AFTALE PÅ FORSVARSOMRÅDET 2018-2023 - fmn.dk

1 1 AFTALE P FORSVARSOMR DET 2018-2023 28. januar 2018 Der er mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) og Socialdemokra-tiet, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre indg et f lgende AFTALE om Forsvarets ordning fra og med 2018 til og med 2023. Indledning Forsvaret har til form l at h vde det danske riges suver nitet og sikre landets fortsatte eksistens, integritet og sikkerhed. Truslerne kan opst overalt i verden, b de langt fra Danmark og i vores n romr de. Et robust forsvar og beredskab i Danmark er foruds tningen for et trygt samfund. Med denne AFTALE er partierne enige om at give Forsvaret et substantielt l ft, der indfases gradvist og ender med, at Forsvarets rlige bevilling i 2023 er styrket med 4,8 mia. kr. Forsvaret skal ved udgangen af forligsperioden have flere operative enheder og soldater, end tilf ldet er i dag, samt en mindre ledel-sestung struktur.

2 Partierne nsker overordnet at styrke: - Danmarks bidrag til NATO s kollektive afskr kkelse og forsvar. - Forsvarets evne og kapacitet til internationale operationer og internationale stabilise-ringsindsatser. - Forsvarets bidrag til den nationale sikkerhed, fx i forbindelse med et terrorangreb i Dan-mark. - Beskyttelsen af Danmark mod cyberangreb. - Det statslige redningsberedskab. Partierne er enige om et 6- rigt rammeforlig, der ogs inkluderer det statslige redningsberedskab, og som udstikker den overordnede retning for udvikling af Forsvarsministeriets omr de samt den afsatte ko-nomi. Inden for de givne rammer f r forsvarsministeren sammen med forsvarschefen mulighed for at tilrettel gge Forsvarets virke og n rmere organisering. Forsvarsministeren orienterer rligt forsvarsforligskredsen om fremdriften i forligsimplementeringen. 2 Den nye sikkerhedspolitiske situation Det internationale trusselsbillede er mere alvorligt end i nogen anden periode efter Murens fald.

3 Mod st st r NATO over for et udfordrende og mere selvh vdende Rusland. Ustabilitet i Mellem sten og Nord-afrika n rer militant islamisme og skaber grundlag for terrortruslen og irregul re migrationsstr mme. I Arktis er der klimaforandringer og en for get aktivitet. Truslerne fra cyberspace har alvorlige sikkerheds-m ssige og samfunds konomiske konsekvenser. P virkningskampagner udfordrer demokratiske prin-cipper og spilleregler. Den ndrede udenrigs- og sikkerhedspolitiske situation udg r en vigtig overordnet ramme for det danske forsvar i rene, der kommer. Internationalt samarbejde - NATO er hj rnestenen NATO er og bliver hj rnestenen i dansk forsvars- og sikkerhedspolitik. Med denne AFTALE vil Danmark fortsat l fte sit ansvar som kerneland i NATO. Aftalens indhold s ger at im dekomme NATOs nsker til dansk forsvar og de styrkem l, NATO har givet Danmark. Partierne genbekr fter vigtigheden af Wales-erkl ringen fra NATO-topm det i 2014 om at ge forsvars-udgifterne, styrke materielinvesteringer i relevante og efterspurgte kapaciteter samt bidrage til operatio-ner.

4 Derudover udg r et aktivt dansk engagement i FN fortsat et vigtigt element i dansk sikkerheds- og for-svarspolitik. Den sikkerhedspolitiske situation betyder, at en st rk international retsorden, et st rkt Europa og et effektivt multilateralt samarbejde fortsat er i Danmarks interesse. Danmark f lger t t de nye initiativer inden for EU s forsvarsdimension, herunder det styrkede samarbejde mellem NATO og EU. Endvidere f lges initiativer vedr. industrisamarbejde, der ikke er omfattet af forsvarsforbeholdet. Forsvarets gede evne og kapacitet I takt med at forsvarsudgifterne ges over forligsperioden, styrkes Forsvarets evne til at l se opgaver over et bredt spektrum. Evnen til at operere med st rre h r-enheder, der kan inds ttes inden for NATO s territorium, styrkes. Dermed vil Forsvaret ogs r de over flere enheder, der kan inds ttes i internationale operationer uden for NATO s territorium i rammen af fx NATO, FN eller koalitioner.

5 Forsvarets muligheder for at bidrage til opgavel sningen i relation til den nationale sikkerhed styrkes ligeledes. Det g lder s rligt i forhold til cybersikkerhed, st tte til politiet og det nationale antiterrorbe-redskab. Samtidig ges evnen til at skabe sikkerhed i Danmark i en situation, hvor hovedparten af de danske styrker m tte blive udsendt. Partierne er enige om, at Forsvaret fortsat skal kunne deltage i det fulde spektrum af milit re operationer, herunder kollektiv afskr kkelse, genforsikringstiltag, terrorbek mpelse, stabiliserings- og forebyggelses-indsatser samt get tilstedev relse i Arktis. Under hensyntagen til l bende prioritering og i takt med at rammerne ges, vil Forsvaret som noget nyt eksempelvis kunne f lgende: 3 - H ren kan i tilf lde af en ekstraordin r sikkerhedspolitisk situation med et varsel inds tte en brigade (ca. soldater) i rammen af NATO. - Brigadens enheder kan, n r brigaden ikke er indsat, udsendes som selvst ndige styrkebidrag som led i internationale operationer.

6 - H ren kan opstille en let infanteribataljon (op til 500 soldater) til l sning af nationale opgaver eller som bidrag til internationale operationer. - H ren kan med timers varsel stille enheder til r dighed for politiet. - S v rnets fregatter kan udrustes med missiler og vil kunne deltage i et omr deluftforsvar. - S v rnet og Flyvev benet vil kunne bidrage til ub dsbek mpelse med sonar og anti-ub dstorpe-doer. - De faste styrker fra H ren, S v rnet, Flyvev bnet og Specialoperationskommandoen kan med kort varsel forst rkes med supplementsstyrker p op til soldater. Herudover kan der mo-biliseres et kompagni i hver af de tre kampbataljoner samt yderligere op til ca. soldater i form af hjemsendte v rnepligtige i Totalforsvarsstyrken og frivillige fra Hjemmev rnet. Den konomiske ramme I lyset af den nye sikkerhedspolitiske situation er partierne enige om at l fte bevillingen med 800 mio. kr. i 2018 stigende til 4,8 mia. kr. i 2023, jf.

7 Tabel 1. Aftalen finansieres af r derummet. Tabel 1. Substantielt l ft af Forsvarsministeriets samlede ramme Mia. kr., 2018-prisniveau 2018 2019 2020 2021 2022 2023 Substantielt l ft 0,8 0,8 1,7 1,9 2,8 4,8 Det substantielle l ft vil ge Forsvarets rlige bevilling med mere end 20 % i forhold til i dag. Samtidig vil de betydelige materielinvesteringer i forligsperioden betyde, at Danmark sigter mod at leve op til NATO s m ls tning om, at 20 % af forsvarsbudgettet skal g til investeringer i nyt materiel. Den samlede forligs konomi fremg r af bilag 1. Indfasningen af initiativerne er p grund af projekternes st rrelse og kompleksitet forbundet med usikkerhed, og indfasningen vil kunne afvige fra estimaterne i bilaget. Usikkerheden ndrer dog ikke ved, at initiativerne samlet set holdes inden for den samlede ko-nomiske ramme for perioden 2018-2023 . Forligskredsen noterer sig, at anskaffelsen af nye kampfly, jf. AFTALE af 9.

8 Juni 2016, er indbudgetteret p finansloven for finans ret 2018, samt at forskydninger i udgiften til anskaffelsen mellem de enkelte r inden for den afsatte konomi i aftalen, herunder mellem forligsperioden 2018-2023 og den efterf lgende periode frem til 2027, vil blive afspejlet i de enkelte rs bevillinger til Forsvarsministeriet. Styrkelsen af Forsvaret Forsvaret skal have en styrke, en tyngde og en robusthed, der sammen med NATO afskr kker og af-holder andre lande fra at angribe vores allierede og ultimativt os selv. Forsvaret skal f rst som sidst kunne passe p Danmark. Forsvaret skal derfor i endnu h jere grad kunne bidrage til at skabe tryghed og sikkerhed for danskerne, herunder via get st tte til politiet. Forsvaret skal selvsagt kunne tage h nd om Danmarks sikkerhed, herunder ogs i en krisesituation, hvor hovedparten af de danske styrker er 4 udsendt, og der m tte blive behov for NATO-forst rkninger i Danmark som baglandsomr de.

9 Samti-dig skal Forsvaret ge evnen og kapaciteten til at kunne deltage i internationale operationer. Etablering af en deployerbar brigade Med udgangspunkt i H rens nuv rende operative kapaciteter opbygger Forsvaret en deployerbar bri-gade, der i rammen af NATO kan bidrage til at afskr kke en mere ligev rdig modstander og indg i kollektivt forsvar. Brigaden vil styrke Forsvarets samlede kampkraft og mobilitet og vil styrke evnen til at operere i NATO-sammenh ng. Elementerne i brigaden kan, n r den ikke er indsat samlet, opdeles og udsendes i mindre enheder. Derved styrkes evnen til at deltage i internationale missioner. Brigaden indeholder b de nye og styrkede kapaciteter: - Flere operative kampvogne. - Jordbaseret luftv rn. - Panserv rn til kampbataljonerne. - Yderligere artilleri. - En ekstra opklaringseskadron. - Yderligere materiel til elektronisk krigsf relse og nye sensorer. - En dronekapacitet.

10 - Logistik, f ringsst tte, ingeni rmateriel mv. Med investeringerne i 2018-2023 vil Forsvaret i 2024 r de over en deployerbar brigade p ca. 4000 sol-dater, der opfylder NATO s styrkem l til en medium brigade. Styrkelse af fregatterne med omr deluftforsvar Forsvarets fregatter klarg res og udrustes med missiler, s de eksempelvis kan forsvare en fl destyrke eller kystn re landomr der mod fjendtlige fly og mod visse typer af missiler. Evnen til omr deluftforsvar er en del af en trov rdig afskr kkelse og kollektivt forsvar, ligesom fregatterne ogs vil kunne udsendes til internationale missioner i en omr deluftforsvarsrolle. Som led i klarg ringen af fregatterne indk bes et antal SM-2 missiler, og der indledes forarbejder til anskaffelse af SM-6 missiler, som har l ngere r kkevide. Derved f r Danmark en mere komplet fregat-kapacitet, der opfylder NATOs styrkem l vedr. maritimt omr deluftforsvar. Anti-ub dskrigsf relse Forsvaret opbygger en effektiv anti-ub dskapacitet, der b de kan spore og bek mpe ub de.