Example: quiz answers

Den SunDheDS fremmenDe Skole - …

Den SunDheDS fremmenDe Skole et inspirationsmateriale til teori og praksis Af Karsten S rensen og B rge Koch, Videncenter for Sundhedsfremme University College Syd og Det nationale videncenter KOSMOS. Den Sundhedsfremmende Skole et inspirationsmateriale til teori og praksis Af Karsten S rensen og B rge Koch Videncenter for Sundhedsfremme University College Syd Det nationale videncenter KOSMOS. Forlag University College Syd 2009. En teoretisk referenceramme for En teoretisk referenceramme for 2 Kapitel 1: SunDheDS - og seksualundervisning og familiekundskab Kapitel 1: SunDheDS - og seksualundervisning og familiekundskab 3. Indholdsfortegnelse Forord .. 4. 1. Sundhedsfremme og skolens opgaver .. 9. 2. En teoretisk referenceramme for skolens sundhedsundervisning .. 19. Sundhedsbegreber .. 20. Handlekompetence .. 25. Deltagelse og medbestemmelse .. 30. 3. En teoretisk referenceramme for skolen som organisation.

Den Sundhedsfremmende Skole – et inspirationsmateriale til teori og praksis Af Karsten Sørensen og Børge Koch Videncenter for Sundhedsfremme

Information

Domain:

Source:

Link to this page:

Please notify us if you found a problem with this document:

Other abuse

Transcription of Den SunDheDS fremmenDe Skole - …

1 Den SunDheDS fremmenDe Skole et inspirationsmateriale til teori og praksis Af Karsten S rensen og B rge Koch, Videncenter for Sundhedsfremme University College Syd og Det nationale videncenter KOSMOS. Den Sundhedsfremmende Skole et inspirationsmateriale til teori og praksis Af Karsten S rensen og B rge Koch Videncenter for Sundhedsfremme University College Syd Det nationale videncenter KOSMOS. Forlag University College Syd 2009. En teoretisk referenceramme for En teoretisk referenceramme for 2 Kapitel 1: SunDheDS - og seksualundervisning og familiekundskab Kapitel 1: SunDheDS - og seksualundervisning og familiekundskab 3. Indholdsfortegnelse Forord .. 4. 1. Sundhedsfremme og skolens opgaver .. 9. 2. En teoretisk referenceramme for skolens sundhedsundervisning .. 19. Sundhedsbegreber .. 20. Handlekompetence .. 25. Deltagelse og medbestemmelse .. 30. 3. En teoretisk referenceramme for skolen som organisation.

2 39. Sundhedsundervisningen og dens rammer en model for skolen som setting .. 41. 4. Sundhedsundervisning i praksis .. 51. Sundhedsundervisning op gennem tiderne .. 52. Case fra Kv rs Skole om undervisning i leg og bev gelse .. 59. 5. Sundhedspolitik i teori og praksis .. 71. Den Sundhedsfremmende Skole Kriterier for sundhedspolitik .. 71. Layout og produktion: Hanne Nissen, UC Syd Hvem udvikler skolens sundhedspolitik? .. 75. Tryk: Filipsen Grafisk Begrebsramme for sundhedspolitik .. 77. Oplag: Casebeskrivelser .. 88. Version: 1,0. 1. juli 2009 6. Ledelse i udvikling af en sundhedsfremmende Skole .. 115. Format: bog og pdf Ledelsesopgaver .. 119. ISBN: 978-87-992584-3-7 7. L rerens rolle som underviser i SunDheDS - og Udgiver: Det nationale videncenter for sundhed, kost og motion for seksualundervisning og familiekundskab .. 129. b rn og unge KOSMOS i samarbejde med Kr ftens Bek mpelse Kriterier for l rerrollen.

3 130. og med st tte fra Undervisningsministeriets Tips- og Lottomidler. 8. Forankring af en sundhedsfremmende Skole .. 145. Rekvirering: Det nationale videncenter KOSMOS, Casebeskrivelse .. 147. Lembckesvej 3-7, 6100 Haderslev. 9. Evaluering af sundhedsfremme i skolen .. 165. Tlf. 7322 2400 omstilling til sekret r Christina Bonde. Evaluering af sundhedsfremme i skoler .. 172. Bogen er gratis, ekspeditionsgebyr ved udsendelse p kr. 100,- Genstandsfelt 1: Kompetencer .. 175. Genstandsfelt 2: Undervisning i sundhed .. 181. Copyright: Alle rettigheder forbeholdes. Mekanisk, fotografisk eller Genstandsfelt 3: Elevers l ring .. 190. anden gengivelse af denne bog eller dele deraf er uden udgiverens Genstandsfelt 4: Skoleelevers sundhed .. 195. sam tykke ikke tilladt if lge g ldende dansk lov om ophavsret. Genstandsfelt 5: Konteksten .. 198. Undtaget herfra er korte uddrag til brug i anmeldelser. Litteratur.

4 212. En teoretisk referenceramme for En teoretisk referenceramme for 4 Kapitel 1: SunDheDS - og seksualundervisning og familiekundskab Kapitel 1: SunDheDS - og seksualundervisning og familiekundskab 5. Forord af en sundhedsfremmende Skole er et f lles anliggen- de for elever, l rer, ledelsen og ikke mindst skolebesty- At skolen i dag ogs har en forpligtigelse overfor b rn relsen. og unge menneskers viden og erfaringer med SunDheDS - fremmenDe forhold og vilk r, kan der n ppe herske tvivl Den Sundhedsfremmende Skole er skrevet af to eks- om. Sundhedsfremme er n af de centrale samfundsud- perter, der har oparbejdet en bred viden om SunDheDS - fordringer og dermed ogs en v sentlig opgave for sko- fremme og dens teoretiske og praktiske implemente- lens undervisning og p dagogiske virksomhed. ring i skolen. Gennem deres virke i Det nationale viden- center KOSMOS og i Videncenter for Sundhedsfremme B rn skal l re om sundhedsfremme i al dens mulighe- ved University College Syd har de mange rs udvikling- der og mangfoldighed for at kunne deltage i diskussio- serfaring med sundhedsfremme, som de med denne nen om, hvad der udg r en sund og v rdifuld tilv relse.

5 Publikation formidler gennem teoretisk indsigt og prak- Sundhedsfremme er derfor ikke kun et vedh ng til un- tiske casestudier. dervisningen men et centralt omdrejningspunkt for sko- lens almen dannende opgave. For skoler der har t nkt sig at bev ge sig ind i arbej- det og udvikling af en sundhedsfremmende Skole , er den Hvad det konkret betyder b de i forhold til eleverne, foreliggende bog et v sentligt informations- og inspirati- undervisningen og hele skolens udvikling vil den forelig- onsmateriale til det teoretiske og praktiske arbejde med gende bog Den Sundhedsfremmende Skole et inspira- udviklingen af Den Sundhedsfremmende Skole . tionsmateriale til teori og praksis pr ve at belyse. Alexander von Oettingen En af bogens centrale teser er, at sundhedsfremme i Udviklingschef, d. skolen kun kan lade sig g re, hvis man inddrager hele skolens milj og dermed medt nker b de et undervis- ningsm ssigt og organisatorisk perspektiv.

6 Udviklingen Sundhedsfremme skolens opgaver En teoretisk referenceramme for 8 Kapitel 1: SunDheDS - og seksualundervisning og familiekundskab Kapitel 1: Sundhedsfremme og skolens opgaver 9. 1. Sundhedsfremme og skolens opgaver Et moderne samfund er differentieret i forskellige funkti- onssystemer med hver deres opgaver, ydelser, succes- kriterier, normer for god praksis, metaantagelser og out- come. Funktionssystemet uddannelsessystemet har den brugerrettede ydelse dels at levere undervisning dels at levere en undervisning, der genererer l ring. Desuden har uddannelsessystemet den almenrettede ydelse at bidrage til elevernes demokratiske dannelse. Sundhedsfremme i skolen skal derfor vurderes p . skolens undervisning i sundhed, elevernes l ring om sundhed samt skolens sundhedsundervisnings bidrag til elevernes demokratiske dannelse. Undervisning foreg r ikke i et socialt tomrum, hvorfor det er ogs er vigtigt, at s tte fokus p det faktum, at undervisningen foreg r i en bestemt kontekst, og at ele- verne naturligvis ogs p virkes herfra.

7 Med andre ord er det vigtigt, at konteksten bidrager til at st tte de l - reprocesser, som undervisningen sigter mod at igang- s tte. Denne erkendelse har gennem tiderne givet an- ledning til en r kke forskellige betegnelser. Begrebet Den skjulte l seplan har v ret anvendt inden for det 10 Kapitel 1: Sundhedsfremme og skolens opgaver Kapitel 1: Sundhedsfremme og skolens opgaver 11. almene p dagogiske omr de til at p pege, at eleverne stigende grad er opm rksom p de rammer, som folk l rer en r kke ting ved siden af den egentlige under- befinder sig i, som afg rende for de l reprocesser, der visning. Det har eksempelvis v ret fremh vet, at ele- har mulighed for at udfolde sig. Og derfor m hele den- verne i denne parallelle l ring l rer bestemte ting, som ne kontekst t nkes med, n r fokus er sat p udvikling af eventuelt kan stride mod undervisningens - eller den ned- sundhed og kompetencer inden for det sundhedsm s- skrevne l seplans - m l og hensigter (en Skole , som p sige omr de.)

8 Den ene side l gger v gt p at inddrage eleverne som medbestemmende i undervisningen, men som p den Inden for det europ iske netv rk af sundhedsfremmen- anden side er domineret af p budte regler og forbud i de skoler har settings perspektivet opn et meget stor forbindelse med elevernes sociale adf rd, kan v re et tilslutning og opbakning. Settingtilgangen er blevet s . eksempel p dette). popul r, at der mange steder trives en opfattelse af, at det at rette fokus mod rammerne ( det sociale mil- Inden for det sundhedsfremmende og forebyggende om- j eller den mad, som eleverne har mulighed for at k be r de har der de seneste r v ret anvendt begreber som i skolen) er in , mens opm rksomheden p selve under- arenaer (ofte ben vnt forebyggelsesarenaer - visningen er out , og n sten regnes for gammeldags. de unges fritidsliv), milj er og settings . Inden for pro- Flere har i den forbindelse peget p risikoen for, at den- jektet Den Sundhedsfremmende Skole er det p europ - ne iver efter at fokusere p rammerne har f rt til, at sel- isk plan en bevidst og planlagt strategi, at dette projekt ve undervisningen negligeres og eventuelt helt lades ude bygger p et s kaldt settings approach , hvilket betyder, af betragtning ved planl gning af sundhedsfremmende at hele skolens milj inddrages, n r projekter om sund- projekter i skoleregi.

9 Keith Tones er en af de internatio- hedsfremme s ttes i gang. Det samme har i vrigt gjort nale forskere, der har peget p dette problem. Han op- sig g ldende inden for andre omr der, og WHO koordi- stiller en lille formel til at illustrere sammenh ngen mel- nerer eksempelvis projekter og netv rk om SunDheDS - lem sundhedsundervisning og sundhedsfremme. Den ser fremmenDe Arbejdspladser , Sunde F ngsler , Sun- s ledes ud (Tones & Tilford, 1994): de Byer Alle disse tiltag er et udtryk for, at man i 12 Kapitel 1: Sundhedsfremme og skolens opgaver Kapitel 1: Sundhedsfremme og skolens opgaver 13. Sundhedsfremme = Form let for skolernes arbejde er blandt andet, at Sundhedsundervisning x Sundhedspolitik (Undervisningsministeriet 2009): ..bidrage til, at eleverne udvikler foruds tninger for, Keith Tones, der er optaget af, hvordan skoler kan bidra- at de i f llesskab med andre og hver for sig kan tage ge til udvikling af elevernes handlekompetence, pointe- kritisk stilling og handle for at fremme egen og andres rer, at hvis sundhedsundervisning er frav rende og/el- sundhed.

10 Ler sundhedspolitikken er frav rende, giver h jre siden af ligningen 0, hvilket illustrerer den pointe, at sundhedspo- Regeringens Folkesundhedsprogram fra 1999. litik uden sundhedsundervisning ikke giver mening, samt (Regeringen 1999) var det f rste sted, hvor de ovenst - at sundhedsundervisning uden sundhedspolitik ikke ge- ende perspektiver om sundhedspolitik og sundhedsun- nererer sundhedsfremme. dervisning blev sl et an. Her knyttede man for det f r- Sundhedsfremme som et v sentligt udviklingsomr de ste an til lovgrundlaget for skolens sundhedsundervis- for skolen m s ledes ikke f re til, at den undervisnings- ning og lagde v gt p , at: m ssige del af skolernes arbejde nedprioriteres og ej heller betyde, at skolen som setting ignoreres. Eleverne skal engageres i aktivt at s ge viden, at tage stil- I stedet betyder det, at undervisningen m planl gges, ling og at overveje egne og f lles handlemuligheder (s.)