fpf-2006-3-3-Kofod.fm Page 174 Friday, September …

1 Page 174 Friday, September 29, 2006 2:40 PM. fokus vol. 34 174 193. Universitetsforlaget 2006. Fagfellevurdert artikkel Om narrativ terapi med unge og hvordan man kommer videre, n r svaret er det ved jeg ikke . A NETTE K OFOD H OLMGREN. F lgende artikel er skrevet p baggrund af et opl g p Nordisk kongres i familieterapi 2005. Artiklen omhandler terapi med unge, i rene efter en eller flere indl ggelser p psykiatrisk afdeling. De unge plages af selvkritik, selvhad, manglende tillid til fremtiden og til, at de kan have betydning og god indflydelse p andre. Deres iden- titetshistorier er fyldt med eksempler p fiasko og manglende form en med livet.

2 Sp rgsm l der retter sig direkte mod de unges oplevelser, vil ofte blive m dt med et det ved jeg ikke . Artiklen besk ftiger sig med, hvordan man med narrativt strukturerede og inspirerede sp rgsm l, kan skabe samtaleplatforme, i form af andre identitetshistorier, der bygger p de unges viden og f rdigheder omkring de- res liv. Kun med tilstr kkelig distance til de negative historier kan det blive muligt for den unge at adressere de negative historiers indflydelse i hendes eller hans liv. Narrativ terapi fors ger at bidrage til, at den unge tilegner sig oplevelser af indflydelse over eget liv, og udsyn til mulige handlinger, der kan give den unge livet tilbage, fra de negative identitetshistoriers indflydelse.

3 Artiklen giver med inddragelse af et samtaleforl b med en ung kvinde, eksempler p terapeutiske sp rgsm l og retningslinier for dette arbejde. Anette Kofod Holmgren, psykolog, arbejder som terapeut, supervisor og underviser. Anette Holm- gren, Strandvejen 202 B, 3070 Snekkersten, Danmark. Tlf: 0045 49223880. E-mail: N r terapi skaber fiaskof lelser Mange af de unge, jeg talte med, troede samtidig, at det var mit nske, at de kunne Da jeg begyndte p dette arbejde, blev jeg give mig en eller anden form for forklaring p . s rligt sl et af de unges beskrivelser af, hvor- deres vanskeligheder.

4 I mine unders gelser af dan de f lte sig inkompetente i relation til at oprindelsen til disse ideer, fandt jeg, at de ofte beskrive deres egne problematikker og van- var blevet stillet sp rgsm l i retning af: Hvor- skeligheder. Det var som om, de i begyndel- dan har du det?; Hvordan kan det v re, du sen af vore samtaler, n sten ikke havde har det s dan?; Ved du, hvordan du har det?;. sprog for deres egne oplevelser. eller Hvad tror du vil v re en hj lp for dig? Page 175 Friday, September 29, 2006 2:40 PM. fokus # 3 2006. Om narrativ terapi med unge 175. Problemet med den type sp rgsm l er, at man ved ikke, hvad man skal sige.

5 Spe- n r man ikke kan svare p dem, kommer cielt p psykiatrisk kr vede de et svar. Jeg man til at f le sig uvidende og inkompetent i ved ikke, hvordan jeg har det. Hvorfor er relation til sin egen situation. De unge be- jeg trist? Jeg ved det ikke. Det er et helt skrev det som f lelser af flovhed og dumhed almindeligt sp rgsm l, og n r man s ikke over ikke at kunne svare. En pige sagde: Ik- kan svare, s har man det endnu verre. ke nok med, at jeg er totalt mislykket og to- talt fucked up, jeg kan ikke engang svare p , Det kr ver en del tilg ngelig viden, at kun- hvorfor det er s dan.

6 Ne redeg re for, hvad man nsker at tale om. I begyndelsen af mit arbejde med unge, blev Det kr ver viden om, hvordan man har det;. mine sp rgsm l tit m dt med svaret jeg ved viden om, hvad der vil v re en hj lp at tale det ikke . Jeg var systemisk tr net og brugte om; erfaringer med, at det hj lper at tale tid p at sp rge til konteksten for den unges si- med en anden; fornemmelse af, at den man tuation, fors gte at afklare p hvilke omr der taler med, vil v re i stand til at tale om dette og hvordan jeg bedst kunne hj lpe og hvilken p en m de, s det faktisk hj lper og ikke effekt den unge h bede, at terapien ville f.

7 G r tingene v rre, og s videre. Alt dette er Jo flere det ved jeg ikke -svar jeg fik, jo viden og erfaringer, der i begyndelsen af et mere inkompetent f lte jeg mig. Men det var terapeutisk forl b, ikke n dvendigvis er til- f rst, da det gik op for mig, at f lelsen af ikke g ngelig for den unge, og i s fald, bliver at sl til var langt st rre for den unge, der sp rgsm let meget vanskeligt at svare p . svarede det ved jeg ikke p mine sp rgs- Det betyder, at samtaler der starter med: m l, end den var for mig, der fik svaret, at jeg Hvad skal vi tale om i dag? kan skabe f - for alvor begyndte at kaste et kritisk blik p lelser af uvidenhed og fiaskof lelser i relati- mine sp rgsm l, som skabte f lelser af in- on til den unges forst else af sit eget liv.

8 Hvis kompetence for os begge. terapien reproducerer nederlagsf lelser for Det blev mere og mere klart for mig, at den unge, vil han eller hun opleve, at terapi- hvis et sp rgsm l g r et menneske til en uvi- en bliver en gentagelse af det de godt ved, dende person i relation til sit eget liv, s m nemlig: at de ikke kan finde ud af noget; at man kikke p sp rgsm let og ikke p perso- de er mislykkede; at ingen forst r dem og at nen. Mere om dette senere. de dermed er uforst elige. Alt sammen noget Der er s rligt t sp rgsm l som mange af som terapien jo netop sigter at g de unge har talt om som rigtig vanskeligt.

9 Hvis terapeuten fastholder de afklarende . Nogen har endda beskrevet det, som det v r- sp rgsm l, er der stor fare for at samtalerne ste ved at tale med psykologer. Det er sp rgs- ikke gavner den unge. Den unge m , frem m let Hvad skal vi tale om i dag? . for at deltage i samtalen, k mpe med de ne- En ung har beskrevet det s dan: gative selvhistorier som terapeutens sp rgs- m l skaber, og vil sandsynligvis efter noget Der er intet v rre end en psykolog, der si- tid afvise terapien, som endnu en ting der ger: Nu skal du bare fort lle . Fordi ikke hjalp. Page 176 Friday, September 29, 2006 2:40 PM.

10 Fokus # 3 2006. 176 Anette Kofod Holmgren Begynde at skabe sprog for oplevelser igen p gulvet. Trine var p det tidspunkt 17. r. Hun havde v ret indlagt p en psykia- I mine f rste m der med unge, i den situation trisk afdeling i 5 mdr. Herefter havde hun jeg har beskrevet, undrede det mig ikke, at boet hjemme i en kort periode og nu boede mange af dem ikke forstod, hvorfor han eller hun p Bostedet. hun havde det skidt eller at de ikke vidste, Jeg satte mig p gulvet overfor hende og hvad der kunne hj lpe. Men jeg var i begyn- begyndte at fort lle om stedet vi var, om delsen, forundret over, hvor mange af de hvem jeg var og hvad jeg vidste om hende.