KONG CHRISTIAN DEN FEMTIS DANSKE LOV - …

1 KONG CHRISTIAN DEN FEMTIS DANSKE LOV VED JUSTITSMINISTERIETS FORANSTALTNING UDGIVET PAA GRUNDLAG AF DEN AF DR. JUR. V. A. SECHER MED KILDEHENVISNINGER FORSYNEDE UDGAVE AF 1911 G. E. C. GADS FORLAG - K BENHAVN 1929 _____ Digital udgave (excl. noter) ved Bj rn Andersen - - S borg 2003 - 1 - XXXVII Vi CHRISTIAN den Femte af Guds Naade, Konge til Danmark og Norge, de Venders og Gothers, Hertug udi Slesvig, Holsten, Stormarn og Dytmersken, Greve udi Oldenborg og Delmenhorst, Gi re hermed for alle vitterligt, at saa som GUDS FRYGT OG RETF RDIGHED ere de tvende fornemste St tter og - 2 - Hovetpillere, med hvilke Lande og Riger udj deris bestandige Flor og Velstand bef stis og opholdis, og derfor ligesom Gud Allerm gtigste til det f rste haver givet Os een stor Anledning i disse Nordiske Lande, hvor hand saa naadeligen haver ladet ant nde sit Ords og Euangelii klare Lys, som aabenbarligen XXXVIII over alt iblant os skinner og lyser til den sande og rette Religions Bestyrkelse.

2 Som bestaar i een fornuftig og retsindig GUDS FRYGT og Dyrkelse: Saa er og til det andet, som er RET OG RETF RDIGHED i Lande og Riger at stadf ste, h jligen forn den saadanne Love at beskikke og forordne, hvorved RETF RDIGHED fra al Vold og Indpas maa vorde besk rmet; Ti dersom et hvert Menniske var retsindigt og ville n jis med det ham med Rette tilkom, og ikke s ge sin N stis Skade, men gi re hannem den samme Ret, hand ville sig selv skulle vederfaris, da giordis ingen Lov forn den; Men derfor settis Loven, at de retvise og fredsommelige maa nyde deris Ret, og de Uretvise og Uretf rdige, som ikke ville gi re Ret efter XXXIX det, som i Loven skrevet er, kand vorde ved den Straf, som i Loven sat er, formeente at gi re Uret. Dette have voris Elskelige Forf dre, H jlovlige Konger i Danmark, meget vel og grundeligen overvejet og bet nkt, som derfor, een efter anden, have til deris Undersaatters Tarv og Nytte sat Lov og Ret i Riget.

3 Fremmede Scribentere for nogle hundrede Aar siden give Konning Harald Gormsen, hvilken de kalde den Store og Allerchristeligste, den Ber mmelse, at foruden den synderlig Guds Frygt, som hos hannem fantis, haver hand og sat Love og Ret, ikke alleeniste for de DANSKE , men og for de Saxer paa begge Sider af Elben og de Friser, hvilke de samtlige med Iver have holdet over; Men eftersom Lovene i gamle Tider bestod meere i XL Undersaatternis Ihukommelse, end i nogen skriftlig forfattet Lovbog, da have de H jstber mmelige Konger, Valdemar den Store og Valdemar Sejr, foruden Kirkeloven ladet forfatte for et hvert Land her i Riget een skreven Lovbog, - 3 - hvorefter de skulle rettis og d mmis, anseende, at, som Riget tilforn somme Tider hafde v ret adskilt i adskillige Reg ringer, og saa hver Part haft sine Love og Skik, de da skulle blive ved det, som de vare vaante til.

4 Deris Efterkommere have siden Tid efter anden forbedret Lovene med adskillige Retter, Recesser og Forordninger; Dog have de hid til dags ej v ret samlede udj een Bog, eller i nogen god Orden, ej heller hver Materie til sin beqvem St d henf rt, hvilket haver giort baade Dommerne og Parterne Besv rlighed, at een hver Materie paa adskillige St der XLI skulle s gis: Tilmed vare Undersaatterne, som hafde een Gud, een Tro, een Konge i et Rige, ligesom adskilte ved s r Lovb ger og Rettergang: Tidens L ngde og Forandring haver end ogsaa foraarsaget adskillig Forandring udj det, som i Begyndelsen vel nok kand have v ret beskikket. Paa det derfor at Lovene efter Tidernis Tilstand og Omst ndighed i adskillige Maader kunde forbedris, da haver Voris Elskelig kiere Her Fader, Sl: og H j rv rdigst Ihukommelse, strax i Begyndelsen af den Kongelig Souveraine Arve-Reg ring, som ved Guds Forsyn af voris kiere og tro Undersaatter med een frj Villie og velberaad Hue H jstbem lte voris Elskelig kiere og nu Sl.

5 Her Fader er bleven overdragen, og i saa Maader den gamle Arverettighed i XLII voris Kongelig Huus og Familie igien indf rt, allernaadigst anbefalet, at efter adskillige Udkastelser, som til een fuldkommen Lovbog vare giorte, een s rdelis skulle samlis og forfattis af Loven, Recesserne, Ordinantzerne og de til den Tid udgangne Forordninger, saa vit med den Kongelig Souveraine Arve-Reg ring og ellers Tidernis Tilstand kunde over eens komme og tienlig v re at indf ris til een Lighed udj Loven og Rettergangen udj samtlige Rigets underliggende Lande, saa vel som til Lovens Forbedring, hvis i de forrige Love og Forordninger ikke saa lige var i agt taget. Dette Verk, som saaledis efter Kongelig Befalning var samlet og forfattet Aar 1669, Aaret f r end Gud kaldede H jstbem lte Voris Sl: Her Fader fra dette Jordiske til sit vige XLIII Himmelske Rige og ris Krone, og Gud da, som er alle Kongers Konge, hafde - 4 - sat Os paa den Kongelig Arve-Stoel og Throne, have Vi af Christelig og Kongelig Iver til Rets og Retf rdigheds Befordring, Fremgang og Bestyrkelse iblant vore kiere Undersaatter her i Riget ved nogle af voris Raad og Betiente med Flid ladet igiennemsee, og endelig selv givet voris Allernaadigste Slutning paa alt hvis som for billigt eller forn den kand have v ret eragtet derudj enten at tilsette, forandre, eller fratage.

6 Og er s rdelis udelat, f rst alt hvis som ikke kunde beqvemme sig med voris Kongelig Souveraine Arve-Reg rings Ret; Dern st er og udelat hvis som hidindtil er befundet at have foraarsaget baade formedelst Meeneederj stor Guds Fort rnelse, saa vel som formedelst vitl ftige og langvarige Processer XLIV stor Bekostning og Armod hos Undersaatterne, og dog hverken Sandhed ved de Midler, eller slig Lovens Maade, at v re kommen for Lyset, langt mindre den N dlidendis til sin Ret. For det tredie er ogsaa af denne Lovbog udelat alt hvis Politien egentlig vedkommer, hvorom ingen saa stadige Love eller Anordninger kand gi ris, som jo efter Tidernis Lejlighed een eller anden Forandring kunde beh ve, hvorfor Vj slige foranderlige Love og Anordninger (som Ubr deligen dog alligevel skal holdis, indtil anderledis allernaadigst vorder anordnet) i een s r Bog, Politie-Ordning kaldet, ville lade forfatte, og ikke ville have dennem indf rte eller beblandede med denne Lov, som i vort Rige Danmark udj stetzvarendis Brug herefter skal forblive.

7 XLV Endelig eftersom Loven b r at v re skikket efter hver Mands Tarv, lige billig og lige taalig for alle, saa at ingen ved Loven enten nyder nogen Fordeel, eller tager Skade frem for andre, saa er og udelat alt hvis i saa Maader nogen frem for andre sig enten til Fordeel eller Skade, hvad heller det maatte bestaa i blotte Ord, eller i Gierningen, selv kunde tilegne. Hvis ellers Privilegier og Friheder, som Loven, Recesserne og een Deel Forordninger tilforn ikkun tilegnede dennem, hvis Forf dre i Begyndelsen med deris Dyd og Tieniste for Riget og F dernelandet deslige Privilegier hafde forhvervet, derom have Vj, for at opmuntre alle til Dyd, paa sine Tider og St der giort saadan allernaadigst Anordning, at forbem lte Privilegier og Friheder skal - 5 - XLVI strekke sig til alle vore kiere og tro Undersaatter i Almindelighed saaledis, at alle de, som formedelst deris Dyd og Dygtighed af Os til noget Embede, eller Forretning, hvoraf de selv kand have nogen re og Ber mmelse, vorde bestilte og antagne, alle foromr rte Privilegier, Friheder, re og V rdigheder nyde.

8 Og er saaledis dette vigtige Verk ved Guds naadige Bistand og efter lang Ynske nu fuldf rdiget og kommet til den Ende, at det efter voris allernaadigste Befalning er vordet trykt, hvormed Vi alle forrige Love, Ordinantzer, Recesser og Forordninger, saa vit de her ikke findis indf rte, ville gandske have oph vede, og ej i nogen Maade tillade, at, saa som de til vig Tid b r at v re magtisl se og uden nogen Brug, de da efter denne Dag enten af Parterne i nogen Rettergang maa brugis, eller af Dommerne i forrefaldende Sager XLVII anseeis; Ti byde Vi og alvorligen befale alle og een hver, i hvo de og ere, som bygge og boe udj vort Rige Danmark, eller derudj noget Gods eje, eller sig der opholde, at de rette sig efter alt hvis her staar skrevet i denne Lovbog, saa fremt de ville undgaa den Straf, som i den sat er, og ikke have forbrut al Kongelig Hyldest og Naade.

9 S rdelis strengeligen befalis Dommerne og alle, som d mme skulle, at de udj alle Sager, som dennem forrekomme, denne Lov som een Rettesnor f lge, og derefter retsindeligen kiende og Dom afsige uden nogen Anseelse til Vold, Magt, H jhed, Fr ndskab, Venskab, Had eller Avind, og hielpe hver Mand til Rette, den Ringe og Fattige saa vel som den H je og Rige, Indl ndiske og Udl ndiske, og XLVIII med deris Domme frelse alle dem, som med Vold tvingis, s rdelis fattige Enker og faderl se B rn, paa det at Sandhed, Retf rdighed og Fred maa boe i Landet, og den retf rdige og h jeste Dommeris Naade og Miskundhed maa styrkis og formeeris over voris Kongelige Arve-Huus, voris Arve-Riger og Undersaatter til bestandig Velstand med timelig og vig Velsignelse. Givet paa vort Slot Ki benhavn den Femtende Aprilis Aar efter Christi F dsel Et Tusind Sex Hundrede Firesindstyve og Tre, Voris Reg rings Fiortende.

10 - 6 - 0001 F rste Bog, Om Retten og Rettens Personer. _____ I. Capitel Om den Lydighed mand Lovgiveren og Loven skyldig er. 1. Artikel [1-1-1] Kongen er efter Konge-Loven, saa som Konge-D mmets rette u-foranderlig Grundvolds 0002 Lov, Sine Rigers og Landes Danmarkis og Norgis Eenevolds Arve-Konge og Herre, og alleene haver h yeste Magt og Myndighed til at gi re Love og Forordninger efter sin gode Villie og Velbehag, at forklare, forandre, formeere, formindske, ja og slet at oph ve forrige af hannem selv eller hans For F dre udgivne Love, saa og at undtage hvad og hvem hannem lyster ud af Lovens almindelige Befalning. Hand haver og eene H yeste Magt og Myndighed at isette og afsette alle Betiente, H ye og Lave, v re sig hvad Navn og Titel de have kunde, efter sin egen fri Villie og Tykke, saa at alle Embeder og Bestillinger, i hvad Myndighed de have, skal af Kongens Eenevolds Magt, saasom af een Kilde have sin f rste Oprindelse; 0003 Kongen haver og eene H yeste Magt over ald Clericiet, fra den H yeste til den Laveste, at beskikke og anordne ald Kirke og Gudstieniste, Moder, Sammenkomst og Forsamlinger om Religions-Sager efter Guds Ord og den Augsburgiske Confession, naar Hand det raadeligt eragter, at byde og forbyde.