Hvad koster det at leve Referencebudget og …

1 1 Notat Hvad koster det at leve ? Referencebudget og minimumsbudget for familier November 2015 Af Finn Kenneth Hansen, Henning Hansen og Malte Moll Wingender 2 Indhold 1 Hvad koster det at leve ? - Referencebudget og minimumsbudget for familier .. 3 Referencebudget - standardbudget .. 3 Budgetmetoden .. 4 Referencebudgettet 2015 .. 6 Discountbudgettet .. 11 Reference- og discountbudgetter for forskellige familietyper .. 12 2 Minimumsbudget .. 14 Budgetmetoden til m ling af fattigdom .. 14 Minimum - n dvendigt og beskedent forbrug .. 15 Foruds tninger og indhold af minimumsbudget .. 17 Minimumsbudgettet .. 19 Fra standard til minimum .. 20 Familiebudgetter fra reference til minimum .. 22 3 1 Hvad koster det at leve ? - Referencebudget og minimumsbudget for familier Referencebudget - standardbudget Referencebudgetter eller standardbudgetter er en prissat kurv af varer og tjenesteydelser, der repr senterer en given levestandard (Bradshaw, 1993; Bradshaw og Mayhew, 2011).

2 En r kke EU-lande har udviklet reference-budgetter eller standardbudgetter, der angiver udgiften p en r kke centrale forbrugsgoder, og ofte udtrykker, hvad det koster at leve eller hvad der kr ves af indkomst for en socialt acceptabel levestandard. I praksis anvendes disse budgetter hovedsageligt til at definere et niveau for levestandard, og i betragtning af dette kan de anvendes til en r kke forskel-lige form l, blandt hvilke de vigtigste er: beskrivelse af leveniveau, kono-misk r dgivning og g ldsoml gning, grundlag for skatteopkr vning, vur-dering af sociale ydelser og m ling af fattigdom, I de skandinaviske lande anvendte man tidligere betegnelsen standardbud-getter , men nu anvender alle i lighed med lande i EU betegnelsen referen-cebudgetter. ndringen skyldes, at man med betegnelsen reference i h jere grad synes at signalere form let med budgetterne - nemlig at der er tale om en reference en m lestok man kan referere til - snarere end en standard, forst et som noget kvalitativt og som noget man skulle tilstr be.

3 I den be-tydning har vi ogs valgt at erstatte det danske standardbudget med beteg-nelsen det danske Referencebudget . Referencebudgettet er som standardbudgettet udarbejdet p baggrund af den s kaldte budgetmetode. Metoden best r i, at en r kke eksperter inden for de enkelte forbrugsomr der normativt tildeler de enkelte familier et forbrug, hvor niveauet eller standarden afspejler et rimeligt og almindeligt forbrug, idet det hverken er et luksusforbrug eller et minimumsforbrug . Refe-rencebudgettet indeholder udgifter til daglige f devarer, bekl dning og fod-t j, personlig hygiejne, transport, fritidsinteresser og dagligvarer til hus-holdningen. I Danmark har Forbrugerstyrelsen f et udarbejdet et s dant standardbudget for danske husholdninger efter budgetmetoden. F rste gang i 19931, og se- 1 Forbrugerstyrelsen: Forbrugerstyrelsens familiebudget et standardbudget for danske husstande (udarbejdet af Center for Alternativ Samfundsanalyse, CASA).

4 Hovedrapport. Rapport 4 nest er det revideret i 20012. Budgettet er meget konkret i sin form, og man kan g ind og se n jagtig, hvilket forbrug eksperterne mener, er rimeligt og almindeligt for en husholdning p de enkelte forbrugsomr der. Ud over standardbudgettet er der udviklet s rlige budgetter, et discountbudget, et gr nt budget og et pensionistbudget. Rockwool Fondens Forskningsenhed har i forbindelse med opstart p et projekt om b rnefattigdom nsket, at der udarbejdes tidssvarende og aktuel-le familiebudgetter, som belyser, hvad det koster at leve i 2015. Det er n-sket, at der foretages en fornyelse af standardbudgettet, og at der med bag-grund i dette foretages en fastl ggelse af et minimumsbudget. Budgetmetoden Udgangspunktet for fastl ggelsen af et forbrug er de mange menneskelige og samfundsskabte behov, der udspringer af at kunne leve op til de forskel-lige roller i samfundet og leve et acceptabelt hverdagsliv.

5 Det g lder basale behov som mad, kl der og bolig, men ogs sociale behov for samv r med familie og venner samt deltagelse i samfundslivet. (Doyal & Gough, 1991) For at d kke disse behov udf rer det enkelte individ eller den enkelte fami-lie en r kke handlinger og aktiviteter, der i vores velf rdssamfund giver anledning til forbrug. Sammenh ngen kan meget forenklet illustreres som f lgende: Behov Aktivitet Forbrug S vn Socialt samv r Oplysning/viden Sove Invitere g ster L se, lytte Seng, senget j Mad og drikkevare mv B ger, tv Da der er tale om udarbejdelse af et normativt forbrug og budget, er ud-gangspunktet, at behovene g lder alle personer. Der er tale om s vel mate-rielle som sociale behov p virket af velstandsniveauet, og de normer og s dvaner der er g ldende i det danske samfund. Normerne kan v re mere eller mindre eksplicit udtrykt. Et eksempel p eksplicitte udtrykte normer er fx offentligt fastsatte anbefalinger og standarder fx p kostomr det og for sp db rnsudstyr.

6 Opfyldelsen af behovene kan imidlertid foreg p forskellig m de (dvs. via forskellige aktiviteter) afh ngig af k n, alder, social status, livsfase Selv om behovene s ledes m antages at v re de samme for alle personer, kan aktiviteterne knyttet til behovene v re forskellige og dermed ogs det konkrete forbrug 2 Finn Kenneth Hansen: Hvad koster det at leve ? Standardbudget for familier. CASA. Marts 2002. 5 Det f rste trin i udviklingen af et budget er fastl ggelsen af behov, der er almindelige for at kunne leve og deltage i samfundslivet. Som omtalt g l-der det basale behov som mad, t j, og tag over hovedet, men ogs s vel materielle som sociale behov. Og ud fra disse behov er det opgaven, at be-lyse p hvilke m der behovene opfyldes, dvs. hvilke handlinger og aktivite-ter, som er knyttet til opfyldelsen af behovene. Det andet trin er at fastl gge, hvordan disse handlinger og aktiviteter al-mindeligvis giver anledning til og udslag i forbrug.

7 I nogle tilf lde er fast-l ggelsen af forbruget i vores kultur n rmest givet, fx for aktiviteter som at sove, hvor forbruget er en seng, sengelinned og pude eller aktiviteten at vaske sig og b rste t nder, hvor forbruget er s be, tandb rste, tandpasta Man kan sige, at n r aktiviteterne i forhold til det konkrete behov f rst er bestemt, s vil det konkrete forbrug ogs v re det. Det g lder fx ogs for transport. Har man bestemt, at det konkrete transportbehov opfyldes via offentlige transportmidler og cykel, vil det konkrete forbrug v re givet derimod vil omfanget af forbruget selvf lgelig v re afh ngig af omfanget af behovet det vil sige den geografiske afstand. Ved opfyldelse af andre behov fx sociale behov som for nogen typisk giver sig udtryk i aktiviteter som fx samv r med familie og venner, kan det v re vanskeligere mere pr cist at sige, hvad det giver anledning til i form af for-brug.

8 Er der tale om stor middag med varm mad eller er det til kaffe og ka-ge eller m des til brunch. Det vil i stort omfang afh nge af normer og va-ner. Det forbrug der tilstr bes opgjort for de enkelte familier er, hvad vi vil kal-de et rimeligt forbrug. Det vil sige et forbrug, som er almindeligt i for-hold til aktiv deltagelse i samfundet og som er bredt accepteret i sam-fundet. Der er hverken tilstr bt et minimum- eller et luksusforbrug, men et almindeligt rimeligt forbrug. Det er vigtigt at p pege, at dette forbrugsniveau ikke er rimeligt i den for-stand, at alle skal have dette forbrug. Med angivelsen af et rimeligt niveau p st s heller ikke, at man ikke kan leve rimeligt for mindre end dette ni-veau, eller at det er urimeligt, at man har et st rre forbrug eller for den sags skyld, at man har et helt andet forbrugsm nster end det angivne i reference-budgettet. Hovedid en og det v sentlige i konkretiseringen af et forbrugs-niveau er, at referencebudgettet er gennemsigtigt og kan anvendes som et sammenligningsgrundlag.

9 Sammenh ngen mellem aktiviteter og forbrug er foretaget af ekspertgrup-per, p den m de at eksperter p forskellige forbrugsomr der har udpeget 6 det forbrug som er almindeligt og rimeligt i forhold til de forskellige aktivi-teter med henblik p at opfylde de menneskelige behov. Referencebudgettet 2015 Grundlaget for det danske Referencebudget er som omtalt Forbrugerstyrel-sens Familiebudget fra 1993, som senere er blevet revideret og fornyet i 2001. (CASA, 2002) Referencebudgettet for 2015 bygger videre p disse tidligere budgetter. P den m de er der tale om en fornyet og aktuel revision og en velf rdsfornyelse af standarden i referencebudgettet. Revisionen er baseret p en gennemgang af alle forbrugsomr derne og inddragelsen af nye forbrugsomr der i 2015. Revisionen er foretaget af ekspertgrupper, som har revideret standarden i forhold til aktuelle offentlige anbefalinger, samt den seneste viden og data om forbrugernes aktiviteter, handlinger og adf rd p de forskellige forbrugsomr der.

10 Ved revisionen i 2015 er der foretaget ndringer i tr d med samfundsudvik-lingen, og forbrugernes ndrede adf rd. Det sidste kommer blandt andet til udtryk i form af st rre v gt p sundhed og sikkerhed i familiernes for-brugsvaner, ligesom de teknologiske ndringer har p virket forbruget p hele kommunikationsomr det. For eksempel er der p mad og drikkevare omr det s ledes udarbejdet nye menuer/retter, som lever op til de nyeste anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen, hvad ang r kostr d (spise varieret kost) og krav til fx fedtindhold (28 % i forhold til tidligere 30 %) og gr nt. Der er ligeledes p baggrund af offentlige anbefalinger foretaget ndringer i udstyr p sp ndb rnsomr det. Der er lagt st rre v gt p fysisk aktivitet og udfoldelse, som ogs p virker fritidsomr det og bekl dning, Derudover er der indlagt mere rum til sociale aktiviteter og samv r med familie og venner.