Eksempel på synopsis - geografi.dk

1 Laust Wium Olesen, STUK marts 2011. Eksempel p synopsis . Titel: B redygtighed p transportomr det med s rligt henblik p bilismen Fag: Naturgeografi og samfundsfag Problemformulering: Hvorfor er det s sv rt at ndre transportsektorens adf rd i en mere b redygtig retning? V sentlige problemstillinger: 1. Hvilke r stoffer baseres transporten p og hvordan udvindes disse? Fossile br ndsler er en begr nset ressource. Afh ngig af br ndsel er der reserver til f rtier (olie) eller et par hundrede r (kul). Der er forureningsproblemer med anvendelsen af fossile br ndsler samt problemer med get drivhuseffekt. Hvor fremtidsrettede er egentlig fossile br ndsler?

2 Metoder: Sammenligninger af fossile br ndslers reserver, deres udvinding, effektivitet og milj belastning. Forel big konklusion: Fossile br ndsler b r udfases, og erstattes med vedvarende energikilder. Olien slipper ret snart op. 2. Hvordan har udviklingen v ret p transportomr det i Danmark gennem de seneste rtier? I Danmark har industrien v ret i stand til fra 1980-2005 at fordoble produktionen uden at for ge energiforbruget. Husholdningerne har i samme periode fastholdt energiforbruget til rumopvarmning p samme niveau, trods det at boligerne er blevet st rre. Fra 1980-2005 er det samlede energiforbrug til transport i Danmark get med 50%.

3 Hvorfor er der denne tydelige forskel mellem sektorerne? Metoder: Statistiske analyser af energi- og is r transportomr det de seneste rtier. Kort- (evt. GIS) baserede unders gelser af infrastrukturens udvikling i Danmark gennemf res med henblik p at vurdere balancen mellem kollektiv og privat transport. Forel big konklusion: Prisstigninger p br ndstoffer synes at p virke erhverv og husholdninger rimelig effektivt. Grunden til gningen for transporten m v re en kraftig udvidelse af transporten og en forskydning fra kollektiv transport mod privat og fra tog+skib mod lastbiler. Laust Wium Olesen, STUK marts 2011. 3. Hvordan har bilismen v ret p virket af udviklingen i br ndstofpriser, afgifter og lignende siden ca.

4 1970? Jeg vil belyse udviklingen indenfor transportomr det ved ogs at se tilbage til 1970'erne, hvor de to store oliekriser m have p virket danskernes adf rd for kortere eller l ngere perioder. I forbindelse med oliekriserne og efterf lgende har man fors gt at styre folks adf rd p transportomr det ved forskellige afgifter p br ndstoffer og k ret jer. Har disse afgifter haft nogen synlig virkning, og har man omvendt gjort noget for at styrke kollektiv trafik? Hvilken forskel er der egentlig p normale familiers energiforbrug/CO2-udslip, n r man ser p familier med forskellige transportbehov og forskellige l sninger/valg af transportmidler?

5 Metoder: Analyse af familiers transportm nster. Forel big konklusion: Prisen p br ndstof og afgiftsstigninger indenfor transportomr det synes kun at have en kortvarig d mpende virkning p transportomr det. Et par r efter et indgreb buldrer trafikken igen derudaf. De hidtidige indgreb virker alts ikke p . langt sigt overfor transportomr det. Og det selv om der er tydelige gevinster at hente p transportomr det j vnf r unders gelsen af de forskellige familier. 4. Diskuter alternativer til transport baseret p fossile br ndsler og vurder muligheden for at styre transportomr det i mere b redygtig retning gennem roadpricing, bompenge og andre indgreb.

6 Man kan bremse forbruget af fossile br ndstoffer (benzin, dieselolie, flybenzin ) indenfor transportomr det ved enten at tvinge/lokke forbrugerne til at skifte transportform fra den individuelle (bil-)transport til kollektive trafikformer (bus, tog, carpooling ), eller man kan tvinge/lokke forbrugerne til at anvende alternative og mere b redygtige br ndstoffer i k ret jerne. Unders g hvordan man kan tvinge og lokke til ndret adf rd. a. Lokke/tvinge folk til at transportere sig kollektivt: Det skal v re g res med en kombination af gulerod og stok. Et veludbygget og billigt (evt. offentligt) tilbud om kollektiv trafik skal genopfindes (selv i de mest tyndt befolkede egne).

7 Samtidig kan parkeringsafgifter og bompenge (roadpricing) g re det dyrere at forts tte som privatbilist. Den omfattende landevejstransport af varer skal i det mindste g res mere milj venlig ved krav om partikelfiltre b. Alternative br ndstoffer i k ret jerne, deres energieffektivitet tages i betragtning: bioethanol (ikke f rstegenerationsvarianten, det skal v re anden generation, hvor bioethanol er udvundet af restprodukter fra landbrug og lignende og ikke fra f devarer). brint/br ndselsceller (igen brint skal udvindes gennem vedvarende energi, is r vind, b lger). elbiler, batterier opladet via solceller Laust Wium Olesen, STUK marts 2011.

8 C. et afgiftssystem p k ret jer, der fremmer mere b redygtig transport (undg at folk pr mieres for at k be 2,5 tons offroadere med aluf lge og at lastvognstog kan transporteres billigt p speedb de (hurtigf rger), for bare at n vne et par benlyst t belige ting i det nuv rende afgifts- og takstsystem). Afgifter p flybenzin, s flytrafiks milj belastning afspejler sig i prisen p flyrejser. d. roadpricing (afgift pr. k rte km) i de store trafikknudepunkter/byer, hvor der i forvejen er problemer med trafikpropper, k er, tr ngsel De tyndt befolkede egne skal friholdes, men indt gterne fra roadpricing skal g til at styrke den kollektive trafik over hele landet.

9 Metoder: Analyser af alternativer br ndstoffer, herunder deres effektivitet til at skabe fremdrift i k ret jer. Her bruges b de offentlige kilder og materiale fra milj organisationer eller interessegrupper. Det er derfor n dvendigt med kildekritik. Forel big konklusion: Mange af disse tiltag virker helt oplagte, dog skal dyre alternativer som brint og batterier udvindes/produceres ved hj lp af vedvarende energiformer (fx overskudsstr m fra vindm ller). Hvorfor bliver tiltagene s ikke gennemf rt? 5. Politikerne har til opgave at styre samfundet, ogs s vi f r en mere b redygtig fremtid. Vi har gennem flere r haft en tendens til at favorisere vejtrafik frem for tog- og bustrafik.

10 En sammenligning af prisudviklingen p . benzin/diesel og tog/busbilletter vil vise dette tydeligt. Bilisterne har f et broer, endda med nedsatte bropenge, de har f et lov til at k re hurtigere p . motorvejene (og det sparer ikke benzin, kun tid). Skinnenettet er igennem mange r blevet misligholdt, hvilket nu giver omfattende forsinkelser i togtrafikken og s ledes skubber folk ind i bilerne. Eksemplerne er mange. En unders gelse af, hvorfor der ikke sker ndringer i dette for alle synlige m nster gennemf res hos milj - og trafikordf rere i to af Folketingets partier: Venstre og Socialistisk Folkeparti. De tilsendes et opl g byggende p . problemstilling 4 ovenfor, og de bedes kommentere det.