Idrætsskader – undersøgelse og behandling i praksis

1 Idr tsskader . unders gelse og behandling i praksis Reumatolog Finn Johannsen Indholdsfortegnelse Idr tsskader 4. Sport er sundt! 5. Danskernes aktivitetsniveau og motionsvaner 8. Hvad kan tr nes? 10. Tr ning b r ndres med alderen! 13. Skal idr tsskader behandles anderledes end andre skader? 15. Hvilke skader ses i de forskellige idr tsgrene? 16. Akutte idr tsskader overload 18. Akutte muskelskader 19. Ankeldistorsioner 22. Overbelastningsskader overuse 26. H lspore fascitis plantaris 29. H lsenebet ndelse achilles tendinopati 31. Skinnebensbet ndelse 34. Langdistancel berkn tractus iliotibialis friktionssyndrom 36. Springerkn lig. patellae tendinopati 38. Fodboldlyske adduktor tendinopati 40. Kasteskulder/sv mmeskulder skulderimpingement, rotatorcuff skade 41. Tennisalbue/golfalbue epicondylitis humeri 44. Referencer 46. Forfatteren 47. Idr tsskader Der er tiltagende fokus p motion som en effektiv medicin over for livsstilssygdomme. Motionen b r dog ikke v re en sur pille, men gerne v re noget, man har lyst til.

2 Den bedste idr t er den idr t, man synes er sjov, for den bliver man ved med. Der er rigtig mange gode grunde til at dyrke idr t. Der er ingen tvivl om, at det er sundt, og personer der dyrker idr t lever ikke alene l ngere, de lever ogs bedre med mindre sygdom. Dette er for man- ge den motiverende faktor for at dyrke idr t. Idr t kan ogs virke afstressende i en for mange stres- set hverdag. Andre nsker at bevare eller opn en smuk krop eller vedligeholde eller forbedre deres pr station. De fleste dyrker dog idr t, fordi det er sjovt, og fordi det giver et godt socialt samv r. De idr tsfolk, der er meget motiverede for tr ning, kan forekomme desperate over en tilsynela- dende ubetydelig skade, hvis den forhindrer dem i at dyrke deres idr t. De lader sig ikke spise af med: Hold tr ningspause, indtil smerterne er g et v k . Tr ningspause er ogs sj ldent den kor- rekte behandling ; derimod skal egen l ge vejlede i en tr ningsoml gning, s den skadede struktur aflastes, medens helingen stimuleres ved kontrolleret belastning.

3 De mennesker, der dyrker idr t for sundhedens skyld, er ofte ikke lige s motiverede , og de risikerer at miste lysten til tr ning, hvis de f r en idr tsskade. Dette sker is r, hvis tr ningen progredieres for hurtigt, eller bev gelserne foreg r uhensigtsm ssigt. Egen l ge m derfor v re omhyggelig i tr ningsvejledningen og ved en skade behandle den optimalt, s patienten hurtigst muligt kan genoptage den sygdomsforebyggende behandling . Unders gelse og behandling af de hyppigste idr tsskader bygger ikke p sofistikeret paraklinik og avancerede operationer. Langt de fleste skader kan klares i almen praksis , hvis man har kendskab til biomekanik og forst else for, hvorledes tr ning stimulerer v vet, ogs ved en v vsskade. Hvorfor dyrke sport: Sygdomsprofylakse Mental afslapning/ afstressning Smuk krop Pr stationsforbedring Socialt samv r Naturoplevelse (ved sport i naturen). 4. Sport er sundt! Som l ge m der man oftest idr tsfolk, n r de henvender sig med en idr tsskade.

4 Dette kan jo foranledige n til at tro, at idr t er skadeligt. Men dette er ingenlunde tilf ldet, og det er h vet over enhver tvivl, at idr t forebygger sygdomme og forl nger livet1. Inaktivitet er farligt Siden Morris i Lancet 1957 dokumenterede, at kondukt rene i de engelske dobbeltd kker-busser havde n sten halveret risiko for isk misk hjertesygdom og d d i forhold til chauff rene, er der kommet tiltagende solid evidens for de gunstige effekter af fysisk aktivitet. Danske unders gelser viser at fysisk aktive lever 5-6 r l ngere end inaktive, og man regner med, at 7-8% af alle d dsfald kan relateres til inaktivitet. Det svarer til d dsfald om ret. Derudover kan hospi- talsindl ggelser, millioner kontakter til praktiserende l ge, million frav rsdage og f rtidspensioner relateres til inaktivitet2. I sterbrounders gelsen har Peter Schnohr,3 fulgt en kohorte p 5000 mennesker i 20 r. Han delte kohorten op i 3 grupper afh ngig af fysisk aktivitetsniveau: let fysisk aktive var aktive mindre end 2 timer om ugen, moderat fysisk aktive var aktive 2-4 timer om ugen og h j fysisk aktive mere end 4.

5 Timer om ugen. Den relative risiko (RR) blev sat til 1,0 for den lave fysisk aktive gruppe. Efter datakor- rektion for rygning, alkoholindtag, BMI, blodtryk, uddannelsesniveau og indkomst kunne man beregne RR for d d for den moderat aktive gruppe til 0,78 (0,68-0,89) og den h j aktive gruppe 0,75. (0,64-0,84). For isk misk hjertesygdom fandt man RR for moderat aktive 0,71 (0,51-0,99) og h j aktive 0,56 (0,38-0,82). For cancer var tallene for den moderat aktive gruppe 0,77 (0,61-0,97) og den h j aktive gruppe 0,73 (0,56-0,95). I samme unders gelse fandt man, at de moderat aktive levede ca. 5 r l ngere og de h j aktive ca. 7 r l ngere i forhold til dem p lavt fysisk aktivitetsniveau. Det ser s ledes ud til at v re en dosisrespons kurve, hvor vi ikke helt kender optimum, men kondi- tionsforbedrende idr t m absolut anbefales. Derfor anbefaler Sundhedsstyrelsen ogs i deres sid- ste rapport4, at voksne skal v re aktive med moderat til h j intensitet 30 min om dagen, og mindst 2.

6 Gange om ugen skal der indg aktivitet med h j intensitet af mindst 20 min varighed. Anbefalingerne afsluttes med: Fysisk aktivitet, udover det anbefalede, vil medf re yderligere sundhedsm ssige fordele. For b rn og unge anbefales dobbelt s stor aktivitet. Forebyggelse af sygdomme Idr t forebygger hjerte-kar-sygdomme. Dette kan blandt andet tilskrives, at konditionstr ning reducerer flere kendte risikofaktorer for hjerte-kar-sygdom, s som neds ttelse af det diastoliske hvileblodtryk p op til 10 mmHg og en mere hensigtsm ssig blodfedtprofil. Samtidig forbedres hjer- tets blodforsyning gennem en udbygning af hjertets kapill rnet. Det er dog ikke kun hjerte-kar-sygdomme, der reduceres, men generelt ser der ud til at v re en reduk- tion i cancersygdomme, som er tydeligst udtalt for coloncancer og brystcancer. rsagen hertil er uvis. 5. Type II-diabetes skyldes nedsat insulinf lsomhed, is r i musklerne, men fysisk aktivitet ger insu- linf lsomheden, og risikoen for sygdommen reduceres herved, ligesom motion er et vigtigt element i behandlingen af type II-diabetes.

7 Ved overv gt vil regelm ssig motion med lav intensitet lette et fors g p v gttab, men vigtigere er det m ske, at v gttabet bliver mere hensigtsm ssigt end ved di t alene. I et nyere dansk studie har man fundet, at tr ning uden v gttab medf rer mere muskelmasse og mindre fedtmasse sam- tidig med en klar forbedring af sundhedsprofilen. I et nyere dansk studie har man fundet, at tr ning uden v gttab medf rer mere muskelmasse og mindre fedtmasse samtidig med en klar forbedring af sundhedsprofilen5. Derudover vil et v gttab lettere kunne vedligeholdes ved fortsat motion. V gtb rende fysisk aktivitet kan ge knoglestyrken og dermed forebygge knoglesk rhed, og ved fysisk aktivitet bedres balance og muskelstyrke, hvorved faldrisikoen og dermed frakturrisikoen mindskes. Balance, muskelstyrke og udholdenhed er derudover vigtige faktorer for at undg arbejdsskader og det noget diffuse begreb low back pain . Hvad rygsmerter ang r, er den bedst dokumenterede behandling fysisk tr ning (b de styrketr ning, balancetr ning og konditionstr ning).

8 I nogle idr tsgrene, is r fodbold, findes for get risiko for slidgigt efter mange rs kraftig fysisk akti- vitet. Dette skyldes formentlig gentagne sm ledbruskskader, som ikke heler op, men erstattes af det bl dere fibrocartilago. Tr ning med velkontrollerede ledbelastninger, s som l b og cykling, ger bruskstyrken og brusktykkelsen og reducerer risikoen for slidgigt. Brusk er uden blodkar, og ern rin- gen kan kun finde sted gennem bev gelse af leddet, hvorunder ledv ske med n ringsstoffer pum- pes ind i brusken. Det er s ledes vigtigt at s rge for hensigtsm ssige bev gelser af leddene hele livet for at forebygge slidgigt, og ved slidgigt m man fors ge at styrke ledbrusken ved bev ge velser. Fysisk tr ning har derudover en gunstig mental funktion, da det formentlig gennem endorfinfrig - relse medf rer afstressning og bedre s vn. Medvirkende er dog ogs gl den og den ofte for gede selvv rdsf lelse ved at v re i god form. Fysisk aktivitet kan s ledes forebygge depressive tenden- ser og er et led i behandlingen af disse.

9 Panikangst, hvor en person reagerer med panik i visse situationer, er en meget udbredt lidelse i den vestlige verden, og man regner med, at over danskere lider heraf. Det vigtigste element i behandlingen er fysisk belastning, oftest l b, og derefter konfrontation med det, man reagerer p . med angst. Herved kan man optr nes til at kontrollere angstanfaldene. Udover overlevelse giver aktivitet ogs generelt nedsat morbiditet og get livskvalitet. I USA har interventionsfors g med motionstilbud p arbejdspladsen vist en reduktion i l geudgifter og syge- meldinger p ca. 25 %, og man kan kun undre sig over, at det ikke er mere udbredt p europ iske arbejdspladser. 6. Motion i folkeskolen For at fremme fornuftige motionsvaner b r man allerede i folkeskolen indf re daglig motion. Selvom man erstatter faglige timer med motion uden at ge det totale timetal, har unders gelser vist, at eleverne kan opn det samme kundskabsniveau, grundet motions gavnlige effekt p indl rings- evnen.

10 Man kan igen undre sig over, at den danske folkeskole nedprioriterer den daglige motion og idr tsundervisning, da dette p lang sigt vil begr nse sygdom og tidlig d d for det enkelte individ og samtidig have enorm positiv samfunds konomisk effekt. I boksen herunder n vnes de vigtigste faktorer, som fysisk aktivitet p virker i positiv retning. Fysisk aktivitet kan have en positiv effekt p f lgende: Kondition Balance Bev gelighed Hjerte Blodkar Blodfedt Blodtryk Vejrtr kning Knogler Insulinf lsomhed Psyken Endorfiner Stresshormoner Ford jelse V gttab Cancersygdomme V vsstyrke (knogler, brusk, muskler, sener). Akklimatisering (h jde, d gnrytme, temperatur). Der er en livlig diskussion om, hvad der er vigtigst for sundheden: v gttab eller tr ning, men mange mener dog, at det vigtigste er tr ning. Dette er ogs konklussionen i en videnskabelig gennemgang6. Udfra nedenst ende s jlediagrammer kan man ogs konkludere: Hellere tyk og veltr net end tynd og utr net. Ark1 Ark1.