SAMFUNDSSTUDIER - syntetisktale.dk

1 ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVWXYZ 123456789 , . - _ abcdefghijklmnopqrstuvwxyz SAMFUNDSSTUDIERG rundbog til samfundsfag i klasse Af Ebbed Foged; Kim M lgaard Nielsen; Palle Roslyng Jensen Dette er en pdf-fil med SAMFUNDSSTUDIER . Filen er stillet til r dighed for elever med l sevanskeligheder. Filen m ikke videre distribueres Sam fundsstudierEbbe Foged, Kim M lgaard Nielsenog Palle Roslyng-JensenGyldendal- grundbog til samfundsfag i klasseIndhold1. Hvorfor er jeg, som jeg er? 32. Hvad skal vi med familien? 153. Forbrydelse og straf 284. Kultur og nationalitet 465. Mediernes magt 656. Uddannelse og arbejde 797. S dan h nger konomien sammen 978. Kan staten styre konomien? 1139. S tter vi pris p milj et? 12810. Politik hvad skal jeg med det? 14411. Hvem bestemmer i politik i Danmark? 15612. Magt og indflydelse i lokalsamfundet 17113. N r danskerne bliver europ ere 18114. FN verdens politibetjent? 19915. Om ulande og ilande 215 Stikordsregister 226 Hvorfor er jeg, som jeg er?

2 4 SamfundsstudierRigtige m nd og p ne pigerOgs blandt st rre b rn eller unge men-nesker er der tydelig forskel p drenge ogpiger. I en 8. klasse, hvor man talte omsex, f lelser, og hvad der sker med kroppeni puberteten, sagde to af eleverne f lgende:Dennis: De (pigerne) f r st rre r v, min-dre hjerne og st rre m lkejunger. Louise: Man t nker p ham og dr m-mer om ham hele tiden. Man bliver for-fjamsket og r d i hovedet. Drenge og piger i puberteten udtrykkersig ofte forskelligt. Pigernes svar er oftemere alvorlige, mens drengene har en ten-dens til at udtrykke sig r t eller vulg er mest pigerne, der taler om f lelser,mens de har sv rt ved at tale om sex. Detkan drengene til geng ld, men det er ofteord, som er lidt r , voldsomme og m en rigtig dreng bande, spille fodbold,reparere knallert og svine sig lidt til? Skalpigerne v re generte, fnise, lege "far, morog b rn og passe p t jet? Det mener endel for ldre og bedstefor ldre sikkert. Der-for kommer de til jul og f dselsdage meddukker til pigerne og biler til har alle nogle forventninger til, hvadder er drenget, og hvad der er piget.

3 Selvom det bliver mere og mere almindeligt, atpiger fx spiller fodbold og g r til boksning,s er der faktisk stadig forskel p pigersog drenges leg. Unders gelser viser, atdrenge i 4- rsalderen helst leger med bi-ler, Lego og v rkt jss t, hvor pigerne le-ger med dukker, udkl dningst j, hushold-ningsredskaber og drenge leger meget voldsomt. Deting, de har opbygget, skal helst falde bra-gende sammen, s de kan opbygge demigen. Sm piger derimod leger mere stilleog tre lister i jeres klasse over typiske drenge- og pigeaktiviteter samt k nsneutraleaktiviteter. Diskut r, hvad rsagerne er til, at nogle fritidsaktiviteter er k nsspecifikkeog andre er k nsneutrale?B rns leg er en forberedelse tilvoksenlivet. De leger ikke kunsjove og s de lege, men ogs drabelige og s rgelige l bet af puberteten tr der forskellen p drenge og piger tydeligt frem: Piger f rbryster og kan som kvinder f de og ammeb rn. Fedtv vet koncentreres forskelligt:M nd f r maver og kvinderne en st rrebagdel osv. Vi er alts forskellige biologiskset, og det skyldes nogle s rlige stoffer,k nshormoner, som dannes i mener, at det is r er denne biologi-ske proces, som forklarer, hvorfor drengeog piger t nker og udtrykker sig forskelligtog v lger forskellige mennesker har b de mandlige ogkvindelige k nshormoner.

4 Hvad der ermest af, er med til at bestemme, hvem vier. Meget forenklet siger man, at de kvin-delige k nshormoner fremmer sprogligef rdigheder og indlevelsesevne, mensmandlige hormoner styrker de s kaldterumlige f almindelig p stand er: Ufagl rte ar-bejdere m nd med h r p brystet harsom regel flest mandlige k nshormoner,mens fagl rte og forretningsfolk har lidtf rre. De mandlige hormoner styrker derumlige f rdigheder, s man f r en godstedsans og kan forestille sig en genstandfra forskellige synsvinkler. Blandt kvinderSupersild og h r p brystetHvorfor er jeg, som jeg er?med super-feminint udseende finder man,if lge den biologiske opfattelse, sj ldentde helt store sproggenier eller matemati-kere, men derimod kvinder, der s ger ettrygt og sikkert familieliv. De er derfor p udkig efter en mand, der har konomisk ogsocial succes i danne betragtningsm der kan f re til,at man mener, at k nsrollerne alene erbiologisk bestemt og derfor ikke kan n-dres. Og hvis de ndres, sker det ved at ve vold mod det medf dt mandlige ellerkvindelige.

5 Men helt s enkelt er det om k nnet er medf dt, er der man-ge m der at v re henholdsvis dreng/mandog pige/kvinde p . Hvad vil det sige, at v -re en rigtig dreng eller en rigtig pige?Vi f r ikke det samme svar i dag, som hvisvi havde haft mulighed for at sp rge for fx200 r siden. Det er heller ikke ligegyldigt,om man stiller sp rgsm let i Danmark el-ler fx i Tyrkiet. Og endelig f r man forskel-lige svar, hvis man sp rger forskelligemennesker i forventninger til, hvordanen rigtig dreng/mand og en rigtig pige/kvin-de skal v re, afh nger s ledes af tid,kulturm ssig- og social har alle f et visse biologiske foruds t-ninger fra f dslen, men st rstedelen af vo-re karakteregenskaber dannes under op-v ksten. Opdragelsen er meget vigtig for,hvordan vi bliver. B rn ledes n stenum rkeligt ind i bestemte k nsroller. Detsker ved ros og ris, bel nning og nsroller indl res ogs ved, at b rne-ne efterligner deres for ldre. Hvis manhar en traditionel arbejdsdeling i familien,efterligner drengen sin far, n r han sl rgr spl ne, vasker bil og udf rer reparatio-Du er den, du bliver gjort tilner.

6 Pigen efterligner sin mor, n r hun la-ver mad, vasker, syr og traditionelle arbejdsdeling i hjem-met viser sig ogs ofte i for ldrenes er-hverv. Det er is r m nd, som er fx t mre-re, murere, mekanikere eller fodboldspille-re. Og job som fx sygeplejersker, kontoras-sistenter, reng ringsassistenter og hjem-mehj lpere er klart domineret af k nsopdeling af arbejdsmarkedetopleves af mange som g i jeres klasse, hvordan arbejdsdelingen er i familierne: Hvem s rger for mor-genmad, madpakker, aftensmad, s tter i opvaske- og vaskemaskinen? Hvem stryger,g r rent, k ber ind, sl r gr spl ne Er det mor, far, dig, dine s skende eller er detf lles/p skift? Dr ft det resultat, I n r frem og mennesker i barnets n rme-ste omgivelser har meget stor betydningfor barnets indl ring af sociale roller ognormer. Dvs. regler for hvad man kan ogikke kan. Dette kaldes under et for er opdragelse eller indl -ring af sociale normer og roller. Socialisa-tion er en slags tilpasning til bevirker, at vi kan fungerep en acceptabel m de sammen med an-dre vigtigste socialisation sker i famili-en.

7 Det kaldes den prim re igennem p virkes vi ogs fra omgi-velserne: vuggestue, b rnehave, SFO, sko-le, uddannelsesinstitutioner, arbejdsplads,kolleger, venner og veninder fra sports-klubber, foreninger og medierne. Man talerom den sekund re dag tilbringer langt de fleste b rn ogunge flere timer uden for familien (vugge-stue, b rnehave, fritidsklub og seneresammen med kammerater), end de tilbrin-ger sammen med for ldrene det kaldesdobbeltsocialisation. Det bliver vanskeligtat skelne mellem prim r og sekund r so-cialisation. Unders gelser viser imidlertid,at for ldrene stadig spiller den st rste rol-le i socialisationen af b rn og , Japan, Kina og Danmark er for-skellige samfund med forskellige kulturerog normer. Derfor er mennesker fra for-skellige samfund ogs forskellige. Men fa-milierne i Danmark er heller ikke ens. Vorefor ldre er opdraget forskelligt, de har for-skellige uddannelser og forskellige typerarbejde. Nogle er f dt i velhavende milj erog andre i mere beskedne k r.

8 Dette harindflydelse p , hvordan vi bliver, og hvor-dan vi en dag selv vil opdrage vores b b rn bliver igen p virket af mangepersoner uden for hjemmet og oplever der-ved en socialisation, som vi ikke selv harf et. Derfor bliver vi forskellige du tak for mad, n r du har spist? Siger du tak for kampen, n r du har spillet fod-bold? L gger du benene op p bordet, b vser i andres n rv r Hvilke normer ogholdninger har du? Opstil en liste og overvej, hvor de kommer fra (for ldre, skolen,kammerater eller diverse medier).G lder der t s t normer og v rdier i familien og et andet i kammeratskabsgruppen?Giv eksempler og forklar modtager mange opkald, bekr fter, atman er inde i varmen, at man er popul bruges ofte tilat afpr ve normer og roller, som ikke tole-reres inden for familiens rammer. P denm de p virkes man. Man overtager nogleaf vennernes normer, og man pr ver at le-ve op til gruppens normer for at blive ac-cepteret og v re popul kan imidlertid ogs v re en bagsideaf medaljen: Der skal v re nogen ude ikulden, f r det er morsomt at v re inde ivarmen.

9 Groft sagt kan man h re til depopul re, de accepterede eller de udst d-te. N r n eller flere af de udst dte direktechikaneres enten verbalt eller fysisk, talervi om mobning. Mobning er en gruppes systematiske for-f lgelse eller udelukkelse af en enkeltperson, p et sted hvor denne person er tvunget til at opholde sig. Definition p mobning.(Kilde: Mobbeland, Gyldendal 2003)Kammerater og veninderI de fleste familier er begge for ldre ude-arbejdende. Begge for ldre har s ledesogs et liv uden for hjemmet. Det har b rnog unge ogs . En st rre og st rre del afb rn og unges liv tilbringes uden for fami-lien. For ldrenes betydning for, hvordanb rnene udvikler sig som personer, bliverderved mindre end tidligere. Kammerater-ne kommer til at betyde meget for person-lighedsdannelsen. Det er her de unge hen-ter deres v rdier og at forst , hvorfor vi er, som vi er, m vi derfor se p , hvad b rn og unge foreta-ger sig i fritiden, og hvad det betyder forderes opf rsel og er med til at udvikle ens per-sonlighed og skaber samtidig , venner og veninder har storbetydning, og mange vil g re meget for atv re popul bruger vennerne og veninderne tilat spejle sig i: Hvordan er jeg i forholdtil dem?

10 P denne m de fors ger man atfinde ud af eget v de senere r er mobiltelefonen blevetenhver teenagers tro f lgesvend. Der rin-ges og sendes masser af sms er. Det, atSms er og mobningInden for de seneste r er mobning viasms blevet in. For ligesom det er letterefor unge at sende en sms med teksten Jeg er varm p dig til pigen fra parallel-klassen, s er det ogs lettere og betyde-ligt mere kujonagtigt at skrive modbydeligebeskeder, uden at vedkommende kan seafsenderen. Sms-beskeder som fx ledem gso , luder og mother-fucker erblevet er jeg, som jeg er??9 Det handler om at v re sej weekendnarkomanerVirkelighedsflugt eller eskapisme er ikke noget nytf nomen. Ugebladene har stadig store kan man l se om og se billeder af de rigeog smarte. Mange biograffilm og tv-serier foreg r ioverklassemilj er, hvor de f rreste af os f r denne litteratur og disse tv-serierstore l ser- og seertal, hvilket beviser, at mangemennesker har behov for at dr mme sig v k fraden gr hverdag. Trangen til at flygte fra hverda-gen og ind i et lykkeland kan hj lpes p vej afdiverse euforiserende stoffer.