Opsamling - Department of Electronic Systems

1 Videnskabelige metoder Videnskabelige metoder Metoder o Deduktive slutninger eller den deduktive metode . o Induktive slutninger eller den empirisk-induktive metode . Et lille indl g vedr rende induktionsproblemet. o Den hypotetisk-deduktive metode . Et lille indl g vedr rende erkendelsens oprindelse. o Slutning til bedste forklaring. Opsamling Forel sningsnote i videnskabsteori (CP 2007) 1. Videnskabelige metoder Videnskaben kan som tidligere bem rket b de forst s som en aktivitet/proces eller som et produkt. Ved den videnskabelige proces forst s de metoder eller fremgangsm der som forskeren anvender i den videnskabelige praksis.

2 Disse metoder kan opfattes som metoder til at sikre, at det videnskabelige produkt (de videnskabelige teorier, hypoteser og p stande) besidder den erkendelsesm ssige autoritet som vi normalt tilskriver dette produkt. I denne note skal diverse overvejelser vedr rende disse metoders status diskuteres. Det g lder b de forholdet omkring metoder til at opdage viden (opdagelsesmetoder) og metoder til at begrunde viden (begrundelsesmetoder). I det f lgende skal forskellige slutninger og metoder, der anvendes inden for videnskaben, diskuteres.

3 Og specielt deres forhold til de logiske slutningsformer. Deduktive slutninger eller den deduktive metode . Deduktion kaldes den slutningsform der bygger p et logisk gyldigt argument. En korrekt deduktiv slutning er identisk med et logisk gyldigt argument, som er en slutning, hvor konklusionen f lger med logisk n dvendighed af pr misserne. Konklusionens sandhed er en uomg ngelig konsekvens af pr missernes sandhed, pr missernes sandhed kanaliseres over til konklusionens sandhed. Hvis pr misserne er sande, s er konklusionen n dvendigvis sand.

4 Denne slutningsform er f dt sandheds- bevarende. Bem rk at en korrekt deduktiv slutning eller den deduktive metode giver altid en 100 %. p lidelig begrundelse. De deduktive slutninger eller den deduktive metode anvendes is r inden for matematik (og logik). Og det er ved anvendelsen af denne metode , at vi kan bevise matematiske p stande, hvilket er en vigtig del af arbejdet inden for matematikkens dom ne. I. matematikken opererer man med aksiomer, hvilket er matematiske p stande, der tages for givet. Disse aksiomer udg r det fundament, der ligger til grund for de matematiske begrundelser/beviser af andre p stande (disse afledede p stande kaldes for teoremer).

5 Bem rk at matematikken takler det f r omtalte begrundelsesproblem (note om argumentation og begrundelse) ved at definerer sig ud af problemet, alts ved at v lge den aksiomatiske l sning i M nchhausens trilemma. I mods tning til matematikkens verden er det indenfor de empiriske videnskaber us dvanligt udelukkende at anvende denne deduktive metode , der bygger p logiske n dvendigheder. Et eksempel p anvendelsen af den deduktive metode (eller deduktion). er udledningen af Balmers formel ud fra Bohrs atomteori. Balmers formel er en ren empirisk formel (en f nomenologisk model) til at beskrive en del af hydrogens spektrum.

6 Denne formel kan deduktivt udledes fra Bohrs atomteori fra 1913. Denne deduktive udledning giver alts en god grund til at tro p Balmers formel, idet den f lger med n dvendighed fra Bohrs atomteori. Vi har her et eksempel p , at vi har bevist at Balmers formel f lger af Bohrs atomteori, men vi har ikke bevist at Balmers formel er sand, da vi ikke har bevist (deduktivt udledt) Bohrs atomteori. Nissen er s at sige flyttet med, da det nye problem er, hvilken begrundelse vi har for at tro p Bohrs atomteori. Forel sningsnote i videnskabsteori (CP 2007) 2.

7 Videnskabelige metoder Grunden til at de empiriske videnskaber ikke udelukkende anvender den deduktive metode skyldes blandt andet at de videnskabelige p stande, hypoteser og teorier samt de videnskabelige resultater er bef ngt med usikkerheder. For det f rste er de empiriske iagttagelser, som man baserer sine hypoteser og teorier p , i mange tilf lde beh ftet med usikkerheder, og for det andet deduceres de videnskabelige hypoteser og teorier ikke direkte ud fra disse empiriske iagttagelser. Derfor skal man passe p med at anvende udtrykket: Det er videnskabeligt bevist at , da der ofte slet ikke er tale om deduktive slutninger.

8 En metode til at takle bevis-problemet er at anvende den induktive metode . Induktive slutninger eller den empirisk-induktive metode . Den empirisk-induktive metode eller blot induktion er en metode til at erhverve sig viden om verden. Denne metode anvendes b de indenfor det videnskabelige arbejde og i vores daglige omgang med verden. En empirisk-induktiv slutning kan karakteriseres p f lgende m de: P grundlag af et endeligt antal singul re p stande (empiriske p stande) foretages en generalisation til en universel eller almen p stand (hypotese).

9 Popul rt sagt slutter man fra nogle til alle . Fra enkelt tilf lde at noget altid har v ret eller er forl bet p en bestemt m de til at det altid vil v re eller forl be p den samme m de, eller til at, det n ste tilf lde af slagsen man observerer, vil v re eller forl be p samme m de. Dette princip kaldes for induktionsprincippet. Et par eksempler p den empirisk-induktive metode . Eksempel 1: 1. Denne svane er hvid, den der svane er hvid, . 2. Ergo: Alle svaner er hvide. Eksempel 2: 1. Denne jernstang udvider sig ved opvarmning, den der jernstang udvider sig ved opvarmning.

10 2. Ergo: Alle jernst nger udvider sig ved opvarmning. Slutningsskemaet ser s ledes ud: 1. a1 har egenskaben E og a2 har egenskaben E og a3 har egenskaben E og . 2. Ergo: For alle a g lder, at a har egenskaben E, eller ergo: Hvis a s E. Denne slutningsform giver os muligvis en sand hypotese uden at ndre eller tilf je p det ordforr d, som beskriver den foreliggende empiri. Hypotese sprog og data sprog er ens. Bem rk at dette s tter sine begr nsninger for metoden, da vi ikke via denne metode kan udlede hypoteser om ikke-iagttagelige forhold (hvilket de videnskabelige hypoteser og teorier er fyldt med).