FOA Selvbestemmelse, omsorgspligt og omsorgsmagt

1 FOA - konference Selvbestemmelse, omsorgspligt og omsorgsmagt Selvbestemmelse i dagligdagen grundl ggende rettigheder i forhold til selvbestemmelse ----- Undtagelser adgangen til indgreb i selvbestemmelsesretten omsorgspligt magtanvendelse sundhedsm ssig tvang n dret husregler efter afskaffelse af institutionsbegrebet? Susanne B. Holm Selvbestemmelse - hvor er reglerne? FNs handicapkonvention skal sikre, at personer med handicap ikke bliver diskrimineret skal sikre, at personer med handicap faktisk har mulighed for at udnytte de rettigheder, de allerede har if lge andre konventioner, Grundlov og anden lovgivning FX.

2 Grundloven Personlig frihed, 71. Personlig ejendomsret, 73. Den europ iske menneskerettighedskonvention Respekt for privatliv og familieliv, hjem og korrespondance, artikel 8.. Det er ikke forbudt at g re indgreb i disse rettigheder . MEN. Grundlov og konventioner opstiller betingelser for hvilke indgreb + betingelser for indgreb der skal v re lovgivet om indgrebet (der skal v re hjemmel). Susanne B. Holm Indgreb i selvbestemmelsesretten kr ver lovhjemmel . - som altovervejende hovedregel I vurderer, at en person har brug for social omsorgshj lp . Men personen vil ikke have jeres hj lp . selvbestemmelse ---------------------- magt til omsorg Hvor er der lovbestemte indgreb i selvbestemmelsesretten?

3 FX: Servicelovens regler om offentlig omsorgspligt Magtanvendelsesreglerne i Serviceloven Straffelovens regler om n dret Psykiatrilovens regler om tvang i forbindelse med sundhedsm ssig behandling ---- Husregler . Susanne B. Holm Offentlig omsorgspligt - Servicelovens 82. Kommunens pligt til at undg omsorgssvigt Kommunalbestyrelsen skal yde hj lp efter denne lov i overensstemmelse med form let, jf. 81, til personer med betydelig nedsat psykisk funktionsevne, der ikke kan tage vare p deres egne interesser, uanset om der foreligger samtykke fra den enkelte. DVS. Nogle mennesker skal tilbydes hj lp, selv om de ikke beder om den eller ikke vil modtage den = de svageste grupper af mennesker med nedsat psykisk funktionsevne (fra forarbejderne til LF 195 / 1998-99).

4 Omsorgspligten indeb rer, at personalet skal blive ved og blive ved og blive ved . med at f personen til at acceptere at tage imod hj lpen S omsorgssvigt er, n r en person i m lgruppen (SSL 82) ikke f r den n dvendige hj lp! MEN der m ikke bruges fysisk tvang til hj lpen f undtagelser i Serviceloven Susanne B. Holm Hvad var og er meningen med at lovgive om magtanvendelse? Servicelovens magtanvendelsesregler i kraft 1. januar 2000. Form let med reglerne er at begr nse magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten til det absolut n dvendige. Intentionen var at styrke retssikkerheden for psykisk svage borgere ved: pr cisering af det offentliges aktive omsorgspligt , ogs ved manglende samtykke pr cisering af det retlige grundlag for magtanvendelse hvilke indgreb m foretages?

5 Hvilke betingelser skal v re opfyldt? hvem kan beslutte indgrebet? hvem m udf re indgrebet? hvorn r skal der beskikkes advokat og v rge? hvorn r kan der klages og hvem kan klage? Det var forudsat ved vedtagelsen af reglerne, at . - der skal v re fokus p p dagogisk udvikling - der skal v re benhed og dialog om sv re situationer (registrering og indberetning). Susanne B. Holm Servicelovens magtanvendelsesregler - i overblik Servicelovens kap. 24. Udgangspunkt - der m ikke bruges fysisk magt i omsorgsarbejdet! 124 a . personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne .. og som ikke samtykker i en foranstaltning efter 125-129.

6 Undtagelser i f tilf lde efter forudg ende formel tilladelse - en afg relse - for en bestemt periode Hvilke former for magtanvendelse kan blive tilladt: alarm- og pejlesystemer, s rlige d r bnere, hvis det er farligt at forlade sin bolig tilbageholdelse i og tilbagef rsel til boligen MEN det er ulovligt at l se nogen inde!! fastholdelse i akutte farlige situationer fastholdelse i f udvalgte situationer i forbindelse med hygiejne, hvis absolut n dvendigt fastsp nding med stofseler for at undg alvorlige faldskader flytning uden samtykke, n r man ikke kan give et informeret samtykke til flytningen Selv om der er givet tilladelse, alts truffet afg relse om at m tte anvende magt til omsorg, S.

7 Skal det altid fors ges at f personen til at medvirke frivilligt Susanne B. Holm N dret og n dv rge ikke hverdagsregler . straffrihedsregler N dv rge Straffelovens 13. Ulovlige handlinger kan v re straffri, hvis: de har v ret n dvendige for at afv rge et overh ngende angreb og der er et forsvarligt forhold mellem handlingen og angrebet N dret Straffelovens 14. En strafbar handling straffes ikke, n r: den var n dvendig for at afv rge truende skade p person eller gods og lovovertr delsen m tte anses for at v re af forholdsvis underordnet betydning Susanne B. Holm Selvbestemmelse og tvang - sundhedsm ssig behandling Sundhedslovens kapitel 5.

8 Patienter skal give informeret samtykke til sundhedsm ssig behandling, inden behandlingen gives. - MEN. Hvis en patient varigt mangler evnen til at give informeret samtykke, skal andre give samtykket: de n rmeste p r rende p r rende har s ledes ret til at v re inddraget i planl gning af sundhedsm ssig behandling en evt. v rge en uvildig anden sundhedsperson MEN man kan ikke tvinges til behandling, med mindre Psykiatrilovens regler om tvangstilbageholdelse eller Straffelovens n dretsregler er opfyldt. Et k mpe problem, som juridisk er ved at finde sin l sning .. Det Etiske R d og Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at der b r v re hjemmel i Sundhedsloven til at behandle varigt inhabile patienter, uanset modstand.

9 Etisk R ds udtalelse den 26. oktober 2011 om sygdomsbehandling af inhabile demente og Menneskerettigheder i Danmark, Status 2013 - om ldre. Susanne B. Holm Og s lidt om husregler . - anstaltsanordninger (retligt grundlag uden hjemmel i lovbestemmelse). Institutionsbegrebet afskaffes i 1998. Den juridiske ramme om boligen ndres . En stadig l bende proces fra ophold i totalinstitution mod privatliv i egen bolig og inklusion i samfundet . Adskillelse af bolig og social st tte Boligudbuddet skulle reguleres af boliglovgivningen Omsorgshj lp skulle reguleres efter Serviceloven . nske om at styrke beboernes position ift.

10 Personale og ledelse . Beboerne har ret til selvbestemmelse og privatliv i egen bolig Husregler efter institutionsbegrebets oph velse ???? Boligen . den helt private del af boligen servicearealer f llesarealer Susanne B. Holm Mulighed for adf rdsregulering i f llesskaberne Servicelovens 126. Kommunalbestyrelsen kan tr ffe afg relse om at anvende fysisk magt i form af at fastholde en person eller f re denne til et andet opholdsrum, n r 1) der er n rliggende risiko for, at personen uds tter sig selv eller andre for at lide v sentlig personskade, og 2) forholdene i det enkelte tilf lde g r det absolut p kr vet Susanne B.