DANMARKS NATIONALBANK

1 AN A LYS E. DANMARKS . NATIONALBANK 14. MARTS 2018 NR. 3. U D S IG TE R F OR DANS K KO NO MI MARTS 2018. Moderat h jkonjunktur i de kommende r Opsvinget er fortsat i anden halvdel af 2017, og dansk konomi har taget hul p en h jkonjunktur med stadigt INDHOLD. st rre pres p arbejdsmarkedet. konomien er godt rustet til h jkonjunkturen, som kan forl be, uden at der opbygges 2 UDSI GTER F O R. ubalancer. dansk KON O MI. P EN SI DE. t balanceret v kstforl b foruds tter, at finanspolitikken E 3 UDSI GTER F O R. dansk KON O MI. ikke skubber yderligere til eftersp rgslen. Samtidig b r regeringen v re forberedt p at kunne iv rks tte en fore- 12 I NTER NATI O N A L.

2 BAGGRUND. byggende finanspolitisk opstramning for at d mpe v ksten 18 APPENDI KS: i eftersp rgslen, hvis der er tegn p overophedning. ANTAGELSE R. O G R EVI SI O N E R. I PRO GNO SE N F O R. En overophedning vil blive efterfulgt af et st rre tilbageslag, dansk KON O MI. som ogs vil kunne blive udl st af en international konjunk- turvending f r eller siden. Det er, n r det g r godt, at den konomiske politik skal udvise m dehold og s rge for, at der er noget at st imod med efter en h jkonjunktur. Moderat 1,9 pct. v kst Finans . h jkonjunktur i realt BNP i r politikken med get pres p 1,8 pct. i 2019 b r ikke skubbe yder - arbejdsmarkedet og 1,7 pct.

3 I 2020 ligere til eftersp rgslen L s mere L s mere L s mere A N A LY S E D A N M A R K S N AT I O N A L B A N K 2. UDSIGTER FOR dansk KONOMI MARTS 2018. Udsigter for dansk konomi p en side Opsvinget i dansk konomi er fortsat i anden I takt med at konomien bev ger sig l ngere halvdel af 2017, og dansk konomi har taget hul ind i h jkonjunkturen, er det naturligt med lidt p en h jkonjunktur. lavere v kstrater, n r virksomhedernes kapacitet Der er ogs et opsving i gang p DANMARKS bliver mere presset. eksportmarkeder, og euroomr det og USA er i Prognosens opadrettede risici knytter sig til, at begyndelsen af en h jkonjunktur.

4 Det giver gode v ksten i is r det private forbrug og investerin- muligheder for dansk eksport. gerne kan blive ganske kraftig. Forbrugskvoten Herhjemme er fremgangen indtil videre forl bet er lav, og investeringerne kan blive h jere, hvis balanceret, hjulpet p vej af tidligere aftalte der opst r udbredt kapacitetspres. De nedadret- reformer, der underst tter fremgangen i besk f- tede risici knytter sig is r til de eksterne forhold, tigelsen. herunder udviklingen i USA. Der er f ledige ressourcer p arbejdsmarkedet. Med udsigt til en h jkonjunktur er det vigtigt, at Men manglen p arbejdskraft har endnu ikke for finanspolitikken ikke skubber yderligere til efter- alvor medf rt h jere nominelle l nstigninger.

5 Sp rgslen i konomien. Forbrugerpriserne udvikler sig fortsat svagt, Regeringen b r samtidig v re forberedt p med og det underliggende prispres i konomien er kort varsel at kunne iv rks tte en forebyggende moderat. finanspolitisk opstramning for at d mpe efter- St rke stimuli skubber p eftersp rgslen. For- sp rgslen, hvis der er tegn p overophedning. brugertilliden er h j, og der er optimisme blandt Det er, n r det g r godt, at den konomiske po- virksomhederne. Der er gode foruds tninger for litik skal udvise m dehold og s rge for, at der er fortsat fremgang. noget at st imod med efter en h jkonjunktur. Det reale BNP sk nnes at vokse med 1,9 pct.

6 I r, 1,8 pct. til n ste r og 1,7 pct. i 2020, og besk f- tigelsen ges med knap personer frem mod slutningen af 2020. Centrale konomiske st rrelser 2017. 2017 2018 2019 2020 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. BNP (realt), pct. 2,1 1,9 1,8 1,7 -1,2 -0,8 1,0. Besk ftigelse, personer Ledighed, brutto, personer 117 109 102 97 116 119 115. Betalingsbalance, pct. af BNP 7,5 7,7 7,3 6,8 8,4 7,2 6,7. Offentlig saldo, pct. af BNP 0,5 -0,9 -1,0 -0,6 0,1 -1,1 2,3. Huspriser1, pct. r- r 3,9 3,2 2,8 2,5 4,4 3,9 3,7. Forbrugerpriser (HICP), pct. r- r 1,1 0,7 1,5 1,6 0,7 1,5 1,2. Timel n (industrien), pct. r- r 2,1 2,5 3,0 3,3 2,0 2,3 2,0.

7 1. Nominelle priser p enfamiliehuse. Kilde: DANMARKS Statistik og egne beregninger. A N A LY S E D A N M A R K S N AT I O N A L B A N K 3. UDSIGTER FOR dansk KONOMI MARTS 2018. Udsigter for dansk konomi Moderat h jkonjunktur i de kommende r Opsvinget i dansk konomi har hidtil v ret balan- Det igangv rende opsving i dansk konomi er solidt ceret, og der er udsigt til, at det kan forts tte ind i og fortsatte i anden halvdel af 2017. Det er is r h jkonjunkturen, jf. figur 1. Indfasningen af tidligere tydeligt p arbejdsmarkedet, hvor besk ftigelsen vedtagne reformer med henblik p at ge arbejds- forts tter med at stige og ledigheden falder.

8 Det styrken underst tter den stigende besk ftigelse, og reale bruttonationalprodukt, BNP, steg med 2,1 pct. det store overskud p betalingsbalancen muligg r sidste r ligesom ret forinden. get import. dansk konomi er s ledes i udgangs- punktet godt rustet til, at presset p produktionska- Der er ogs et opsving i gang p DANMARKS eks- paciteten vil tage til, og der ventes p den baggrund portmarkeder, og det er styrket det seneste r. B de en moderat h jkonjunktur i de kommende r. euroomr det og USA har taget hul p en h jkon- junktur, USA med et lille forspring. Begge steder er Efterh nden som konomien bev ger sig l ngere der nu udsigt til et moderat v kstforl b, hvor presset ind i h jkonjunkturen, kan presset p virksomheder- i konomierne tager lidt til.

9 Der er tale om en mere nes kapacitet sk rpes i en grad, s produktionen afd mpet h jkonjunktur end i midten af 2000'erne. stiger mindre end potentialet. Det vil i sig selv v re en naturlig tilpasning, som ikke b r modg s med en I USA, der er lidt l ngere fremme i konjunkturcyklen, finanspolitik, der har sigte mod at holde eftersp rgs- har den amerikanske centralbank, Federal Reserve, len oppe. de seneste par r gradvist sat m let for den penge- politiske rente op. I l bet af det seneste halve r er Der er ogs potentiale til, at v ksten i eftersp rgs- Den Europ iske Centralbank, ECB, ogs langsomt len kan blive ganske kraftig i l bet af de kommende begyndt at stramme pengepolitikken ved to gange r.

10 Husholdningernes indkomster er steget p nt de at have nedskaleret sit opk b af obligationer. Sam- seneste r, og opsparingen er h j. Hvis kraftig v kst men med opsvinget i konomierne og forbedrede i den indenlandske eftersp rgsel falder sammen med v kstudsigter har det f et renterne til at stige lidt i en lignende i udlandet, kan der opst et st rre pres b de USA og euroomr det. p den danske konomi. En overophedning kan erfa- ringsm ssigt komme hurtigt og kraftigt og l gge I takt med st rkere h jkonjunkturer er markedsfor- kimen til et efterf lgende stort tilbageslag b de ventningerne, at renterne gradvist vil stige yderli- herhjemme og i udlandet.