introduktion - adjunkten.dk

1 1 introduktion " pelle Erobreren" kan l ses og er blevet l st som et indl g i en politisk debat. Jeg har i denne opgave bevidst nedtonet dette aspekt af v rket. Efter murens fald har den politiske diskussion un gteligt ndret karakter, og romanen er i den henseende mest interessant som en historisk kilde. Men da det marxistiske tankegods er ret centralt for bogens opbygning, vil jeg alligevel i korte tr k resumere: " pelle Erobreren" er inspireret af Karl Marx teorier om den historiske materialisme og determinisme. If lge Marx var klassemods tningen Historiens motor.

2 Ethvert samfund bar kimen i sig til sin egen opl sning pga. klassekampen og ville n dvendigvis blive afl st af samfund med stadigt mere avancerede produktionsformer. Det kapitalistiske system ville efter en arbejder-revolution resultere i det klassel se samfund. Nex lader pelle gennemleve menneskets historie i den vestlige verden - if lge Marx - ved geografisk at flytte pelle fra landet til byen. pelle lever i f rste bog i et feudalistisk landbrugssamfund, i anden bog skildres h ndv rkersamfundet, der i tredje bog afl ses af det kapitalistiske industrisamfund.

3 I fjerde bog fors ger pelle sig med kooperativet, som kan betegnes som Nex s udgave af det kommunistiske samfund. Den mest frugtbare l sning af " pelle Erobreren" skal imidlertid efter min opfattelse fokusere p dannelsestemaet - Pelles menneskelige udvikling i romanen. Hvilke konflikter m han overvinde for at blive et helt menneske, og hvordan bliver mennesket til? Hvad er i det hele taget et helt menneske? Romanens omfang fik mig i f rste omgang til at begr nse analysen til n af de fire b ger, men det viste sig umuligt at holde de andre udenfor. Jeg har fokuseret p detaljen for at beskrive Nex s fort lleteknik, men hovedsageligt er det nogle udvalgte overordnede temaer i v rket, jeg forf lger.

4 2 I: Nex s fort lleteknik Frits Andersen skriver i en ny litteraturhistorie om " pelle Erobreren": "Romanens sprog og stetik er i sammenligning med Johannes V. Jensens eller Sophus Claussens middelm dig og "1 Er dette en rimelig karakteristik af Nex s stil? Det er rigtigt at Nex s styrke i sammenligning med de n vnte forfattere ikke er originale metaforer eller overv ldende brug af adjektiver. Han skriver i den klassiske, realistiske tradition med Pontoppidan som sit erkl rede forbillede. Han er ikke nogen s rlig fremtr dende eller dominerende fort ller, han skaber ikke distance mellem l seren og sine figurer.

5 Han er nok alvidende, men han holder sig i baggrunden. For Nex er selve det narrative det b rende element. Men det er ikke ensbetydende med en simpel fort lleteknik. Is r i beskrivelsen af livet i Arken folder han sig ud og stiller sp rgsm lstegn ved den dom, jeg indledte med. Lad os se p nogle eksempler. Synsvinkel Martin Andersen Nex er opvokset i K benhavn og har b de tjent som vogterdreng og v ret i skomagerl re p Bornholm. Han kender de milj er han skildrer, og det skinner igennem i fort llestilen og i valget af B de Steng rden, skomagerv rkstedet i R nne og K benhavns stenbro fremst r med stor vitalitet og trov rdighed.

6 Nex alliererer sig med sine figurer fra b de landalmuen og arbejderklassen, og det p en s dan m de at det bliver hans mest virkningsfulde stilistiske v ben. Verden ses ikke med borgerskabets jne men i stedet gennem "meningmands" briller. Da arbejderne vinder retten til organisation i fagforeninger er status quo bevaret p l nsatserne. Denne lidt enfoldige analyse af resultatet giver en s r sympati for arbejderne: "T nk, og de har tilmed f et respekt for os - og Status Kvo har de inte kunnet g re noget!" S lo de over hele ansigtet af gl de over at han ogs var bevaret, sk nt ingen af dem kendte ham.

7 "3 Selvom Nex faktisk udleverer arbejderens uvidenhed og begr nsede horisont, s er det gjort s k rligt at det uvilk rligt v kker l serens sympati. Med meget simple midler form r Nex at g re sine figurer levende. Det er i vrigt karakteristisk for det folkelige gennembruds forfattere at de nederste lag i samfundet skildres solidarisk4. Et andet trick han benytter sig af, er at udl gge fattigdom som rigdom. Hannes leg dejligheden beskrives som en "endnu vidunderligere ting". At v nne sine jne til m rket for derefter hurtigt at se op i solen giver flimmer for jnene: "Farvernes overd dige flod for jet, det var rejsen langt ud til lykkens land efter alt det der ikke kunne tog man jnene fra dybet, blev g rdens halvm rke til den lyseste dag og s dan kunne 1 Frits Andersen: "Historiens utopiske lys", s.

8 97 i L sninger i dansk litteratur, bind 3. Det skal tilf jes at Frits Andersen her frems tter en polemisk dom, som han selv efterf lgende delvist modificerer. Nex f r et noget mere positivt skudsm l i Gyldendals litteraturhistorie s. 175ff. Man kunne godt f den mistanke, at det efter murens fald ikke l ngere er comme il faut at l se Nex ? 2Se Houmann: Martin Andersen Nex og hans samtid 1869-1919, kap. 8. 3 pelle II, Jeg har brugt udgaven fra Gyldendals bibliotek. Bind I indeholder b gerne "Barndom" og "L reaar" og bind II best r af "Den store kamp" og "Gryet". Arkens beskrivelse er i bind II.

9 4 Som is r Pontoppidan, Skjoldborg og Aakj r har gjort det. 3 man efter behag selv g re sin verden lys eller m rk."5 Nex lader ikke dette v re et tragisk billede p armoden, han vender det i stedet til noget positivt. L g m rke til ordvalget. Nex kunne have skrevet 'den der leger, kan selv g re sin verden lys eller m rk'. Men han forst rker kontrasten mellem virkeligheden og Hannes dr mmeverden ved at skrive 'efter behag'. Den vending h rer til i et helt andet milj end Arkens. Her har man ikke overskud til at g re noget 'efter behag'.

10 Et andet eksempel: "De havde dynen p tv rs, s rakte den mageligt over tre".6 Her skildres n dyne til tre mennesker som den rene luksus. Det positive fremh ves hele tiden af beboerne, der har l rt at gl des over den smule, der tilkommer dem. L seren f r et bedre indtryk af tilv relsen i Arken n r tingene vendes p hovedet, og beskrivelsen virker mere effektiv og indtr ngende, fordi l seren aktivt m tilegne sig det "rigtige" billede af livet i Arken. Nex vinder alts l serens sympati for sine figurer ved hj lp af overraskende synsvinkler, det g r skildringen mere levende og mindre moraliserende og sentimental.