Transcription of Méntabel - Arbejdsmarkedets Erhvervssikring - Forside
1 M ntabel 1. januar 2012, 1. udgave Den vejledende m ntabel er udarbejdet og udgivet af Arbejdsskadestyrelsen. Den f rste m ntabel udkom i 1979, og denne udgave er den sjette i r kken. Danskerne har v ret forsikret af en arbejdsskade- lov i mere end 110 r, idet Christian den Niende underskrev den f rste ulykkesforsikringslov i januar 1898. Den 1. april samme r blev Arbejderforsik- ringsR det der mange r senere blev til Arbejds- skadestyrelsen etableret. Arbejdsskadestyrelsen h rer i dag til under Besk ftigelsesministeriet, og vi behandler hvert r omkring arbejdsskadesager og private erstatningssager. Fysisk holder vi til p . de verste etager i ejendommen Skt. Kjelds G rd p sterbro i K benhavn. Bygningen blev opf rt i 1973 af dav rende storentrepren r, B je Nielsen, og var p det tidspunkt Danmarks st rste kontorhus med m2 kontorareal og m2 parke- ringsk lder.
2 I 2006 gennemf rte styrelsen en gennemgribende ombygning og modernisering af sine kontorer, og en r kke unge kunstnere bidrog med en fornyelse af udsmykningen i styrelsen. P omslaget af m n- tabellen ses et udsnit af en ny v gudsmykning i styrelsen, lavet af Peter Rune Christiansen Januar 2012. Design: Datagraf Foto: Klaus Sletting Jensen Tryk: Datagraf ISBN: 978-87-90691-12-7. Pris i l ssalg: 65,00 kroner Bestilling: M NTABEL. Arbejdsskadestyrelsens vejledende procenttabel til brug ved afg relser om godtg relse for varigt m n, truffet den 1. januar 2012 og senere i arbejdsskadesager. 3. FORORD. Dette er den 6. vejledende m ntabel. De tidligere udkom i 1979, 1985, 1996, 1999 og i 2004. M NTABELLEN ER OPDELT I. Almindelige retningslinier og vejledning Procenttabellen ALMINDELIGE RETNINGSLINIER OG VEJLEDNING INDEHOLDER.
3 BESKRIVELSE AF. hvad der forst s ved varigt m n hvad der forst s ved en vejledende normaltabel hvorn r varigt m n vurderes tabellarisk eller sk nsm ssigt forudbest ende og konkurrerende sygdommes betydning ved vurdering af varigt m n reglen om parrede organer . forskellig vurdering af, om den tilskadekomne er h jre- eller venstre- h ndet PROCENTTABELLEN. Hver enkelt sats angives med en specifiik kode. Der er 10 hovedafsnit, som hvert er angivet b de med et stort bogstav fra A til J og en speciel farve, som g r igen p alle sider i dette hovedafsnit Med en kombination af fra 2 til 4 tal, adskilt af punktummer, angives underafsnit ( anatomiske regioner ), underpunkter og forskellige sv rheds grader af skaden. Derved f r hver sats sin egen specifikke kode best ende af t bogstav og en kombination af fra 2 til 4 tal (afh ngigt af antal underpunkter og antal sv rhedsgrader).
4 4. EKSEMPEL koden : Bogstavet D st r for: Hovedafsnittet Ekstremiteter (arme og ben). Dette hovedafsnit er samtidigt markeret i tabellen med orange farve F rste ciffer 1 viser, at det er underafsnittet Overekstremitet (arme). Andet ciffer 6 viser, at det er kraveben (den anatomiske region ). Tredje ciffer 2 viser, at det er undersatsen , der omfatter med daglige belastningsudl ste smerter og let nedsat bev gelighed (der er i alt 3 forskellige satser under kraveben ). Koden angiver s ledes f lger efter brud p kraveben med daglige, belastningsudl ste smerter og let nedsat bev gelighed som i m ntabel- len er anf rt til 5 procent. 5. 6. ALMINDELIGE RETNINGSLINIER OG VEJLEDNING. 1. VARIGT M N 10. Varighed 10. Fasts ttelse af m nprocent 11. Forv rring af varigt m n 11. 2. vejledende NORMALTABEL 12.
5 Fravigelse af tabellen 12. Tab af s rlige f rdigheder 12. 3. OM VURDERING AF VARIGT M N 13. Tabellarisk vurdering af varigt m n 13. Ikke tabellarisk vurdering af varigt m n 13. Skadens f lger fremg r ikke direkte af tabellen 13. Skadens f lger fremg r slet ikke af tabellen 14. Der er tale om multiple (flere) skader 15. Multiple skader, hvor de enkelte skader er uafh ngige af hinanden 15. Multiple skader, hvor de enkelte skader forst rker hinanden 16. Multiple skader, hvor der er f lles symptomer 17. 4. FORUDBEST ENDE OG KONKURRERENDE SYGDOMME/SKADER 18. Forudbest ende sygdom forv rrer skadens f lger 18. Samme omr de rammes fradrag 18. Traumets eller p virkningens sv rhedsgrad og den tidsm ssige og medicinske sammenh ng 20. 5. REGLEN OM PARREDE ORGANER 20. 6. H JRE- OG VENSTREH NDET 21.
6 7. Hoved 1. T nder/k ber 22. 2. N se 24. 3. Strube 24. 4. Hjernen 24. 5. je og syn 28. 6. re/h relse 30. 7. Lugtesans 32. 8. Lammelse af facialisnerver (ansigtsnerver) 32. 9. Oversigt over kranienerver i tabellen 33. HVIRVELS JLE 1. Hvirvels jlen 36. 2. B kken 39. og b kken 3. Haleben 40. 4. Rygmarvsl sioner 40 BRYSTKASSE 1. Ribben 42. EKSTREMITETER 1. Overekstremiteter (arme) 44. 2. Underekstremiteter (ben) 58 (ARME OG BEN). LUNGE- OG 1. Astma 68. 2. Begr nsning i funktionskapacitet HJERTEKARSYGDOMME ved lunge- og hjertekarsygdomme 68. OG PERIFERE 3. F lger efter perifere karskader 69. KARSKADER. 8. indre organer 1. Bughule/bugv g 70 2. Tarme/aff ringsforstyrrelser 71 3. Nyrer/urinveje 71 4. K nsorganer 72. hudsygdomme 1. Eksem 74. vansir 78. kr ftsygdomme 80. PSYKISKE SKADER EFTER 1.
7 Posttraumatisk belastningsreaktion 82 2. Uspecificeret belastningsreaktion 83. VOLD ELLER CHOK 3. Kronisk depression 83. 4. Posttraumatisk angst 84. 9. ALMINDELIGE RETNINGSLINIER OG VEJLEDNING. 1. VARIGT M N. Begrebet m n defineres i forsikringsmedicinen som en medicinsk bed mmelse af den daglige ulempe i den personlige livsf relse, som en skade har medf rt. Varigt m n fasts ttes p grundlag af en skades medicinske art og om- fang og under hensyn til skadens forvoldte ulemper i den tilskadekom- nes personlige livsf relse. Ulemperne ved en skade vurderes stort set ens, uanset erhverv, alder, k n, indt gt med videre, da ulempen ved en bestemt skade grundl ggende anses for at v re den samme for forskellige mennesker. Varigt m n vurderes ud fra f lgerne af en skade. Som udgangspunkt har det ikke betydning for vurderingen, p hvilken m de det varige m n er opst et.
8 Eksempelvis er det underordnet, om smerter i l nden er opst et som f lge af mange rs l ftearbejde eller ved et slag over l nden. VARIGHED. Et varigt m n kan som udgangspunkt f rst fasts ttes, n r den hel- bredsm ssige tilstand er varig. Det betyder, at tilstanden ikke kan forventes bedret, hverken af sig selv eller ved behandling. F lger af en skade vil ofte f rst v re varige flere m neder efter skaden. Det er en konkret vurdering, hvorn r dette tidspunkt foreligger. 10. FASTS TTELSE AF M NPROCENT. Arbejdsskadestyrelsen fasts tter et varigt m n med procenterne 5, 8, 10, 12, 15, 18, 20, 25, 30, 35, 40, 45 og s videre, stigende med intervaller med 5 procent til i alt 100 procent. Dette skyldes, at der ved vurdering af m n historisk er taget udgangspunkt i br ker, hvor 1/20 = 5 procent, 1/12 = 8 procent og 1/10 = 10 procent og s videre.
9 Efter en konkret vurdering kan der i s rlige tilf lde samlet fasts ttes en sk v m nprocent, som for eksempel 17 procent. Det drejer sig om tilf lde, hvor der er tale om flere skader, som hver for sig kan vurderes tabellarisk efter tabellen og hvor der samtidig er tale om skader flere forskellige steder p kroppen, det vil sige at der ikke foreligge symptom . overlap. Eksempelvis symptomer efter et middelsv rt brud i l nden, som efter m ntabellens punkt vurderes til 12 procent og tab af milt, som efter m ntabellens punkt vurderes til 5 procent. Maksimum m n udg r normalt 100 procent. I ganske s rlige tilf lde kan et varigt m n vurderes til 120 procent. M net kan dog ikke vurderes til 105, 110 eller 115 procent. FORV RRING AF VARIGT M N. Ved fornyet vurdering af varigt m n i en sag, som tidligere er afgjort, skal det vurderes, om der er sket en forv rring af det varige m n.
10 En forv rring kan godt i sig selv v re en sk v procent , eksempelvis 2 fra 8 til 10 procent, eller 3 fra 5 til 8 procent. Hvis den f rste afg relse har v ret mindre end 5 procent, vil Arbejds- skadestyrelsen vurdere, om forv rringen har medf rt, at det samlede m n nu bliver p 5 procent eller derover. Den samlede m nprocent (den f rste vurdering + forv rringen) vil dog altid blive vurderet til 5, 8, 10, 12 procent og s videre, som det fremg r af afsnit 11. 2. vejledende NORMALTABEL. Tabellen er en vejledende normaltabel, hvilket vil sige, at Arbejdsskade- styrelsen normalt vil f lge tabellens satser, men kan fravige dem, n r der foreligger s rlige forhold. Tabellens satser kan fraviges ved enten at vurdere m net til en h jere eller en lavere v rdi end anf rt i tabellen. Det har ikke v ret muligt i alle tilf lde kun at fasts tte n m nprocent for en skade.
