BØRN MED DYSPRAKSI - Forside

1 B RN MED DYSPRAKSI HVORFOR ER MIT BARNS UDVIKLING FORSINKET?Hvad er DYSPRAKSI ? 3 Hvad betyder DYSPRAKSI for barnet og dets behov? 4 Hvad er barnets fremtidsudsigter? 5 Typiske symptomer 6 Diagnosticering 8 Behandling 10 Hvad kan du g re selv? 12 Vil du vide mere? 14 INDHOLDSFORTEGNELSE2 INDHOLDSFORTEGNELSED yspraksi skyldes en fejlfunktion, svaghed el-ler umodenhed i hjernens udvikling. DYSPRAKSI forhindrer beskeder fra hjernen i automatisk at udf re motoriske handlinger i praksis. Barnet bliver dermed forsinket i sin udvikling. DYSPRAKSI kan komme til udtryk p mange for-skellige m der, hvorfor symptomerne kan v re mange og forskellige fra barn til barn, men med det til f lles, at de alle h nger sammen med vanskeligheder ved at modtage, planl gge, koordinere og udf re bev gelser og/eller mod-tage sanseindtryk.

2 Det kommer til udtryk i talevanskeligheder eller ekstrem klodsethed. DYSPRAKSI er ikke en sygdom, som kan helbredes eller g r over med tiden , men et handicap, som man ved den rette tr ning og behandling kan afhj lpe og derved l re at leve med. Ofte bliver DYSPRAKSI kaldt det skjulte handicap. N r et barn vil udf re en handling eller tale, sker det i en r kke komplekse samspil mel-lem sanserne, hjernen og musklerne. Hjernen modtager, integrerer og fordeler informatio-ner fra sanserne og planl gger udf relsen og r kkef lgen af den t nkte handling. Impulser sendes nu til musklerne med besked om, hvad der skal g res. DYSPRAKSI rammer en eller fl ere af disse processer, hvilket er grunden til, at b rn med DYSPRAKSI aldrig kan sammenlignes og, at symptomer ikke er universelle.

3 B rn med dys-praksi har sv rt ved at automatisere program-mering af motoriske forskellige former for DYSPRAKSI f r som regel navn efter, hvilken del af motorikken, der er ramt: Barnets begr nsede evne til at l re at tale uden tr ning hedder verbal DYSPRAKSI , den begr nsede evne til at bruge munden til forskellige andre funktioner som suge, puste og spise hedder oral DYSPRAKSI . B rn med grov- eller fi nmotorisk DYSPRAKSI blev tidligere kaldt fumle-tumlere. Derudover kan DYSPRAKSI p virke de vrige syv sanser, herunder syn, h relse, smag, f lelse og lugt. Verdenssundhedsorganisationen, WHO, vurde-rer at ca. 6 % af alle b rn har DYSPRAKSI i mere eller mindre sv r grad. Tre fjerdedele af dem er drenge.

4 B rn med DYSPRAKSI er liges intelligen-te som deres j vnaldrene, de har bare sv rere ved at vise det. Der fi ndes ogs b rn med dys-praksi, der har specifi kke vanskeligheder med opm rksomhed, kontakt og indl Danmark m der forventes at fi ndes mange, som endnu ikke har f et hj lp, p grund af manglende kendskab til diagnosen. HVAD ER DYSPRAKSI ?3 HVAD ER DYSPRAKSI ?N r barnet skal bruge sine kr fter p at planl gge og udf re en given handling, kan det have problemer med at koncentrere sig om andre ting. Derfor kan barnet have brug for l ngere tid til at l re nye f rdigheder. Et barn med DYSPRAKSI forst r mange fl ere ord og begreber, end det selv kan udtrykke. Forskellen mellem omgivelsernes opfattelse af barnets intellekt og barnets egen opfattelse er stor.

5 Barnet vil f le sig misforst et og talt ned til, fordi de mennesker, det taler med, typisk vil tilpasse deres eget ordforr d til barnets. For et barn med DYSPRAKSI er tavshed ikke guld , men en tung byrde, som afsk rer det fra at tage del i sin omverden. Jo l ngere tid det varer, inden barnet f r hj lp, desto st rre sandsynlighed er der, for at barnet ikke kan opretholde et aldersvarende ordforr d og en aldersvarende personlig f ler sig utrygt ved at skulle tale i st rre forsamlinger eller nye steder og vil pr ve at undg at svare p selv simple sp rgsm l, fordi den verbale DYSPRAKSI forst rkes under pres. Barnet kan derfor fejlagtigt blive opfattet som uinteresseret eller begynde at spille klovn for at undg at skulle tale.

6 For et barn med DYSPRAKSI kan det v re forbun-det med stor stress, at skulle fort lle sine kammerater, hvad det har lavet i weekenden, fordi tungen ikke vil lystre. En legetime kan ogs v re sv r at h ndtere, fordi barnet kom-mer i nye situationer, det ikke har haft mulighed for at planl gge. I mods tning til andre b rn f r et barn med DYSPRAKSI ikke et pusterum i disse situationer, men bliver stresset. Familier med et handicappet barn har p mange m der de samme gl der og sorger, belastnin-ger og bekymringer som andre familier. Men de belastninger og bekymringer, der f lger med, er som regel v sentlig st rre i en familie med et handicappet barn, b de i omfang og i intensi-tet, og de forts tter i l ngere tid.

7 Det belaster selvf lgelig ogs den tid, der er til de vrige b rn i familien, og den tid der er til parforholdet. Der fi ndes s vel private, som offentlige udby-dere af kurser og hj lp til familier med handi-cappede b rn. HVAD BETYDER DYSPRAKSI FOR BARNET OG DETS BEHOV?4 HVAD BETYDER DYSPRAKSI FOR BARNET OG DETS BEHOV?Dette sp rgsm l er nok det vigtigste, man stiller som p r rende til et barn med DYSPRAKSI . Frem-tidsudsigterne afh nger af mange forskellige faktorer, herunder omfanget og graden af barnets diagnose, om barnet har vrige handi-cap, hvilken alder dyspraksien blev opdaget i, barnets mulighed for behandling og ikke mindst barnets egen motivation. Der er ikke meget information samlet om, hvordan voksentilv relsen bliver for b rn med DYSPRAKSI , og slet ikke i Danmark.

8 Mange voksne har aldrig modtaget den rigtige behandling. De seneste r er en r kke nye behandlings-metoder taget i brug prim rt i udlandet. Det bliver derfor den nye generation af b rn med DYSPRAKSI , der viser os, hvor god behandlings-indsatsen er. Kommer barnet til at tale?Hvis barnet modtager hyppig, individuel tr -ning m lrettet mod barnets DYSPRAKSI , er der gode erfaringer med, at barnet kommer til at kunne tale normalt. De b rn, der er normalt begavede og motiverede for tr ningen vil have de bedste med motorik og hukommelse?Erfaringer fra unge voksne viser, at det moto-riske fortsat er ramt, men i begr nset omfang, og at det bliver tydeligere under pres. Hukom-melsen er heller ikke optimal, da de fortsat skal bruge meget energi og koncentration om hver enkelt ting.

9 Det p virker ogs korttidshukom-melsen. F r barnet et normalt socialt liv?Et handicappet barn bliver uundg eligt udsat for b de mobning og misforst else af sine omgivelser. Men ved at give barnet den rigtige st tte kan man pr ve at komme problemerne i fork bet og hj lpe barnet med at opbygge et st rkt selvv rd og tro p sig selv. B rn med DYSPRAKSI , der ikke bliver opdaget, kan f store sociale problemer og store vanske-ligheder med at kommunikere med sin omver-den p grund af de frustrationer, det skaber hos barnet, og de konstante nederlag, det ER BARNETS FREMTIDSUDSIGTER?Skolevalg var sv rt. Vi valgte en almindelig folkeskole til vores datter og med lidt st tte, talehj lp og almindelig rummelighed ser det ud til, at det er det bedste valg for hende.

10 For ldre til pige p 7 r med ER BARNETS FREMTIDSUDSIGTER?B rns udvikling er forskellig, og det er DYSPRAKSI ramte b rns udvikling ogs . Hvert barn med DYSPRAKSI vil have en individuel kombination af symptomer. TYPISKE SYMPTOMERSPROGLIGT/MUNDMOTORISKB rn med DYSPRAKSI har de samme tanker og f lelser som andre b rn, de er blot forhindret i at udtrykke dem p samme : Kan have sv rt ved at f bryst. Problemer ved eller sen overgang til rigtig mad. Problemer med at synke og/eller tygge. Lille eller n sten ingen pludren som sp dbarn. Vokalsprog, eventuelt f konsonanter. Sprogforst else bedre end aktivt sprog. Sv rt ved at imitere tale. Problemer med at forme mundpartiet til bev gelser/lyde.