Typografi - hevitryk.dk

1 Typografi fagudtrykNIELS B JE ZIEGLER 2. UDGAVEA ccent Ampersand Antikva And Asterisk Asymmetri Auto Basislinie Bindestreg Blindmateriale Bl kopi Bold Bourgeois Breddefelt Brillant Bryllup Br dtekst Br dskrift Br ktal Byline Centreret Cicero Citationstegn Cromalin DeleaturDiamant Display skrifterDobbeltcicero Dobbeltmittel Dummy D k Em-space En-space Et-tegn Europa-skala Exlibris Fag Faksimile Farvestrip Fast for- og bagkant Figursats Fisk FloderFont Format Formering ForriderFotografisk pr ve-tryk Fransk horeunge Fritl gning Frontispice Fusk Gammel antikva Generel knibning Geviert Grid Grotesk Grundlinie gyldne snit, Det Halvgeviert Halvtoneoriginal Horeunge Hovedrubrik Hovedsteg H jformat H ndsats IlluminatorIndrykning Initial Inkunabel Interpunktion ISBN-nummerJomfru Justeret sats Kapit lerKegle Kerning Kolonel Kolumnetitel, le-vende Kompres Knibning Kolofon Kolumne Kolumnetitel Kombineret Kompres Korpus KorrekturKorrekturtegn Kritisk klamme Kursiv Letraset Letterspacing LigaturLige siderLille cicero Linieafstand Logotype Luft L sbarhed L selighed L s bagkant L s forkant MajusklerMajuskeltal Manchet MarginalerMatematiske tegn Materie Medi val-tal Mellemslag Mellemrubrik Middellinie MinusklerMinuskeltal Mittel Moir Montage Nedrykning Negativ skrift Negativ skydning Nonpareille Norm Normalsiden Ny typografi Oblique Ombrydning Oml b Ordin rOriginal Ornament OverliggerOverl ngde Ozalid Pagina Par-knibning Perle Petit Pi-skriftfonte Pica Point (pt) Punkt (pkt) Point (pt)

2 Pr vesiderRafle ud RasterRegisterRegletterRubrikkerRundtl bende ru-brik Rygsteg Sats Satsformat Satsspejl Serif Siderubrik Skalatryk Skriftbredde Skriftfamilie Skriftgarniture Skriftgrad SkriftkarakterSkriftsnit Skriftstyrke Skrifttype Skraffering Skydning Sk r sats Smudstitel Snit sos Spaltebredde Spaltemellemrum Spatiering Specialfarve Spies Spidskolumne Spiseseddel Sp rring Streg Stregstyrke St ende Tal Tankestreg Tekst Tertia Thin-space Tracking Tredelt liniefald Trompet Typografi TypometerUdfaldende billede Udgangslinie Udligning Udskydning Ulige siderUncial Underl ngde Underrubrik Variable ordmellem-rum VersalierVignet x-h jde Typografi fagudtrykNIELS B JE ZIEGLERA ccentEt tegn, placeret over eller under vissebogstaver, der angiver hvordan lydenskal udtales: accent grave ( ), accentaigu ( ), accent cirkumfleks ( ), accenttrema ( ), accent cedille ( ) og accenttilde ( ).Ampersand&-tegn. Kaldes ogs det latinske ord (romersk) skrifttype i mod-s tning til gotiske stjerneformet tegn, der benyttessom henvisning til fodnote.

3 *.AsymmetriGrafisk arrangement der er afbalance-ret p fladen uden hensyn til eller foto der i reproduktions-leddet er ilagt linie som bogstaverne er forank-ret til. Alle skriftst rrelser i en linievil ogs blive forankret til denne li-nie, s de holder fod. Kaldes ogs som delestreg til at for-binde stavelser af et ord der er deltved justering af linierne samt til atforbinde flere ord eller navne. Benyt-tes i dag ogs i betydningen fra og tilfx 1990-91, hvor man tidligere benyt-tede halvgeviert tankestregen. Halvge-viert tankestregen er jeg selv begyndtat benytte igen, da tallene placereslidt l ngere fra hinanden, fx 1990 91i stedet for1990-91. Men det kommermeget an p den valgte satsmateriale uden trykgi-vende elementer. Andvendtes i blysatstil ordmellemrum, skydning og mel-lemslag, dvs. kopiKorrekturaftryk af arkmontagen. Kal-des ogs udtryk for det halvfede udtryk for skriftgraden 9 typebredde. Den bredde etgivent skrifttegn optager, incl. luft p siderne af skrifttegnet (for-/bag-bredde).

4 BrillantGammelt udtryk for skriftgraden 3 pt,der i blysats var den mindste typografisk udtryk for, at eteller flere ord fejlagtigt er sat to gangeefter hinanden i dtekstDen l bende tekst i en dskriftKaldes ogs grundskrift. Den skrift-font og skriftgrad der er valgt til denl bende tekst i en tryksag. Gradst r-relse almindeligvis mellem 9 pt og12 pt. Ordet Br d stammer fra s t-ning med de gradst rrelser, der kunnegive typografen det daglige br ktalFindes i to versioner. Den skr br k,hvor hvert tegn fylder ca. geviert ogbr kstregen er skr , samt den ligebr k hvor br kstregen er vandret oghvor tallene har den halve skrifth eller fotografens navn el-ler navnet p den grafike designer sati en lille skriftgrad. Anvendes i , ugeblade og , hvor linierne er midtstilletp formatet; centreret om en p 12 pt. Desuden m leen-hed i det europ iske typografiskem lesystem. Svarer til 4,51 rselstegn; g se jne. Benyttes iDanmark som kommaform xx , xx eller fransk form xx.

5 CromalinFotografisk pr vetryk af fagudtrykNIELS B JE ZIEGLERD eleaturKorrekturtegn for udg r eller udtryk for skriftgraden 4 skrifterEngelsk/dansk betegnelse for skrift-fonte og skriftgrader, der er specieltudformet til brug som overskrifter ogtil udtryk for skriftgraden24 udtryk for skriftgraden28 prototype af en tryksag i korrektformat, papirtype og omslag (evt. ind-binding), hvor siderne kan v reblanke eller hvor tryksagens layout ogtypografi er kAngivelse af hvor mange linier en ru-brik fylder i en betegnelse for geviert. Refere-rer til bogstav m s halve bredde af en til bogstav n s Kaldes 4-farve blandingssy-stem med grundfarverne gul, ma-genta, cyan og rke. En kunstnerisk udfor-met m rkat der af bogens ejer blevindkl bet p omslagets rum i en s jagtig kopi, af en gammeltryksag eller af en der inds ttes p arkmon-tagen til kontrol af pladekopiering for- og bagkantJusteringsmetode, hvor linierne flug-ter i b de h jre og venstre side.

6 Ord-mellemrummene er betegnelse for ops tning ogombrydning af satslinier s de danneren figur, fx en vase. I dag er det beteg-nelse for at satslinierne standser i envis afstand fra en stregtegning, s deer med til at understrege Typografisk udtryk for blysats derer faldet fra hinanden: g et i Skrift der er lagt af i en forkert s t-tekasse eller et bogstav der ligger i etforkert fag: der er fisk i udtryk som anvendes vedsats, hvor ordmellemrummene flugterlodret og er s store, at de dannerhvide striber i ord for Det samme som satsformat, l ngde. 2. Anvendes ogs omtryksagens st del af bogomslaget eller bogbin-det der ligger ud over kaldet trompet eller linie der er placeret over hovedru-brikken i en mindre is r i pr vetrykDet samme som horeungeIndrykningslinie nederst p enside/spalte. Kaldes p engelsk Orphanog p tysk gningFjernelse af baggrunden bag motivetp et (foto) der er placeret overfor titelsiden i en bog. Normalt side p antikvaTypografisk udtryk til klassifikationaf skrifter der har sin oprindelse iren ssancens og barokkens fagudtrykNIELS B JE ZIEGLERG enerel knibningEnsartet formindskelse af bogstavaf-stande i et (udtales gefirt) Betyder egentlig kva-drat.

7 Typografisk mellemrum hvisbredde og h jde er lig med skriftensgradst rrelse. Ved en 12 pt skrifter en geviert lig med 12 12 pt. Benyt-tes ofte ved indrykning af f rste tekst-linie i et afsnit. Se ogs ord for linienet. Kan v resynligt eller usynligt. 1. I QuarkXPresser grundlinienettet et grid der hj lpermed at f teksten til at holde Modulnet opbygget af hj lpestre-ger der fastl gger placeringen af tekstog billeder i et lles betegnelse for skrifttyper udenskrafferinger (seriffer) og uden ellermed kun lille forskel mellem h r- oggrundstreger. Kaldes ogs Sans linie som bogstaverne er forank-ret til. Alle skriftst rrelser i en liniebliver forankret til denne linie, s deholder fod. Kaldes ogs snit, DetDet gyldne snits proportioner (lat. sec-tio aurea) defineres som (fra Gylden-dals ti-binds leksikon) deling af etliniestykke i to dele, hvor den mind-ste del forholder sig til den st rste delsom den st rste del til hele liniestyk-ket , og har siden Antikken v ret ud-tryk for harmoniske proportioner in-denfor b de billedkunst og gyldne snits proportioner kanudtrykkes ved forholdstallene 3:5, 5:8,8:13, 13:21 osv.

8 (Fibonaccis r kke),hvor hvert tal er summen af de toforeg ende. Det giver skaleringsfor-holdet ca. 1:1,6. Disse tal kan be-nyttes til at finde bogsidens proporti-oner: en bredde p 125 mm give h j-den 200 mm (125 1,6), et forholdsvisslankt format, der ligger godt i h n-den. Skaleringsforholdet kan ogs be-nyttes til at graduere rubrikst kan du til en grundskrift p 10pt v lge en mellemrunrik p 16 pt ogen hovedrubrik p 26 pt (25,6pt). Menlad altid jet afg re dine til den halve bredde af engeviert. Se ogs udtryk for etbillede, fx et foto der indeholder alletonv rdier fra sort til hvid, der gengi-ves ved hj lp af placeret verst p enside eller i en spalte. Kaldes p en-gelsk for Widow og p tysk for betegnelse for en mellem 2 kolumner an-bragt hoved mod hoved i en udskyd-ning (formmontage). Inkludererbesk jformatPapirformat hvis h jde er st rre ndsatsTypografisk udtryk for sats som typo-grafen, bogstav for bogstav, har sat opi en vinkelhage og udsluttet til betegnelse for en illustrator,der h ndmalede de farvelagte initialerog billeder i rste tekstlinie der er rykket modh jre ved nyt afsnit.

9 St rrelsenormalt lig med en begyndelsesbogstav B ger der indtil 1500 (i Dan-mark indtil 1550) blev trykt i v gt-stangspresser. Det trykgivende ele-ment var en udsk ret tr tning dvs. inds tning af skille-tegn i en tekst, punktum,komma, semikolon og udr Standard Book tal, der oplyser om en bogsoprindelsesland og forlag samt detnummer bogen har f et fagudtrykNIELS B JE ZIEGLERJ omfruGammelt typografisk udtryk for enfejlfri sats i f satsSats sat med fast for- og lerStore bogstaver, majuskler, der harsamme h jde som minusklernes x-h jde. Der skelnes mellem gte ogu gte kapit ler. gte kapit ler ertegnet til skriftfonten og opn r der-ved samme gr hedsv rdi som br d-teksten. U gte kapit ler er skriftensmajuskler sat i en mindre bliver de lysere og tyndereend br ldre typografisk betegnelse for bog-stavets h jde, dvs. den plads det opta-ger i linien. Svarer til skriftens grads-t betegnelse for knibning udtryk for skriftgraden 7 , levendeForfatternavn og bogens titel, bogenstitel og kapiteloverskriften eller kapi-teloverskrift og mellemrubrikken pla-ceret sammen med pagina p to siderover for hinanden, enten i kolumnensover- eller uden skydning.

10 Fx. en 8 pt skriftmed 8 pt af afstanden (luften)mellem bogstaver. Modsat skelnes mellem generel knibningog satsstykke med angivelse af udgi-ver, trykkeri, udgivelses r, copyright,designer, skriftfont, papir,isbn-num-mer mm. Placeres normalt p bogensfjerde side eller bagest i (udtales klumme) Stammer fra detgr ske ord columna:s jle. Den firkantsom satsen danner p og/eller kapiteltitel evt sammenmed pagina, placeret i den verste el-ler nederste margen p en bog- af rasteroptagelseog stregoptagelse af samme sat uden udtryk for skriftgraden10 af indskrevet tekst for fejlsamt kontrol af sidens tegn (Dansk Stan-dard) til markering af fejl og angi-velse af rettelser i klammeEn kantet parentes [ ].KursivBen vnes ogs Italic. Betegnelse for eth ldende skriftsnit. Se ogs hvor bogstaverne kan over-f res til forskellige materialer eftersamme princip som overf betegnelse for det danske ordspatiering. Ensartet for gelse af afstan-den mellem bogstaver der er tegnet sammen til t bogstav.