer eller beregninger at im deg de i fiskeriministeriets skrivelse [.]