LYDBYGGEREN - 2011

1 LYDBYGGEREN Marit Hvithamar, Ulla Lahti, Kristine Lomholt og Louise Skov LYDBYGGEREN 2 1. Hvad er LYDBYGGEREN ?.. 3 Hvordan bruger jeg LYDBYGGEREN ?..3 Hvem st r bag?..3 Tak!..3 2. Hvad er dyspraksi? .. 5 3. Hvordan kan jeg vide, om et barn har verbal dyspraksi?.. 7 Kernesymptomer ved verbal Andre symptomer ved verbal Talep dagogens Oral Tv rfaglig 4. Hvordan kan jeg beskrive barnets udtale?.. 9 Danske Danske Bem rkninger til 5. Hvordan tr ner jeg et barn med verbal dyspraksi?.. 18 Netv M let Tr ningen skal Fonemtr C + V - isolerede At etablere og/eller forst rke fonologiske Fra ord til l ngere s Tr ning af Vedholdenhed betaler 6. Hvordan kommer jeg videre? .. 27 B LYDBYGGEREN 3 1. Hvad er LYDBYGGEREN ? LYDBYGGEREN med Lydalfabetet er en tr ningsmetode, der er s rlig god til b rn med verbal dys-praksi.

2 LYDBYGGEREN og Lydalfabetet er tilt nkt talep dagoger, der arbejder med b rn, som har verbal dyspraksi. Materialet er ligeledes relevant for for ldre, st ttep dagoger og andre, der ligeledes har en andel i tr ningen af et barn med verbal dyspraksi. B rn med dyspraksi har brug for en s rlig systematisk tr ning, hvor de enkelte lyde i sproget tr nes, til de bliver automatiseret. Der har ikke tidligere v ret et system i Danmark baseret p et dansk lydalfabet, som kunne bruges til at tr ne danske b rn med dyspraksi. LYDBYGGEREN og Lydal-fabetet er lavet for at sikre, at barnets udtale bliver s t t p almindelig dansk som muligt. LYDBYGGEREN og Lydalfabetet bygger p det internationalt anerkendte og videnskabeligt testede Nuffield Centre Dyspraxia Programme fra 2004 (NDP3).1 I England blev f rste udgave af NDP ud-givet i 1985. Det svenske tr ningsprogram Praxis er ogs baseret p Nuffields forskning, men har taget ud-gangspunkt i materialet fra 1992 (NDP2) og er baseret p det svenske sprog.

3 Hvis du er bekendt med principperne fra Praxis, vil du nok finde det meget let at arbejde med LYDBYGGEREN . Hvordan bruger jeg LYDBYGGEREN ? Manualens f rste del Hvad er dyspraksi? og Hvordan kan jeg vide, om et barn har verbal dys-praksi? er sammen med Talep dagogens huskeliste en gennemgang af, hvilke symptomer der er karakteristiske hos b rn med dyspraksi, og som kr ver en n rmere tv rfaglig udredning. Kapitlet Hvordan kan jeg beskrive barnets udtale? viser, hvorfor det er s vigtigt at basere tr -ningen af et dansktalende barn p et lydalfabet, der bygger p det danske sprogs byggesten af voka-ler og konsonanter - alts de danske fonemer. Her findes der ogs en r kke fif til at afkode, hvad det er, barnet har sv rt ved at udf re. Af nemhedshensyn bruger vi i denne brochure pronominet han om barnet. Derefter f lger en kort indf ring i, hvordan du kommer i gang med at tr ne et barn med verbal dyspraksi ved hj lp af LYDBYGGEREN .

4 Principperne er baseret p Nuffield Centre Dyspraxia Pro-gramme (2004) og er derfor i h j grad de samme, som anvendes i det svenske Praxis-materiale. Afslutningsvis er der en r kke links og henvisninger til b ger og artikler i kapitlet Hvordan kommer jeg videre? Hvem st r bag? LYDBYGGEREN er baseret p den nyeste forskning fra Nuffield og Nuffields tr ningsmateriale fra 2004 (NDP3). En gruppe af erfarne danske logop der har suppleret materialet med m lrettet infor-mation om dansk fonetik og med et dansk Lydalfabet. Tak! Tak til Dyspraksiforeningen for at tage initiativ til og deltage i hele projektet, og for at hj lpe med at overs tte NDP3. Tak til alle talep dagoger, for ldre, fysioterapeuter og til alle jer, der har taget jer tid til at svare 1 LYDBYGGEREN 4 p vores f rste sp rgeskema om Lydalfabetet. En stor tak til alle jer, der tog jer tid til at l se korrek-tur - tak for jeres fremragende bem rkninger om b de indhold og formuleringer.

5 Tak ogs til talep dagog J rgen Nygaard Markussen, hvis h ndfonemer vi har f et lov til at bru-ge i LYDBYGGEREN . Tak til Nina Gr nnum og professor Hans Basb ll, der har stillet deres viden og materialer til r dighed for vores arbejde. Tak til billedkunstner Astrid Lomholt, der har tegnet de fantastiske tegninger, som Lydalfabetet er opbygget af. Og tak til Operate for deres hj lp med billedbehandling og grafisk ops tning af Lydalfabetet. Lyngby, Hiller d, Roskilde og Odense/Lund, september 2007 Valby, 2011 LYDBYGGEREN 5 2. Hvad er dyspraksi? Dyspraksi er en neurologisk afvigelse, der p virker automatiseringen af og den villede kontrol af be-v gelser, uden at der er andre observ rbare symptomer som fx lammelser. Dyspraxia kommer af gr sk dys (d rlig) + praxis (handling). Der findes flere former for dyspraksi: Grovmotorisk, oralmotorisk, verbal, finmotorisk og sanse-integrativ.

6 LYDBYGGEREN fokuserer p verbal dyspraksi hos b rn. Indenfor omr det verbal dyspraksi eksisterer der mange bud p definitioner. Dette er med til at give et uklart billede af, hvorn r man som fagperson kan diagnosticere et barn med dyspraksi. Vi foresl r derfor, at man tager udgangspunkt i WHO s definition fra ICD-10 klassifikationen, da dette klassifi-kationssystem allerede er udbredt i medicinske og andre tv rfaglige arbejdsomr der. Det er ogs en definition p tv rs af landegr nser, hvilket er en klar fordel, da vi herved i Danmark kan forholde os til samme forst else af, hvordan man internationalt definerer kriterierne for diagnosen verbal dys-praksi hos b rn. F 82 Specifik udviklingsforstyrrelse af motoriske f rdigheder Disordo evolutionis functionis motoricae specificus En tilstand karakteriseret ved alvorlige forstyrrelser i udviklingen af motorisk koordination, som ik-ke lader sig forklare ved mental retardering eller ved kongenit eller erhvervet neurologisk lidelse.

7 Omhyggelig klinisk unders gelse vil i de fleste tilf lde afsl re forstyrrelser i den hjerne-organiske modningsudvikling, s som choreiforme bev gelser af ikke-underst ttede ekstremiter, synkinesier eller andre motoriske forstyrrelser, eller tegn p dyskoordination af fin- eller grovmotorikken. Inkluderer: Fumler-tumlersyndromet Udviklingsm ssig koordinationsforstyrrelse Udviklingsm ssig dyspraksi Ekskluderer: Gang- og bev gelsesabnormaliteter ( ) Koordinationsforstyrrelse ( ) Koordinationsforstyrrelser ved mental retardering (F70-F79) Figur 1: WHO's dyspraksidefinition. I NDP3-manualen (Williams & Stephens, 2004) st r der f lgende om begrebet praksis: Children with dyspraxic difficulties have difficulties with praxis, by definition. The development of praxis affects all motor skills (..). Praxis is a uniquely human skill enabling the brain to concep-tualise, organise and direct purposeful interaction with the physical world.

8 Verbal dyspraksi skal s ledes ses som en planl gnings- og programmeringsforstyrrelse. Barnet ved ikke, hvordan det skal planl gge, og hvad det skal g re for at kunne producere de nskede sproglyde (fonemer). Det er, hvad Caruso & Strand (1999) betegner som knowledge of performan-ce, som disse b rn har vanskeligheder med. Lydbyggerens struktur, der er baseret p et bottom-up princip,2 tager h jde for disse vanskeligheder og er bygget op omkring det at l re at artikulere. M let med et tr ningsforl b med LYDBYGGEREN , er 2 Bottom-up = fra detalje til helhed - h r fra fonem til ord og s tninger. Mods tningen til bottom-up er top-down, der g r fra helhed til detalje - h r fra s tninger til fonemer. LYDBYGGEREN 6 at barnet skal: vide, hvordan sproglyde lyder (at kunne skelne mellem lydene) vide, hvordan sproglyde frembringes (p hvilken m de og hvor) have automatiseret denne viden, s han selv kan frembringe sproglydene Da b rn med dyspraksi har meget forskelligartede evner og vanskeligheder, er det afg rende at hol-de sig for je, at foruds tningen for en vellykket tr ning er, at den tilpasses n je til det enkelte barns evner.

9 Det kan v re sv rt at skelne mellem store fonologiske vanskeligheder og dyspraktiske ditto, derfor f lger her en oversigt over dyspraksi versus (sv r) dysfonologi. DYSPRAKSI (SV R) DYSFONOLOGI Inkonsekvente, uforudsigelige substitutioner Konsekvente og forudsigelige substitutioner Overf rer ikke nyindl rte fonemer til utr nede ord - eller til sit lydsystem Kan overf re nyindl rte fonemer til utr nede ord - og til sit eget lydsystem Artikulationen er d rligere, desto l ngere ordet eller s tningen er Artikulationen er (ikke altid) d rligere ved l n-gere ord eller s tninger Der kan v re oralmotoriske vanskeligheder Der er ikke (altid) oral-motoriske vanskelighe-der Diffuse vokaler (Som regel) ingen vokal-problemer Sv rt ved at udvikle et fonologisk system Mangelfuldt men p virkeligt fonologisk system Sv rt ved at sekvensere fonemer Ikke sv rt at sekvensere fonemer Ofte prosodiske vanskeligheder Sj ldent prosodiske vanskeligheder Sv rt ved at imitere Ikke (altid)

10 Sv rt ved at imitere fonemer og non-ord Ringe effekt af tr ning God effekt af tr ning Tilbagegang efter tr ningspause Bedring gennem modning Figur 2: Dyspraksi versus dysfonologi (Frit efter Williams & Stephens, 2004). LYDBYGGEREN 7 3. Hvordan kan jeg vide, om et barn har verbal dyspraksi? Kernesymptomer ved verbal dyspraksi Barnet har pludret meget lidt eller meget unuanceret. Sp dbarnets pludreudvikling er sen eller mangler m ske helt (stille b rn) Barnet har et markant st rre passivt ordforr d end aktivt ordforr d Barnets indl ring af nye lyde g r meget meget langsomt. N r en lyd er indl rt, overf rer barnet den ikke automatisk til andre og utr nede ord, hvori lyden indg r. Dette sker f rst for nogle b rn, efter at de har arbejdet med lyden i et halvt til et helt r Barnet har sv rt ved at huske, hvordan lydene dannes, dvs. han har ingen/ringe automatiserings-evne Barnet har ogs sv rt ved at komme fra en lyd til den n ste i et ord eller en s tning, dvs.