Sådan sikrer du dig det bedste antennesignal - Digi TV

1 1 S dan sikrer du dig det bedste antennesignal N r man i de gode gamle analoge dage skulle installere en antenne, var det normalt at bruge fjernsynets sk rm til at optimere antennens retning og h jde. Selvom der var masser af sne p sk rmen, var det muligt at fange selv et meget svagt signal og ved hj lp af en justering af antennen at n frem til den bedst mulige modtagelse. S dan er det ikke l ngere, for digitale signaler opf rer sig anderledes end analoge. Her er der en skarp gr nse for, hvorn r signalet kan modtages det er lige inden at man kan sige, at det er et sp rgsm l om alt eller intet - og derfor er det ikke muligt at benytte sk rmen til andet end den sidste finjustering, og det g r det un gtelig noget vanskeligere at installere antenner i omr der med lav signalstyrke.

2 Men der findes en r kke grundl ggende foruds tninger i forbindelse med radiob lgernes egenskaber, der kan v re med til at fremme forst elsen for signalets udbredelse, hvor-dan det bedst modtages med en antenne, hvilke antenner der duer til hvad, og hvilke krav installationen generelt b r opfyl-de. Radiob lgerne Hvis der ikke er fysiske forhindringer mellem sendemast og modtagerens antenne, vil modtagelsen normalt v re helt problemfri, men hvis topografien byder p landskaber eller st rre bygninger, der reflekterer radiob lgerne, kan der opst Grafisk gengivelse af radiob lger med fadinghuller 3 interferens mellem de reflekterede signaler og det direkte sig-nal. Det resulterer i fadinghuller i enten d kning eller signal-styrke, og disse huller opst r i alle tre dimensioner.

3 Fadinghullernes indbyrdes afstand afh nger af b lgel ngden. P UHF omr det vil hullerne ofte v re i en indbyrdes afstand p f centimeter, men afstanden varierer afh ngig af, om TV kanalen ligger i den nedre eller vre del af UHF b ndet. Ved modtagelse af mange signaler p samme antenne kan det derfor v re et meget komplekst feltstyrke/signalstyrke bille-de, som antennen skal kunne h ndtere. Retningen En antenne skal selvf l-gelig pege i den rigtige retning - mod den bed-ste sender men her-udover kan placeringen rumligt v re afg rende. En ndring p 5 - 10 centimeter i h jden eller til siderne kan v re af afg rende betydning. I mange tilf lde vil det v re muligt at benytte en eksisterende UHF TV 2 antenne, der normalt vil pege mod den korrekte sender, men efter DTT nettets udbygning med yderligere fire mul-tipleks, kan det v re n dvendigt at justere antennens position i rumligt, da de nye ka-naler har andre interfe-rensm nstre afh ngig af kanalernes frekvens, og derfor skal man ved antenneplace-ringen finde det bedst mulige kompromis mellem alle de ka-naler, der skal modtages.

4 For at finde den bedste antenneplacering, er det muligt at be-nytte den indikator for signal-styrke og signalkvali-tet, der er indbygget i modtager-boksen el-ler TV ap-paratet med inte-greret de-koder (af appara-tets manu-al fremg r det, hvorle-des disse indikatorer kan vises p sk rmen. Det er normalt under Menu, ops tning, kanals gning). Enkelte apparater kan desuden vise signalets signal/st j for-hold C/N. Denne v rdi skal v re over 23dB for at sikre god og stabil modtagelse. Til m ling af tv-signalet er det muligt at benytte et digitalt TV m leinstrument med smalb ndet filter, som integrerer effek-ten over hele den 8 MHz brede kanal, og som anvender RMS detektering. Men det er vigtigt at v re opm rksom p , at selv professio-nelle TV m leinstrumenter til feltstyrkem ling p analoge TV signaler ikke kan bruges til m ling af de digitale multipleks.

5 Eksempel p visning af signalstyrke og signalkvalitet 5 D kningen Det interaktive d kningskort, der findes p adressen , giver en god indikation af seerens regio-nale tilh rsforhold, retningen til de bedste sendere og den forventede signalkvalitet i forbindelse med modtagelse med enten en udend rs antenne eller en stueantenne. Der er tale om en teoretisk beregning baseret p landskabets topografi, som kun i mindre grad tager hensyn til lokale for-hold som bygninger, tr er og specielt i sommerhusom-r der skal man v re opm rksom p , at tr er eller bevoks-ning d mper signaler i UHF omr det voldsomt. Modtagefor-holdene kan alts meget vel forringes i sommerhalv ret, n r der kommer blade p tr erne. Du finder det interaktive d kningskort her: Finjusteringen I det digitale DTT net kan man godt anvende reflekterede sig-naler til modtagelsen.

6 Hvor der ikke er frit sigt i retningen til en sender, kan man benytte et reflekteret signal fra en byg-ning. Det l nner sig s at pr ve at finde reflekterede signaler fra flere retninger, og v lge det med den mest stabile signalstyr-ke og signalkvalitet. Hvis signalet fra en antenne p en mast ikke er tilstr kkelig godt p en eller flere kanaler, selvom retningen til bedste sender er korrekt, kan det v re reflekterede signaler som giver fading huller . Man kan s pr ve at justere antennens h jde p masten. Sm ndringer p 5 til 10 cm kan v re afg rende. De mange MUX i det danske DTT net betyder, at frekvensb nd-bredden udnyttes mere effektivt end tidligere. Det stiller sk rpde krav til antennejusteringen, hvor selv f centimeter i retning eller h jde kan have afg rende betydning og st rre tr er i retning mod senderen fremmer absolut ikke signalmodtagelsen 7 Polariseringen Generelt er signalet fra alle hovedsendere vandret polariseret mens hj lpesenderne benytter lodret polarisering.

7 Denne forskel i polariseringen betyder, at det er muligt at pakke frekvenserne t ttere uden at de forstyrrer hinanden. Fra den enkelte sender vil alle MUX have samme polarisering, og det sikrer , at det er muligt at modtage alle kanalerne p samme antenne uden yderligere justering (bortset fra de tidli-gere beskrevne fadinghuller). Er antennen forkert polariseret i forhold til senderen, reduce-res modtagelsen v sentligt. I bestr belserne p at sikre, at kanalernes signaler forstyrrer hinanden mindst muligt, er DTT nettet opbygget med en bevidst brug af vandret og lodret polariserede signaler. En forkert polariseret antenne vil derfor modtage et meget reduceret signal. Antennerne DTT nettet benytter Kanal 21 69 i UHF omr det svarende til frekvensomr det 474 MHz til 858 MHz.

8 D kningen eller sig-nalstyrken fra sendermasterne foruds tter som udgangs-punkt anvendelse af en udend rs antenne med betydelig ret-ningsvirkning (gain) i 10 meters h jde over jorden, og derfor anbefales det at benytte retningsbestemte antenner (Yagi-antenner) eller gitter-antenner monteret p en udend rs mast. Mange steder kan signalerne dog modtages med en lavere placeret antenne, med antenner med ringe gain og i omr der t t p senderne med indend rs antenner p enten loftet eller med en stueantenne. Antennen kan v re med: 6-10 elementer (Tv rpinde) som giver ca. 8 dB passiv forst rkning (gain) 24-30 elementer som giver 12 dB gain 45-55 elementer som giver 15 dB gain. En antenne til DTT nettet skal d kke hele UHF frekvensomr -det og derfor v re m rket K21 - K69.

9 Yagi-antenne Gitterantenne 9 Det er muligt at benytte en antenneforst rker, der skal mon-teres i antennens umiddelbare n rhed. Men det er bedre at benytte en antenne med stor forst rkning, i stedet for en lille antenne med forst rker, fordi forst rkeren under alle om-st ndigheder tilf rer signalet ekstra st j. I store dele af landet er der s gode modtageforhold, at det er muligt at modtage DTT signalet med en stueantenne, der ofte er udstyret med en indbygget forst rker. Man skal dog v re opm rksom p , at nyere termoru-der er udstyret med en metalbel gning, som d mper radio-signalerne kraftigt. Disse antenner er des-uden ret f lsomme overfor mobiltelefoner og andet indend rs udstyr, som udstr ler radiost j, og derfor er der mange, der med fordel v lger at mon-tere en digital uden-d rs antenne.

10 Udend rs digital antenne med indbygget forst rker Digital stueantenne med indbygget forst rker UFO antenne til ikke-station r modtagelse Mange campingvogne og b de, er udstyret med s kaldte UFO antenner. Disse antenner er ikke s rligt f lsomme og har in-gen retningsorientering og kr ver derfor optimale modtage-forhold. Flagknopantennerne, der er meget popul re i sommerhusom-r derne, lider af de samme skavanker som UFO-antennerne. De er heller ikke s rligt f lsomme, ligesom de heller ikke er retningsorienterede. Derfor er de ikke specielt velegnede i sendernes yderomr der (hvor mange sommerhusomr der befinder sig) Antennekablet Mange UHF antenneinstallationer har v ret i brug siden etab-leringen af TV 2 i 1988, og det betyder, at koaksialkablet i de forl bne r kan v re blevet skadet, at isoleringen er mindre god og at sk rmen omkring koaksialkablet m ske ikke er til-str kkelig t t til effektivt at blokere for forstyrrende signaler.