Billedsprog (eng: figurative language)

1 1. Billedsprog (eng: figurative language). Billedsprog er en betegnelse for den afvigelse fra standardsprogets semantik (betydning) som anvendes for at opn en speciel betydning eller en speciel effekt. S danne udtryk kaldes undertiden troper (eng: tropes). Dette er et lille leksikon over de mest almindelige troper. Du kan l se hele teksten, eller du kan bruge den som opslagsv rk. Indledning: Semantiske skemaer, konnotation og denotation Semantik besk ftiger sig med ordenes betydning. Et ords semantiske indhold er dets betydning. Ordets grundbetydning, den definition der st r i ordbogen, er ordets denotation. Sl r du fx ordet f r op i ordbogen st r der 'en dr vtygger med en tyk pels; flere arter'. Det er den betydning af ordet der er mere eller mindre enighed om: ordets denotation.

2 Men samtidig forbinder man ordet f r med en en r kke bibetydninger som fx dumhed, f jelighed, nuttethed. Det er ordets konnonationer. Et semantisk skema er et skema over de begreber som man associerer til et andet begreb. I. eksemplet herover kunne man anbringe f ret i midten og s f jelighed osv udenom. Semantiske skemaer kan g i alle mulige retninger, kategoriserende eller associerende1. I eksemplet herunder er der 2 mulige semantiske skemaer over ordet r d: gul Blod gr n r d fare forbud bl . Hvis man har en tekst, fx et digt, vil der n sten altid v re mulighed for at finde ord der indg r i samme semantiske skema. Ofte vil det overordnede begreb i et s dant skema v re lig med digtets tema. Hvis en r kke ord fx alle refererer til storbyen, er digtets tema nok storbyen.

3 Metafor (eng: metaphor). Ved en metafor anvendes et ord eller et udtryk som i sin grundbetydning, sin denotation, betegner et givet begreb, til at betegne et andet begreb fra et andet semantisk skema. Man tager to begreber, og metaforen opst r der hvor de to begrebers semantiske skemaer overlapper. Hvis jeg fx siger Min elskede er en rose, s mener jeg naturligvis at mindst et af de tr k som er karakteristiske for en rose, ogs er karakteristisk for min elskede, som illustreret herunder. 1 Denne skelnen er selvopfunden. Man kunne ogs betegne forskellen som henholdsvis vertikal (farverne) og horisontal(de friere associationer). 2. Hvid hud Torne S. Blondine k Have . Min elskede n Rose h Blade R de l ber e Duft Brune jne d Plante En metafor er alts en sidestilling af to elementer hvor der peges p et f lles omr de mellem de to elementer, eller hvor et af elementerne l ner egenskaber fra det andet.

4 Det f lles omr de mellem de to elementer kaldes undertiden 'metaforens tredie omr de'. Metaforen kan s ledes deles op i 3. dele efter nedenst ende skema (bem rk ogs de engelske betegnelser2): Dansk Realplanet Metaforens 3 Billedplanet omr de Engelsk Tenor Grounds Vehicle Eks. 1 Min elskede Sk nhed Rose Eks. 2 Den danske Sk nhed, gthed Ung blond pige sang Eks. 3 Nat M rke, kraft ? Maskine Eks. 4 Vilje B jelig, formbar Voks i din bl de h nd Eks. 5 Tid Kan spares og Penge bruges Eksempel 3 er fra Michael Strunges digt Natmaskinen. Eksempel 4 er fra Jacobsen, Arabesk: 'Viljen er voks i din bl de h nd'. Eksempel 5: Tid er penge er et eksempel p en halvd d metafor, en metafor der bruges s tit at den n sten ikke opleves som s dan. Det er ikke altid umiddelbart indlysende hvad der er metaforens 3 omr de.

5 Sommetider spilles der bevidst p at l seren ikke uden videre kan regne ud hvad realplanet og billedplanet har tilf lles. Storm Petersen sagde fx en gang: Livet er en barneskjorte, og n r folk s m bede, kom pointen: kort og beskidt! I digtet Natmaskinen af Michael Strunge st r der Vi har hud af den sarteste dr m. Realplanet er hud og billedplanet er dr m,men da hud=dr m ikke er umiddelbart forst eligt, f jer Strunge ordet sarteste til dr m og giver os dermed en hj lp til at se metaforens 3 omr de: Hud=>sart <= dr m Ofte er en metafor ikke af typen A=B, men blot en sammenstilling af to begreber hvor sammenligningen er underforst et. I Natmaskinen skriver Strunge fx Stjerneknapperne blinker (stjerner=knapper), men det volder ikke problemer fordi hele digtet er bygget op over metaforen: Nat=maskine.

6 2 De engelske betegnelser stammer fra Richards, Philosophy of Rhetoric 3. Ikke blot metaforens 3 omr de, men ogs realplanet kan v re underforst et. I udsagnet 'Han fik en p trynen' er sammenligningen og grisen underforst et. Metaforen tvinger alts lytteren/l seren til at se to begreber i sammenh ng. Mange metaforer er indlysende og umiddelbart forst elige, som fx elskede=rose, medens andre kr ver at man fortolker og udvider det semantiske omr de betydeligt. I et udtryk som plasticsolen (alts solen=plastic) fra Strunges digt af samme navn, er det i lige s h j kontrasten mellem solens semantiske skema (fx natur, livgiver, varme, gl de, lys) og plastics semantiske skema (fx unatur, kunstig, banal, billig modernitet) som et forestillet 3 omr de. Det betyder s at en del af plastiks semantiske skema tvinges ned over solen.

7 I de fleste eksempler herover har der v ret tale om sammenligning mellem to substantiviske st rrelser. Imidlertid kan en metafor let findes i andre ordklasser, som fx herunder som et verbum: Langsomt oplades natten af byens lys .. Spiddet af avisoverskrifter (Fra Strunges Natmaskinen). Sammenligning eller simili (eng: simile). En sammenligning (simili) er karakteriseret ved at to adskilte begreber sammenlignes vha ord eller udtryk som som eller i lighed med. I mange tilf lde er der ikke den store forskel p en metafor og en simili. Om man siger Min elskede er en rose eller Min elskede er som en rose, g r ikke den store forskel. I det lille uddrag herunder af digt Arabesk er b lge=hest formelt en simili pga. som en ganger, men ville ikke volde problemer hvis de 3 ord var udeladt Tog b lgen land?

8 Nej! Den stejled' som en ganger l fted' h jt sin v de bringe;. gennem manken gnistred' skummet snehvidt som en svanes ryg. Bem rk hvordan digtets sammenligning udbygges (bringe, manke) og derefter glider over i en simili mere (som en svanes ryg). Metonymi (eng: metonymy). Metonymi er gr sk for 'navneskift'. Det betyder at man erstatter et givet ord med en andet ord som det er t t forbundet med, eller med andre ord: Man v lger et andet ord end ordet selv i ordets semantiske skema. Hvis vi fx tager det semantiske skema der knytter sig til konge (fx krone, scepter, trone), s kan man sige 'Kronen har udtalt '. En helt almindelig metonymi er at referere til Christiansborg snarere end til folketinget, eller at sp rge om man har f et studenterhuen n r man mener eksamen.

9 Synekdoke (eng; synecdoche). Synekdoke3 er gr sk for 'at tage sammen'. Det anvendes om udtryk hvor man i stedet for helheden kun ben vner en del af et begreb. N r politikerne fx taler om flere 'varme h nder' i hjemmeplejen, mener de naturligvis flere mennesker. Og n r man angiver en pris per n se, er det selvf lgelig 3 Undertiden anvendes den latinske betegnelse Pars pro toto (= en del i stedet for helheden). 4. prisen per person. Personifikation og besj ling (eng: personification). Personifikation er en s rlig slags metafor hvor et abstrakt begreb till gges menneskelige egenskaber. Lovens lange arm og k rlighedens st rke arm er eksempler p personifikation. En s rlig afart er den situation hvor s danne abstrakte begreber g res til handlende personer: I Frank Sinatra sangen Luck be a lady er hele sange bygget op p den forestilling at Lady Luck (Fortuna) er en noget uberegnelig selvst ndigt handlende person.

10 I oldtiden og ren ssancen var det meget almindeligt at naturf nomener og abstrakte begreber blev personificeret. De enkelte vinde har fx hver deres personlighed og vilje. I Holbergs Peder Paars er en af hovedpersonerne Avind (misundelse). I. Homers Iliade s ttes hele plottet i gang af Eris (det gr ske ord for strid). Besj ling er en s rlig metafor hvor d de ting till gges menneskelige egenskaber, alts ikke meget anderledes en personifikation. N r fx blade hvisker er der tale om en besj ling. Udtryk som byens tomme kranium, d ende maskiner og bed vede huse (Alle fra Plasticsolen af Strunge) er eksempler p besj ling. En s rlig art besj ling er den situation hvor naturen reagerer p eller afspejler de handlendes psyke/mentale tilstand. Hvis fx en person flygter ud p heden pga en fysisk eller psykisk konflikt, kan man v re rimeligt sikker p at naturen reagerer med drivende skyer, bl st, regn eller torden.