Diagnostisk blodtryksmåling – i konsultationen,

1 Diagnostisk blodtryksm ling - p d gnbasis, hjemme og i konsultationen Lia E. Bang, Kent Lodberg Christensen, Klavs W rgler Hansen, Karin Skov & Niels Wiinberg Dansk Hypertensionsselskab 2006. Diagnostisk blodtryksm ling - p d gnbasis, hjemme og i konsultationen Dansk Hypertensionsselskab 2006. Lia E. Bang, Kent Lodberg Christensen, Klavs W rgler Hansen, Karin Skov & Niels Wiinberg l ger end af andet sundhedspersonale. Det er velkendt, at blodtrykket Form let med rapporten stiger 15-20 mmHg umiddelbart efter cigaret rygning. Rygere, der har De seneste r er udgivet detaljerede internationale vejledninger om v ret abstinente i timerne f r blodtryksm ling, har derimod lidt lavere blodtryksm ling (1,2,3).

2 Dansk Hypertensionsselskab (DHS) har konsultationsblodtryk end ikke-rygere. Koffeins indflydelse p . derfor nsket selskabets tidligere klaringsrapporter om m ling af konsultationsblodtrykket er beskeden og genfindes ikke systematisk i blodtryk opdateret. En stadig voksende datam ngde om d gn- og alle unders gelser. Blodtrykket stiger under fysisk anstrengelse, men hjemmeblodtryksm ling, siden DHS-rapporterne om hvileblodtrykket er lavere i timerne efter kraftig fysisk aktivitet. d gnblodtryksm ling (1997) og hjemmeblodtryksm ling (1999). Resultatet af blodtryksm ling p virkes desuden af observat r udkom, har styrket disse metoders anvendelse og udbredelse.

3 Det er betingede forhold, og det anvendte apparatur. nu dokumenteret, at b de d gn- og hjemmeblodtryk har v sentlig bedre reproduc rbarhed og forudsiger kardiovaskul re h ndelser mere pr cist end konsultationsblodtryk. Det er vigtigt, at vi bruger - D gnvariation (15 % lavere blodtryk om natten ). denne information og ikke overbehandler patienter med udtalt - rstidsvariation (blodtryk h jere om vinteren). konsultationshypertension. Alle med hypertension uden ledsagende - Angst og nerv sitet (f. eks. ved selve blodtryksm lingen, white coat.)

4 Organskade b r om praktisk muligt f r behandlingsstart have udf rt en effekt, der er st rst, hvis l gen m ler). d gnblodtryks- eller hjemmeblodtryksm ling for at vurdere, om - Smerte patienten har betydende konsultationshypertension. - Fysisk aktivitet (blodtryk lavere efter h rd fysisk aktivitet). Hjemmeblodtryksm ling honoreres s rskilt i almen praksis, og der - Vandladningstrang ses en get anvendelse af unders gelsen. Det tilr des i den - Rumtemperatur sammenh ng, at patienterne l ner et velvalideret apparat med - Rygning (blodtryk h jere lige efter rygning).

5 Hukommelse, automatisk opbl sning samt tilh rende instruktion i 3. - Tidsrum fra sidst indtaget antihypertensiv medicin (through versus dage hos egen l ge. Gode apparater f s til en meget rimelig pris, ned peak effekt). til ca. 600 kr. - Nylig f deindtagelse (lavere blodtryk postprandialt is r hos ldre). De gode automatiske d gnblodtryksapparater er generelt blevet - Position af patienten (i liggende stilling er systolisk blodtryk ca. 8. endnu bedre. Specielt er de oscillometriske apparater blevet forfinet mmHg h jere og diastolisk blodtryk ca.)

6 5 mmHg lavere yderligere, s b de systolisk og diastolisk blodtryk kan bestemmes sammenlignet med siddende stilling). mere n jagtigt. Der er dog fortsat et meget stort antal uegnede - Position af arm i forhold til hjerteniveau apparater tilg ngelige i handelen, og man b r b de som - Underst ttet eller frit h ngende arm sundhedsfaglig person samt som privatperson og patient sikre sig, at - Parallelle eller korslagte ben (h jere ved korslagte ben). det apparat, man k ber, er godkendt. N rv rende rapport indeholder - Interarm forskel i blodtryk links til steder, hvor apparaternes testresultater kan ses.

7 Der er ogs en - Hjerterytmeforstyrrelser (atrieflimren). opdateret liste over gode d gn- og hjemmeblodtryksapparater, som er tilg ngelige i Danmark. Kvantitativt er den vigtigste nye indikation Tabel 1. rsager til variation i blodtrykket hos det enkelte individ for d gnblodtryksm ling mistanke om maskeret hypertension, hvor blodtrykket er normalt hos l gen og forh jet hjemme. P rapportens sidste side opsummeres ndringer i forhold til Reproducerbarhed tidligere anbefalinger sammen med en oversigt, vi har kaldt check Reproducerbarheden af enkeltm linger er ringe, og det er derfor din procedure.

8 Det fremg r heraf, at selve udf relsen af n dvendigt at foretage gentagne bestemmelser eventuelt i form af blodtryksm linger kan forenkles. Formidlingen af resultaterne kan d gn- eller hjemmeblodtryksm ling for at sikre en p lidelig og klinisk ogs forbedres, s anvendeligheden ges. anvendelig fastl ggelse af en persons blodtryksniveau. S vel Konsultationsblodtrykket b r m les systematisk, og den medicinske metodologisk betingede afvigelser fra m ling til m ling som den behandling b r registreres, og det b r fremg af svarafgivelsen. I betydelig fysiologiske variation over tid har betydning (4,5,6,7).

9 God n rv rende rapport og p DHS' hjemmesiden reproducerbarhed er s rligt vigtigt ved patienter med ( ) findes standardskemaer til beskrivelse af gr nsesignifikant forh jede v rdier. d gnblodtryksm ling og hjemmeblodtryksm ling, som kan hentes fra nettet. Her findes ogs eksempler p patientinformationer, som er v sentlige for at opn et godt og brugbart unders gelsesresultat. Apparatur Nomenklaturen pr ges i dag af et virvar af engelske og fordanskede Kviks lvmanometre betragtes som referencemetoden til m ling af udtryk, hvorfor de v sentligste udtryk er samlet i en ordliste side 6 i blodtrykket, og det m ler altid pr cist.

10 Det beh ver ingen kalibrering. rapporten. Vi har i teksten fortrinsvist anvendt eksisterende danske Kviks lvmanometre til m ling af blodtryk er omfattet af termer. bekendtg relse om medicinsk udstyr nr. 409 af 27/05/2003 bilag 1, if lge L gemiddelstyrelsens afdeling for Medicinsk udstyr og er ikke omfattet af Bekendtg relse om forbud mod import, salg og eksport af Fejlkilder og tekniske aspekter kviks lv og kviks lvholdige produkter nr. 627 af 01/07-2003. Der er Blodtryksvariation s ledes ikke nogen g ldende lovgivning, som forbyder brug af Blodtrykket p virkes af en lang r kke faktorer (tabel 1), hvilket kviks lvmanometre til m ling af blodtryk.