Example: dental hygienist

Bliver verden bedre? - verdensmaalene.dk

Bliver verden BEDRE? 1 Bliver verden bedre? Fakta om udvikling i verdenEmpowered lives. Resilient nations. Bliver verden BEDRE? 3 Bliver verden bedre? FN s Udviklingsprogram, UNDP i samarbejde med Staffan Landin4 Bliver verden bedre? INDHOLDSFORTEGNELSED enne bog er udarbejdet af FN s Udviklingsprogram, UNDP. UNDP er FN s st rste udviklings-organisation med et bredt mandat til at fremme b redygtig menneskelig udvikling og til at koordinere FN s udviklingsindsats globalt og nationalt. Vi arbejder i ca. 170 lande p at forbedre levevilk rene for verdens fattige og s rlig s rbare gennem st tte til langsigtet og holdbare samfundsforandringer. Du kan l re mere om UNDP og vores arbejde p verden bedre er skrevet af Staffan Landin i samarbejde med UNDP s nordiske repr sentations-kontor. F rste udgave af bogen udkom i 2005. Dette er den syvende udgave af bogen, og den f rste til at blive oversat til dansk. Staffan arbejder som freelance foredragsholder og skriver med fokus p udviklingssp rgsm l.

BLIVER VERDEN BEDRE? 7 FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling - en dagsorden for alle I 2016 begynder et nyt kapitel i den globale udvikling. 2030 dagsordenen med de 17

Information

Domain:

Source:

Link to this page:

Please notify us if you found a problem with this document:

Other abuse

Advertisement

Transcription of Bliver verden bedre? - verdensmaalene.dk

1 Bliver verden BEDRE? 1 Bliver verden bedre? Fakta om udvikling i verdenEmpowered lives. Resilient nations. Bliver verden BEDRE? 3 Bliver verden bedre? FN s Udviklingsprogram, UNDP i samarbejde med Staffan Landin4 Bliver verden bedre? INDHOLDSFORTEGNELSED enne bog er udarbejdet af FN s Udviklingsprogram, UNDP. UNDP er FN s st rste udviklings-organisation med et bredt mandat til at fremme b redygtig menneskelig udvikling og til at koordinere FN s udviklingsindsats globalt og nationalt. Vi arbejder i ca. 170 lande p at forbedre levevilk rene for verdens fattige og s rlig s rbare gennem st tte til langsigtet og holdbare samfundsforandringer. Du kan l re mere om UNDP og vores arbejde p verden bedre er skrevet af Staffan Landin i samarbejde med UNDP s nordiske repr sentations-kontor. F rste udgave af bogen udkom i 2005. Dette er den syvende udgave af bogen, og den f rste til at blive oversat til dansk. Staffan arbejder som freelance foredragsholder og skriver med fokus p udviklingssp rgsm l.

2 Kontakt Staffan p ..7 Quiz ..8 Del I: ParadigmeskiftetHvad er udvikling? ..13 Hvordan tror du, det g r? ..17200 r som forandrede verden ..21N ede vi 2015-m lene? ..26 Del II: Verdens sundhed ..40 Demokrati ..50 Ligestilling ..54 Humanit re kriser og katastrofer ..59 Milj m ssig b redygtighed og klima ..65 Ulighed ..70 DEL III: Fremtiden kr ver handlingEn b redygtig fremtid ..81 Verdensm lene for b redygtig udvikling ..90 Bliver verden bedre? Copyright: FN s Udviklingsprogram, UNDP Tekst: Staffan Landin og UNDP s nordiske repr sentationskontor Layout: m a o Malin Engman ABBilleder: UN Photo, UNDP, UN Habitat, UNICEF, UN Women, The Global Fund, Lin Thet Nuang, Tran Vinh NghiaOmslag: Elever i en folkeskole i kvarteret Taliko, Bamako, Mali. UN Photo/Marco DorminoUNDP, UN City, Marmorvej 51, DK-2100 K benhavn Telefon: +45 45 33 60 08 Bliver verden BEDRE? 5 Vi er den f rste generation, der kan afskaffe fattigdom, og den sidste, der kan forhindre de v rste konsekvenser af klimaforandringerne.

3 FN s Generalsekret r Ban Ki-moon6 Bliver verden bedre? Foto: Tran Vinh Nghia (fra UNDP s konkurrence Picture This: We Can End Poverty )Fiskere bringer dagens fangst ind i det syd stlige verden BEDRE? 7FN s verdensm l for b redygtig udvikling - en dagsorden for alle I 2016 begynder et nyt kapitel i den globale udvikling. 2030 dagsordenen med de 17 verdensm l for b redygtig udvikling er netop blevet vedtaget og s tter prioriteterne for den globale udvikling over de n ste 15 r. Den forpligter alle verdens lande til at udrydde fattigdom og sult, bek mpe ulighed, sikre god uddannelse og bedre sundhed, anst ndigt arbejde og milj m ssig b redygtighed. M lene fokuserer ogs p at fremme fred og sikkerhed og internationale partnerskaber. En inkluderende og b redygtig konomisk v kst, som ikke lader nogen i stikken, og som respekterer planetens begr nsninger, er afg er tale om en ambiti s og samfunds-forandrende udviklingsdagsorden, der indeb rer, at vi forholder os til udvikling p en ny m de.

4 N glen til b redygtighed er at se konomisk, so-cial- og milj politik som sammenh ngende. For at opn en b redygtig udvikling er der brug for en sammenh ngende politik og for engagement fra alle niveauer i samfundet. St rke, uafh ngige platforme for civilsamfundet vil blive vigtige for at n de ambiti se m l. Vores generation er den sidste, som kan stoppe de v rste konsekvenser af klimafor-andringerne og den f rste, som har resurserne og den n dvendige viden til at kunne udrydde ekstrem dagsordenen med de nye verdensm l s tter kursen, og kr ver st rkt lederskab og samarbejde. UNDP st r klar til at st tte FN s medlemslande med at n m Clark, chef for UNDPF orord:8 Bliver verden bedre? Hvad ved du om verden ?Quiz:1. N sten fire ud af ti (38%) levede i ekstrem fattigdom i 1990. Hvor stor er andelen i dag?a) 10%b) 30%c) 50%2. Hvor h j er gennemsnitslevealderen i verden ?a) 50 rb) 60 rc) 70 r3. Hvilke lande har den laveste b rne-d delighed?

5 Vietnam eller Egypten?Tyrkiet eller Malaysia?Danmark eller Singapore?Hviderusland eller USA?4. Jordens befolkning er i dag 7,3 milliarder (2015). Hvor mange regner vi med at v re i r 2050?a) 8 milliarderb) 10 milliarderc) 12 milliarder5. Hvor mange mennesker forventes der at v re p jorden i r 2100?a) 11 milliarderb) 15 milliarderc) 18 milliarder6. Hvilket land har den st rste andel af kvindelige parlamentsmedlemmer?a) Sverigeb) Japanc) Rwanda7. Den globale bistand er 135 milliarder dollars (2014). Hvor meget er verdens milit rudgifter?a) 80 milliarder dollarsb) 800 milliarder dollarsc) 1800 milliarder dollars8. Af alle b rn, der starter i skole, hvor stor en andel er piger?a) 10%b) 25%c) 50% Bliver verden BEDRE? 9FA K TA:1. 10%: den ekstreme fattigdom i dag m lt som under 1,9 dollars om dagen er faldet dramatisk de sidste 25 Gennemsnitslevealderen i verden er i dag 70 r. Det er en stigning p 20 r siden 1960 erne. Der er dog store forskelle i verden .

6 I de nordiske lande lever man i over 80 r i gennemsnit, mens gennemsnitslevealderen i Afrika syd for Sahara er 57 Vietnam (2,2%) har lavere b rned delighed end Egypten (2,4%) p trods af, at Egypten n sten er dobbelt s rig. Malaysia (0,8%) har lavere b rned delighed end Tyrkiet (1,4%). Singapore (0,27%) har lavere b rned delighed end Danmark (0,35%). Hviderusland (0,4%) har lavere b rned delighed end USA (0,7%).4. I r 2050 er jordens befolkningstal beregnet til at v re omkring 10 milliarder, hvilket er en stigning p 2,7 milliarder p 35 r (2015-2050).5. Mellem 2050 og 2100 er det beregnet, at befolkningsstigningen vil aftage s ledes, at vi i r 2100 vil v re omkring 11 milliarder. Derefter vil befolkningstallet ikke vokse yderligere. 6. Rwanda har flest kvindelige parlamentsmedlemmer med 64%. Globalt set, ligger Sverige p en fjerdeplads med 44% og Japan p 116. plads med s lle 9,5%.7. De globale milit rudgifter n ede op p n sten 1800 milliarder dollar (2014), hvilket er 13 gange mere end hvad, der bruges p 50%.

7 I dag er halvdelen af alle grundskoleb rn piger. 10 Bliver verden bedre? Del I: Paradigme skiftet Foto: UN Photo/Eskinder DebebeBLIVER verden BEDRE? 11En familie i Tarialan i provinsen Uvs i Mongoliet bruger et solcellepanel til at generere elektrici-tet til deres ger, et traditionelt, mongolsk telt. 12 Bliver verden bedre? Foto: En pige tager computerlektioner i landsbyen Borghaso, Afghanistan. UNDP/Joel van HoudtBLIVER verden BEDRE? 13 For at kunne svare p sp rgsm let om verden Bliver bedre, m vi f rst definere, hvad det er, som skal blive bedre, og hvordan man m ler fremgang. Det vanskelige er dog, at der ikke findes en f lles definition p udvikling, som passer p alle men-nesker og alle lande. Nogle anser konomisk v kst for at v re det bedste m l for udvikling, mens andre mener, at penge blot er et v rkt j til at sikre de virkelig vigtige ting i har uden tvivl visse universelle behov, uanset hvad de laver, eller hvor mange penge de har.

8 Alle har brug for mad, vand og et sted at bo. N r man er syg, har man brug for et sundhedsv sen og muligvis medicin. Vi ved, at uddannelse giver b de b rn og voksne en bedre chance i livet. Uden et rimeligt betalt job er det sv rt at opfylde de mest basale behov. Penge er vigtige - men ikke altDer er ikke tvivl om, at konomi er en afg -rende del af begrebet udvikling. Det er ingen tilf ldighed, at mange taler om udvikling som et sp rgsm l om rigdom eller fattigdom. Det er bredt anerkendt, at det er vanskeligt at forbedre levevilk rene i et fattigt land uden konomisk v viser ogs , at konomisk v kst ofte er en n dvendig foruds tning for udvikling og i visse tilf lde den helt afg rende faktor for, at mennsker kan f det det er ikke nok kun at m le konomisk fremgang. Dels fordi penge i sig selv ikke skaber lykke, velf rd og bedre sundhed. Det er m den, hvorp pengene investeres og bruges, som skaber resultater i forhold til forbedrede levevilk r.

9 Og dels fordi st rrelsen af kagen ikke garanterer, at alle f r del i den. Hvordan m ler man udvikling? Hvordan ved vi hvem, der f r det bedre og om nogen f r det v rre? Og hvad er det, som udvikles? Er det penge i statskassen, bruttonationalproduktet per indbygger eller helt andre ting, der er afg rende for vores velf rd?Hvad er udvikling? 1) DFID, "Building jobs and prosperity in developing countries" (2008)14 Bliver verden bedre? Det er ikke helt us dvanligt at rige lande (dvs. lande med h jt BNP per indbygger) har l ngere gennemsnitslevealder, men h jere b rned delighed end fattige lande. Cuba og Bosnien Hercegonvina har eksempelvis lavere b rned delighed end USA til trods for, at USA har mere end dobbelt s h jt et BNP som Cuba og fem gange s h jt et BNP som Bosnien Her-cegovenia. Sri Lanka har ogs lavere b rned de-lighed end Kuwait, selvom Kuwait har n sten 10 gange s h jt et Penge er alts ikke altid den eneste faktor for skal man s m le for at forst udvikling?

10 Hvis det ikke er nok at m le konomiske indikatorer, hvad skal man s m le? Svaret er enkelt: man skal m le mange ting, jo flere desto bedre. For at forst , hvad udvikling er og svare p sp rgsm let om forskellige landes udvikling, m man se p en r kke forskellige indikatorer, som viser forskellige dele af menneskers liv. Lande prioriterer forskelligt, hvad ang r deres udvikling, og mennesker prioriterer forskelligt i forhold til, hvad de synes er vigtigt. For at kunne sammenligne forskellige landes udviklingsniveau, m man f rst beslutte sig for, hvad man anser for vigtig i livet, og hvad man nsker at opn . Der er gjort mange ambiti se fors g p at frems tte et sammensat m l eller en definition, som kan erstatte BNP som m lestok for udvikling. Det mest anvendte er UNDP s Men-neskelige Udviklingsindeks (Human Develop-ment Index - HDI). Dette indeks rangordner lande efter tre dimensioner samtidigt: konomi, sundhed og er et bredere m l end konomisk udvikling, men det indeholder dog stadig kun tre bestanddele af det menneskelige liv.


Related search queries