Example: bankruptcy

JOHN BOWLBY - TILKNYTNINGSFORSTYRRELSER - …

john BOWLBY - TILKNYTNINGSFORSTYRRELSERDet er med Bowlbys teori, at det rationelle aspekt till gges en kolossal betydning for barnets tidlige udvikling, derfor inddrages Bowlbys teori omden tidlige tilknytning og dennes betydning. Tilknytningens fundamentale rolle for udviklingenTilknytningsteoriens oprindelse g r tilbage til den engelske psykiater john Bowlbys (1907-1990) arbejde med depriverede b rn efter Anden Verdenskrig. BOWLBY arbejdede gennem flere r som b rnefamiliepsykiater ved Tavistock klinikken i London. Hans teori om menneskets evne til at danne tilknytning kan ses som en videreudvikling af objektrelationsteorien, idet hans perspektiv p tilknytning som en basal adf rd, blandt andet inddrager etologien som forklaringsramme.

JOHN BOWLBY - TILKNYTNINGSFORSTYRRELSER Det er med Bowlbys teori, at det rationelle aspekt tillægges en kolossal betydning for barnets tidlige udvikling, derfor inddrages Bowlbys teori om

Tags:

  John, Bowlby, John bowlby

Information

Domain:

Source:

Link to this page:

Please notify us if you found a problem with this document:

Other abuse

Transcription of JOHN BOWLBY - TILKNYTNINGSFORSTYRRELSER - …

1 john BOWLBY - TILKNYTNINGSFORSTYRRELSERDet er med Bowlbys teori, at det rationelle aspekt till gges en kolossal betydning for barnets tidlige udvikling, derfor inddrages Bowlbys teori omden tidlige tilknytning og dennes betydning. Tilknytningens fundamentale rolle for udviklingenTilknytningsteoriens oprindelse g r tilbage til den engelske psykiater john Bowlbys (1907-1990) arbejde med depriverede b rn efter Anden Verdenskrig. BOWLBY arbejdede gennem flere r som b rnefamiliepsykiater ved Tavistock klinikken i London. Hans teori om menneskets evne til at danne tilknytning kan ses som en videreudvikling af objektrelationsteorien, idet hans perspektiv p tilknytning som en basal adf rd, blandt andet inddrager etologien som forklaringsramme.

2 ( BOWLBY , 1998. s. 11-12) Endvidere er det f rst med Bowlys teori, at det rationelle aspekt till gges denne store betydning for barnets tidlige Ainsworths empiriske unders gelser (Re41) af tilknytningsadf rd samt den senere udviklede metode til m ling af kvaliteten af tilknytning mellem sp dbarnet og omsorgsgiver, kan betragtes som det empiriske grundlag for tilknytningsteorien. (Stern, 2001, s. 87) If lge BOWLBY kommer barnet til verden genetisk indstillet p at udvikle et s t adf rdsm nstre, der i et egnet milj vil resultere i, at det holder sig i st rre eller mindre n rhed af dem, der tager sig af det terminologi s ger barnet sin sikre base.

3 Denne adf rd tjener som et beskyttelsesm nster i barnets opv kst og fungerer som et biologisk system. Det biologiske system virker efter en form for homestase, og holder derfor barnets forbindelse til tilknytningsfiguren indenfor visse afstands- og tilg ngelighedsgr nser. BOWLBY anser barnets tilknytningsadf rd for at v re universel og normal. En sikker tilknytningsadf rd vil vise sig som et stabilt m nster i barnets adf rd og vil v re et produkt af moderens behandling af barnet. Der kunne ogs v re tale om faderen som barnets tilknytningsfigur eller begge for er et f nomen med sin egen iboende motivation, der er uafh ngigt af f degivning og driftstilfredsstillelse.

4 Tilknytningen er begrundet i en s rlig biologisk funktion, beskyttelsen gennem det st rkere og mere overlevelsesdygtige individs omsorg. At v re knyttet til, vil sige at v re st rkt disponeret for at s ge n rhed og t t kontakt med en bestemt person under bestemte betingelser. Tilknytning er en varig egenskab hos mennesket, der kun kan ndres langsomt over tid. Tilknytning er ikke lig dyrenes instinkt, men er hos mennesket et genetisk biologisk potentiale, som er hovedkomponent i dannelsen af emotionelle b nd mellem mennesker. Barnet udvikler ikke tilknytning til sine for ldre, fordi de er de biologiske for ldre eller giver det mad, men fordi de beskytter det og giver det omsorg.

5 Et barn vil TILKNYTNINGSFORSTYRRELSER Det er med Bowlbys teori, at det rationelle aspekt till gges en kolossal betydning for barnets tidlige udvikling, derfor inddrages Bowlbys teori om Tilknytningens fundamentale rolle for udviklingen Tilknytningsteoriens oprindelse g r tilbage til den engelske psykiater john 1990) arbejde med depriverede b rn efter Anden bejdede gennem flere r som b rne- og familiepsykiater ved Tavistock klinikken i London. Hans teori om menneskets evne til at danne tilknytning kan ses som en videreudvikling af objektrelationsteorien, idet hans perspektiv p tilknytning som en basal d, blandt andet inddrager etologien som forklaringsramme.

6 Endvidere er det f rst med Bowlys teori, at det rationelle aspekt till gges denne store betydning for barnets tidlige udvikling. Mary Ainsworths empiriske unders gelser (Rechenbach , 1999, s. 16-41) af tilknytningsadf rd samt den senere udviklede metode til m ling af kvaliteten af tilknytning mellem sp dbarnet og omsorgsgiver, kan betragtes som det empiriske grundlag for tilknytningsteorien. (Stern, BOWLBY kommer barnet til verden genetisk indstillet p at udvikle et s t adf rdsm nstre, der i et egnet milj vil resultere i, at det holder sig i st rre eller mindre n rhed af dem, der tager sig af det i Bowlbys . Denne adf rd tjener som et beskyttelsesm nster i barnets opv kst og fungerer som et biologisk system.)

7 Det biologiske system virker efter en form for homestase, og holder derfor barnets forbindelse til tilknytningsfiguren indenfor visse ngelighedsgr nser. BOWLBY anser barnets tilknytningsadf rd for at v re universel og normal. En sikker tilknytningsadf rd vil vise sig som et stabilt m nster i barnets adf rd og vil v re et produkt af moderens behandling af barnet. Der kunne ogs om faderen som barnets tilknytningsfigur eller begge for ldre. Tilknytning er et f nomen med sin egen iboende motivation, der er uafh ngigt af f degivning og driftstilfredsstillelse. Tilknytningen er begrundet i en s rlig biologisk funktion, beskyttelsen af det svage individ gennem det st rkere og mere overlevelsesdygtige individs omsorg.

8 At v re knyttet til, vil sige at v re st rkt disponeret for at s ge n rhed og t t kontakt med en bestemt person under bestemte betingelser. ab hos mennesket, der kun kan ndres langsomt over tid. Tilknytning er ikke lig dyrenes instinkt, men er hos mennesket et genetisk biologisk potentiale, som er hovedkomponent i dannelsen af emotionelle b nd mellem mennesker. Barnet udvikler ikke g til sine for ldre, fordi de er de biologiske for ldre eller giver det mad, men fordi de beskytter det og giver det omsorg. Et barn vil under alle omst ndigheder knytte sig til sin omsorgsperson, uanset om denne fungerer optimalt med hensyn til tilg ngeliopm rksomhed eller ej.

9 ( BOWLBY , 1998. s. 134) Determination af forskellige former for tilknytningsm af tilknytningens kvalitet (tilknytningsm nster) er afh ngig af sociale faktorer, derfor vil barnets omgivende milj have en afgbetydning for dannelsen af tilknytningsm nstret. Tilknytningsm nstret er ogs afh ngigt af samspillet mellem barn og omsorgsperson og et centralt begreb i forhold til barnets udvikling s vel kognitivt, emotionelt som socialt. Den m de, et barn knytter sig til sine omsorgspersoner p , danner et indre m nster for, hvordan det i fremtiden vil s ge n rh og kontakt til andre. Selve begrebet tilknytning relaterer til vigtigheden af en t t relation mellem barn og omsorgsperson.

10 Er den ikke tilstede, kan det medf re alvorlig og permanent skade p personligheden. ( rnstrup, 1997, s. 50) Metoden The Strange Situation, som blev operationaliseret af Ainsworth i 50 erne og videreudviklet gennem rene, g r det muligt at kortl gge de forskellige former for tilknytning, som forekommer. Metoden g r i al sin korthed ud p at observere barnets adf rd ved separation fra moderen og atter ved genforeningen med hende og derved vurdere Mary Ainsworths empiriske forskning (Rechenbach , 1999, s. 16-41) belyses individuelle forskelle i kvaliteten af sp dbarnets tilknytninger ved en fremmedsituation for barnet. Hoved rsagen til kvalitative forskelle i b rns tilknytninger er karakteren af deres samspilserfaringer med moderen.


Related search queries