EVALUERING AF - laeremiddel.dk

1 L . digi- re t mi adlleer EVALUERING AF. DIGITALE L REMIDLER. AU AARHUS. UNIVERSITET. INSTITUT FOR UDDANNELSE. OG P DAGOGIK (DPU). 2 EVALUERING AF DIGITALE L REMIDLER. Indhold EVALUERING af digitale l remidler .. 3. Didaktiske l remidler .. 4. Didaktiske l remidler I: Platforme: Temaportaler, fagportaler, fagsystemer og supplerende hjemmesider.. 5. Didaktiske l remidler II: Forl b: Selvstudie- forl b og undervisningsforl b .. 7. Didaktiske delelementer .. 9. Didaktiske delelementer I: Elevhenvendte l ringsmoduler: Opgaver, l ringsspil, interaktive assistenter, EVALUERING , elevvejledninger mv..10. Didaktiske delelementer II: L rerhenvendte materialer: Undervisningsplan, rsplan, didaktisk fagtekst, l rervejledning, skabelon .. 12. Funktionelle l remidler .. 15. Funktionelle l remidler: V rkt jer: Produktion, kommunikation og processtyring.

2 15. Semantiske l remidler ..18. Semantiske l remidler I: Sagtekster: Sagprosa, videoer og hjemmesider..19. Semantiske l remidler II: Sagtekster: Animation og simulation ..20. Semantiske l remidler III: stetiske tekster: Sk nlitteratur, film og computerspil ..22. EVALUERING AF DIGITALE L REMIDLER 3. EVALUERING AF DIGITALE L REMIDLER. Denne pjece pr senterer et v rkt j til EVALUERING af digitale l - remidler. V rkt jet kan bruges af l rere, teams, vejledere og p - dagogiske konsulenter ved diskussion af, hvilke digitale l remidler der er gode og kan anbefales til k b og brug. V rkt jet best r konkret i sp rgsm l inden for fem parametre. Da der findes mange forskellige typer digitale l remidler, har vi udviklet forskel- lige parametre til de forskellige typer. S ledes skal der stilles forskellige evalueringssp rgsm l til et undervisningsforl b og til et pr sentations- program.

3 Hver af de forskellige typer digitale l remidler er kort beskrevet, f r parametrene er oplistet. V rkt jet er i f rste omgang udviklet til brug ved EVALUERING af digitale l remidler p KMD's platform til valg og administration af l remidler: KMD Education. P denne platform giver l rerne l remidlerne karakterer p en skala fra et til fem. Selv om det naturligvis er en forsimpling af komplicerede overvejelser, s kan det v re en god m de at arbejde med v rkt jet p . Det g r det overskueligt og hurtigt at vurdere de l remidler, man har anvendt, og dele overvejelser og erfaringermed andre. Men man kan ogs bruge v rkt jet til at arbejde mere grundigt med faglig udvikling gennem diskussion af digitale l remidler. S ledes kan l rere i et fagteam tage nogle af de l remidler, de har afpr vet, op til diskussion, og vurdere dem ud fra de parametre, der pr senteres i denne pjece.

4 V rkt jet kan ogs anvendes til baggrundsanalyse, hvis man vil skrive en anmeldelse af et l remiddel, og det kan anvendes i l reruddannelsen og p efteruddannelseskurser. L s mere om baggrunden for evalueringskriterierne i Thomas Illum Hansens artikel EVALUERING af digitale l remidler , som findes p V rkt jet er udviklet af Thomas Illum Hansen, L UC Lilleb lt, og Jeppe Bundsgaard, DPU/Aarhus Universitet, med konomisk st tte fra KMD i forbindelse med udviklingen af KMD Education. V rkt jet er f rste version. Vi modtager gerne kommentarer og forslag til forbedringer. Vi h ber I f r god brug af v rkt jet. 4 EVALUERING AF DIGITALE L REMIDLER. DIDAKTISKE L REMIDLER. Didaktiske l remidler har en indbygget didaktik, der varetager flere af f lgende opgaver i undervisningen: Udpeger faglige m l Formidler indhold Rammes tter aktiviteter og opgaver St tter og vejleder l reren.

5 Didaktiske l remidler kan fx v re Platforme: temaportaler, fagportaler, fagsystemer og sup- plerende hjemmesider Forl b: selvstudieforl b og undervisningsforl b Didaktiske l remidler adskiller sig fra didaktiske delelementer (der kun varetager enkelte opgaver) ved, at de p systematisk vis varetager flere opgaver i undervisningen. EVALUERING AF DIGITALE L REMIDLER 5. DIDAKTISKE L REMIDLER I. Platforme: temaportaler, fagportaler, fagsystemer og supplerende hjemmesider Indholdskvalitet Er l remidlet autentisk og relevant? Behandler det emner og problemstillinger p en meningsfuld m de, der kan relateres til elevernes hverdag og det omgivende samfund? Er dets indhold eksemplarisk? Repr senterer det almene og v sentlige dele af et fag, der samtidig relaterer til elevernes problemhorisont? Har det en transferv rdi, dvs. kan det bruges til noget, der r kker ud over den aktuelle skolesammenh ng?

6 Er det trov rdigt og p lideligt? Formidler det viden p . en fyldestg rende m de, der er opdateret i forhold til ny faglig og p dagogisk viden? Stemmer det overens med g ldende l replaner? Omfang Rummer l remidlet et bredt repertoire af indhold, s det henvender sig til flere brugere med forskellige typer af behov, foruds tninger og interesser? Er det rimeligt d kkende og fyldestg rende i forhold til et fag eller et fagligt omr de? Er det muligt at tilrettel gge en varieret undervisning? Rummer det en variation af metoder og indholdstyper? Er der inspiration til tilstr kkeligt med forskelligartede elevakti- viteter? Er der en afbalanceret faglig v gtning? Er der en overv gt af en bestemt type indhold eller aktiviteter? Differentiering L gger l remidlet op til undervisningsdifferentiering? Er det muligt at tilrettel gge en differentieret progression, der er tilg ngelig for flere typer af elever, s flere l rer mere?

7 Er der vejledning til l reren i undervisningsdifferentiering? St tter det undervisningsdifferentiering direkte gennem redskaber til stilladsering, organisering, l rerst tte? Er indhold og aktiviteter forst elige i form af en struktur og 6 EVALUERING AF DIGITALE L REMIDLER. kompleksitet, der modsvarer elevernes sociale, kognitive og emotionelle kompetencer? Har indhold og aktiviteter en grad af benhed, alsidighed og kompleksitet, s alle elever bliver engageret og udfordret som deltagere i undervisningen? Genbrugelighed Fungerer l remidlet sammen med andre l remidler, som l rer og elever har adgang til? Er det et bent eller lukket system? Kan det integreres med skolens intranet (fx SkoleIntra eller Fronter) eller portef lje- v rkt j? Kan elevernes produkter downloades og bruges i andre sammenh nge? Er det muligt og tilladt at redigere og/eller integrere indhol- det (billeder, animationer, tekster) i l rerens og elevernes eget arbejde?

8 Er der tilstr kkelige rettigheder til systemet? Er der adgang til systemet eller de producerede produkter i den tid eleverne g r p skolen og efterf lgende? Kan elevarbejdet overf res til andre systemer? Brugervenlighed Har l remidlet appel og er det appetitv kkende? Har det en god navigationsstruktur (ved man, hvor man er, og hvor man kan komme hen)? Er det nemt at orientere sig i grafik, layout, design, overskrifter, link, tekstbokse, fremh - vede n gleord Er det fleksibelt (gode genvejstaster, h j grad af frihed, brugerkontrol, fejlvalg kan nemt omg res)? Udnyttes com- puterens interaktive potentiale hensigtsm ssigt? Fungerer det teknisk? Er det let og ukompliceret at logge ind? Responderer l remidlet hurtigt? Er det let at gemme og finde produkter? Er der integreret hj lp til at l se tekni- ske problemer? Er der tilpas begr nset, men tilstr kkelig og forst elig fejlmelding og brugervejledning?

9 EVALUERING AF DIGITALE L REMIDLER 7. DIDAKTISKE L REMIDLER II. Forl b: selvstudieforl b og undervisningsforl b Indholdskvalitet Er forl bet autentisk og relevant? Behandler det emner og problemstillinger p en meningsfuld m de, der kan relateres til elevernes hverdag og det omgivende samfund? Er dets indhold eksemplarisk? Repr senterer det almene og v sentlige dele af et fag, der samtidig relaterer til elevernes problemhorisont? Er l remidlet trov rdigt og p lideligt? Formidler det viden p en fyldestg rende m de, der er opdateret i forhold til ny faglig og p dagogisk viden? Stemmer det overens med g ldende l replaner? L ringsudbytte Udvikler eleverne sig p alle eller de fleste l ringsniveauer (huske og regelf lge, forst og anvende, analysere og fortolke, vurdere og kritisere og skabe og konstruere)? Er der en organisk sammenh ng mellem de forskellige l ringsni- veauer?

10 L rer eleverne nok? Har det l rte overf ringsv rdi (transfer)? Kan det bruges til noget, der r kker ud over den aktuelle skolesammen- h ng? Bidrager det til at ge elevernes aktionsradius? Har l ringsudbyttet et bredt favnende anvendelsesomr de? F r eleverne erfaring med flere forskellige konkrete eksempler? Indg r de i forskellige anvendelsessituationer? Udvikler eleverne sig p det metakognitive plan? Er de i stand til at reflektere over deres l ringsudbytte og dets anvendelsesmuligheder? Differentiering L gger forl bet op til undervisningsdifferentiering? Er det muligt at tilrettel gge en differentieret progression, der er tilg ngelig for flere typer af elever, s flere l rer mere? Er der vejledning til l reren i undervisningsdifferentiering? St tter det undervisningsdifferentiering direkte gennem redskaber til stilladsering, organisering, l rerst tte?