Stokkebye 1 2 - VERDENS

1 BIND 23. Stokkebye - Thors e, Stokkebye , Erik Peter, 1845 1 9 2 9 Korngrosserer. F. 15. Dec. 1845 i Odense, d. 16. Nov. 1929 i Kbh., Urne paa Ass. Kgd. For ldre: K bmand Joseph Jensen S. (1817 88) og J o h a n n e Elise Madsen (1820 76). Gift 9. Okt. 1874 i Kbh. (Cit.) med Louise Sophie Bertha Busse, f. 27. Dec. 1851 i Kbh. (Petri), d. 8. Dec. 1939 sst., D. af Overmaskinmester ved Det sj llandske J e r n b a n e - selskab Otto Friedrich August B. (1822 83) og Louise Albertine Rost (1833 1901). Efter at have gennemgaaet Grimers Handelsakademi var S. 1864 66 i L re hos Mohr & Kj r i K b h . og uddannede sig der- efter ved et fireaarigt Ophold i Udlandet i London, H a m b u r g (hos H. Pontoppidan & Co.) og Antwerpen. 1870 etablerede han sig sammen med P. D. Hvals e under Firmaet S. & Hvals e, der hurtigt oparbejdede en Forretning i Korn i efter danske Forhold meget betydelige Dimensioner.

2 Firmaet var baade Eksport r af dansk Byg til Europa og andre Verdensdele og Import r af Hvede og senere Majs fra Nord- og Sydamerika. 1894 maatte det imidler- tid som F lge af fejlslagne Dispositioner opgive sit Bo til Konkurs- behandling. Efter Fallitten stiftedes ved Medvirken af dets tidligere Forbindelser Akts. Kj benhavns Korn- og Foderstofforretning med S. og Hvals e som Direkt rer, og i nogle Aar gjordes ogsaa her betydelige Forretninger, men saa indtraf atter en konomisk Kata- strofe, og med senere Fors g paa gennem et nyt Firma at skabe sig Forretning havde S. ikke Held. H a n maatte derefter indskr nke sig til at drive nogen Assurancevirksomhed. Selv om det saaledes ikke lykkedes S. at skabe en stor og blivende Forretning, kan m a n ikke frakende ham mange v rdifulde K bmandsegenskaber, som paa forskellig Maade satte sig Spor i vor Storhandels Udvikling.

3 S rlig b r det n vnes, at han ved sine store Importer hjalp Frihavnen over dens f rste vanskelige Aar, og samtidig var han virksom i Arbejdet for dens Udstyr med Lossegrejer, Silopakhus m. v. S. var 1875 1 9 4 Medlem af Bed mmelses- og Voldgifts- Dansk biografisk Leksikon. XXIII. Aug. 1942. I. 2 Stokkebye , E. P. udvalget for Korn og Foderstoffer paa B rs, 1881 94 af Bestyrelsen for Akts. De danske Spritfabrikker og 1891 94 af Bestyrelsen for Dampskibsselskabet Thingvalla. Gennem en Del Aar skrev han fortrinlige Beretninger om Korn til den af Grosserer- Societetets Komite aarlig udsendte Handelsberetning. R. 1888. Jens Vestberg. Stolberg. Sl gten S. er en af Tysklands ldste nulevende greve- lige tter og f res tilbage til Henricus de Vockstete, comes de Stal- berg (n vnt 1200 og 10); den har Navn efter Grevskabet S. i Thuringen. Sl gten, der 1412 og 13 ved K b erhvervede St rste- delen af Grevskabet Hohenstein og 1429 arvede Grevskabet Wer- nigerode, delte sig tidligt i en Harz- og en Rhein-Linie, af hvilke den f rste udsluktes 1631.

4 Af Rhein-Linien skal n vnes Greve Christopher S. (1567 1638), med hvis S nner Greve Heinrich Ernst S. (1593 1672) og Greve J o h a n n Martin S. (1594 1689). Sl gten paa ny spaltes i en ldre Linie til Wernigerode (Gedern og Schwarza) og en yngre til Stolberg (og Rossla). Greve Hein- rich Ernst S. var Fader til Greve Ludwig Christian S. (1652 . 1710), der i gteskab med Christine af Mecklenburg-Giistrow (1663 1710, S ster til Dronning Louise, 1667 1721, s. d.) var Fader til den for sin Indflydelse paa Kong Christian V I . kendte Greve Christian Ernst (1691 1771), fra hvem den nulevende fyrstelige Linie stammer, og til Greve Friedrich Carl (1693 1767), der 1742 optoges i rigs- fyrstelig Stand, og hvis Linie udsluktes 1804. Ovenn. Greve Johann Martin S. (1594 1689) var Fader til Greve Christoph Ludwig (1634 1704), hvis S nner var Greve Christopher Friedrich (1672 1738) og Greve Jost Christian (1676 1739), fra hvem den nulevende fyrstelige Linie stammer.

5 Af Greve Christopher Friedrich S nner fra hvem den ldre, fyrstelige, og yngre, grevelige, Linie stam- mer skal n vnes Greve Christoph Ludwig (1703 61) og nedenn. Overhof- og J germester, Gehejmeraad Greve Christian Giinther S. (1714 65), af hvis B rn skal n vnes Grevinde Henriette Frederikke S. (1747 82) og Grevinde Augusta Louise S. (1753 . 1835), begge gift med Statsmanden Greve Andreas Peter Bern- storff (1735 97, s. d.), nedenn. Grevinde Henriette catharine S. (1751 1832), Grevinde Frederikke Juliane Marie Charlotte Louise S. (1759 1847), der gtede Kammerherre Christoph Henning v. Witzleben (1759 1838), nedenn. Digter Gehejmekonferensraad Greve Christian S. (1748 1821), der var gift med ligeledes ne- Stolberg. 3. denn. Grevinde Frederikke Louise S., f. Komtesse Reventlow (1746. 1824), nedenn. Digter, Gesandten Greve Friedrich Leopold S. (1750 1819). Titlen Rigsgreve er ukorrekt, da Sl gten ikke har erhvervet Grevetitlen ved kejserligt Patent.

6 Almanach de Gotha. L. Bob : Efterladte Papirer fra den Reventlowske Familiekreds, I, 1895, S. 282 f.; III, 1896, S. 357 f. Albert Fabritius. Stolberg, Henriette catharine (K tchen), Grevinde, 1751 1832, Forfatterinde. F. 5. Dec. 1751 i Bramstedt, d. 22. Febr. 1832 i Pe- terswaldau, Eulengebirge, Schlesien, begr. sst. For ldre: Overhof- mester, Greve Christian Giinther S. (s. d.) og Hustru. Ugift. C. S. voksede op sammen med en stor S skendeflok i et Hjem, der var st rkt pietistisk pr get, og hvor mange betydelige M nd, der tilh rte den tysk-aristokratiske Kreds i Kbh., gik ud og ind. B rne- nes Opdragelse blev delvis ledet af Klopstock, og desuden paa- virkedes C. S. st rkt af Samlivet med sine to ldre, poetisk begavede Br dre. Sammen med dem studerede hun klassisk og nyere Lit- teratur paa Originalsprogene, og hendes Bel sthed var mindst lige saa omfattende som deres.

7 Gennem sin talrige Familie traadte hun i Forbindelse med mange af tysk Aandslivs mest fremtr dende Personligheder, og som andre Medlemmer af Familien S. holdt hun Forbindelsen ved lige gennem en omfattende Brevveksling. Hun stiftede aldrig selv noget Hjem, men var paa evig Vandring hos sine mange S skende og deres Venner. Svigerinden Louise S. kaldte hende semper agens , og der var over hele hendes F rden noget uroligt og rastl st. Levende interesseret i Familien som hun var, blandede hun sig ustandselig i dens forskellige Forhold, og da hun var temmelig fremfusende i sin Adf rd, medf rte dette under- tiden oprivende Konflikter, som dog hurtigt bilagdes. 55 Aar gammel m dte hun paa Emkendorf den 65-aarige tidligere Lega- tionsraad G. F. E. Schonborn, og der udviklede sig et meget intimt Forhold mellem dem, men om gteskab blev der ikke Tale. Dog plejede hun ham med r rende Opofrelse under hans sidste Sygdom.

8 Ligesom Br drene var C. S. poetisk begavet, og h u n str ede gavmildt omkring sig med Digte til Venner og Bekendte. Et Drama Moses og et Par Fort llinger Rosalia og Emma . blev dog trykt. Sammen med Broderen Frederik Leopold S. gik hun 1800 over til Katolicismen, men efter sv re Anf gtelser vendte hun atter tilbage til sin Barndoms Tro. C. S. var Stiftsdame paa Vall og opholdt sig ofte her. Tegnet Silhouet ( ). L. Bob : Efterladte Papirer fra den Reventlowske Familiekreds, I X, 1895 1931 (se Registeret i X). Otto Brandt: Geistesleben und Politik in 4 Stolberg, catharine . Schleswig-Holstein um die Wende des 18. Jahrhunderts, 2. Aufl., 1927, S. 140 ff. Aage Friis: Bernstorffske Papirer, I, 1904; III, 1913 (se Registrene). Harald J rgensen. Stolberg, Christian, Greve, 1748 1821, Digter og Overs tter. F. 15. Okt. 1748 i Hamburg, d. 18. J a n . 1821 paa Vindeby ved Eckernf rde, begr.

9 I Horslunde. Broder til catharine S. (s. d.). Gift 15. J u n i 1777 i Kbh. (Slotsk.) med Frederikke Louise Re- ventlow (se Stolberg, Louise). S. voksede op i Danmark og tilbragte sine f rste Aar dels i Kbh., dels i H rsholm. Efter Faderens D d tog Moderen Ophold paa Rungstedgaard, og de sk nne Omgivelser ved resunds Bred gav S. Indtryk for hele Livet. Hans Opdragelse, der fandt Sted sam- men med den to Aar yngre Broder Frederik Leopold (s. d.), lededes af Klopstock, og tidligt vaktes hans Sans for Poesi. Efter J. H. E. Bernstorffs Afskedigelse flyttede Enken til Altona, og de to Br dre drog med Hovmesteren Clauswitz til Universitetet i Halle og derfra 1772 til Gottingen. I denne ber mte gamle Universitetsby levede de et lykkeligt, rigt bev get Ungdomsliv. De sluttede sig til en Kreds af digterisk begavede Studenter, det saakaldte Hainbund, der bl. a. omfattede J.

10 H. Voss, hans Svoger H. C. Boie og Carl Frederik Cramer. Klopstock var Kredsens erkl rede Yndlings- digter, og med h a m sv rmede de for Oldtidens Helteskikkelser. 1773 vendte S. hjem, drog atter med Moderen til Kbh. og m dte her den unge, omsv rmede Enke Louise v. Gram(m). H a n blev straks meget betaget af hende, men hun syntes ikke at geng lde hans F lelser, og med tungt Hjerte begav han sig atter udenlands. Paa denne Rejse m dtes han for f rste Gang med Goethe og sluttede Venskab med ham. 1776 var han atter hjemme og opnaaede ende- lig Louise v. Gramms J a . Efter Moderen havde S. arvet Rungstedgaard, men da han ikke ejede nogen Formue, s gte han Amtmandsembede. Ved Svogeren A. P. Bernstorffs Mellemkomst udn vntes han 1777 til Amtmand i Tremsbtittel og holdt derefter Bryllup. I den lille holstenske By virkede han med megen Iver indtil 1800, da han s gte sin Afsked.