DIVA 2

1 Kooij, MD, PhD & , Francken, MSc 2010, DIVA Foundation, HollandDiagnostisk interview til brug for udredning af ADHD hos voksne (DIVA)D iagnostisch I nterview V oor A DHD bij interviewtil brug for udredning af ADHD hos voksneDAnsk2 DIVA Diagnostisk interview til brug for udredning af ADHD hos voksnekolofonDiagnostisk interview til brug for udredning af ADHD (Attention Deficit Hyperactivity Disorder) hos voksne (DIVA ) er en publikation udgivet af DIVA Foundation, Haag, Holland, august 2010. Overs ttelse af DIVA til dansk er udf rt af Hurtigovers tter og st ttet af Medice v/ HB Pharma. Overs ttelse tilbage til hollandsk er udf rt af Denker Media og st ttet af Medice v/ HB Pharma. Ansvarlig for revision er Klavs Nicholson, speciall ge i psykiatri, Psykiatriklinikken PSYKA, Hvidovre; Henrik Bulskov og Mette L nell; Annet Bron (MSc) og dr. Sandra Kooij (MD, PhD), DIVA Foundation 2011. Gengivet med tilladelse fra Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders, Text Revision, Fourth edition (Copyright 2000).

2 American Psychiatric Association. Selv om denne publikation er udarbejdet med st rst mulig omhu, kan dele af publikationens indhold imidlertid blive uaktuelle med tiden. Der kan s ledes ikke udledes nogen rettigheder af denne publikation. Yderligere oplysninger og fremtidige opdateringer af DIVA kan findes p at kunne stille diagnosen ADHD hos voksne skal man if lge DSM IV kunne p vise symptomer p ADHD i b de barndommen og vigtigste kriterier for diagnosen er, at ADHD symptomerne er opst et i barndommen, og at de karakteristiske kendetegn derefter har v ret vedvarende gennem hele livet indtil den aktuelle udredning. Symptomerne skal v re ledsaget af klinisk signifikant eller psykosocial dysfunktion i to eller flere livssammenh ADHD hos voksne er en livsvarig forstyrrelse, som er opst et i barndommen, m symptomerne, udviklingen og graden af dysfunktion n dvendigvis p vises ved hj lp af et retrospektivt interview , der afd kker patientens adf rd i barndommen.

3 Patientens egne oplysninger skal om muligt suppleres med oplysninger fra andre, der har kendt patienten som barn (normalt for ldre eller n re familiemedlemmer) interview til brug for udredning af ADHD hos voksne (DIVA) er baseret p DSM IV kriterierne og er det f rste strukturerede hollandske interview til brug for udredning af ADHD hos voksne. DIVA er udarbejdet af Kooij og Francken og er en opf lgning p det tidligere Semi Strukturerede interview til brug for udredning af ADHD hos voksne2,3. For at lette vurderingen af, hvorvidt de 18 kriterier for ADHD kan p vises i b de barndommen og voksenalderen, er der gennem hele interviewet givet konkrete og realistiske eksempler p b de aktuel adf rd og adf rd i barndommen. Eksemplerne er baseret p almindelige adf rdsbeskrivelser, som voksne patienter med ADHD har givet til teamet for ADHD hos voksne hos PsyQ i Haag, Holland. Der er desuden givet konkrete eksempler p dysfunktion, som symptomerne kan medf re i dagligdagen, i fem sammenh nge: arbejde og uddannelse; parforhold og familie; sociale kontakter; fritid og hobby; selvtillid og skal s vidt muligt gennemf res hos den voksne patient sammen med dennes partner og/eller familiemedlemmer, s der samtidig kan indsamles retrospektive og anamnestiske oplysninger fra p r rende.

4 Der skal afs ttes mellem en og halvanden time til gennemf relsen af DIVA sp rges der udelukkende ind til de kernesymptomer p ADHD, som if lge DSM IV er n dvendige for at stille diagnosen, og ikke til yderligere psykiatriske symptomer, syndromer eller forstyrrelser. Der ses imidlertid ofte komorbiditeter hos b de b rn og voksne i ca. 75% af tilf ldene. Derfor er det vigtigt at foretage en almen psykiatrisk udredning for at p vise eventuelle yderligere symptomer, syndromer og forstyrrelser, som ofte ses hos ADHD patienter. De mest almindelige forstyrrelser, som ses sammen med ADHD, er angst, depression, bipolar lidelse, stofmisbrug og afh ngighed, s vnproblemer og personlighedsforstyrrelser. Det er n dvendigt at unders ge for alle disse forstyrrelser. Dette for at f et retvisende billede af det register af symptomer, der forekommer hos en person med ADHD, og desuden med henblik p differentialdiagnostik i forhold til ADHD hos voksne, s andre psykiatriske lidelser kan udelukkes som den prim re rsag til de ADHD lignende symptomer hos den Diagnostisk interview til brug for udredning af ADHD hos voksne3 DIVA best r af tre dele, som alle vedr rer b de barndommen og voksenalderen:n Kriterier for Opm rksomhedsforstyrrelse (A1)n Kriterier for Hyperaktivitet/Impulsivitet (A2)n Symptomernes opst en og resulterende dysfunktionBegynd med det f rste s t DSM IV kriterier for Opm rksomhedsforstyrrelse (A1), og forts t derefter med det andet s t kriterier for Hyperaktivitet/Hmpulsivitet (A2).

5 Udsp rg interviewpersonen om alle 18 kriterier t for t. F lg nedenst ende fremgangsm de for hvert Punkt:Begynd med at stille de sp rgsm l, der vedr rer voksenalderen (symptomer, der har v ret til stede inden for de seneste seks m neder eller l ngere), og derefter de sp rgsm l, der vedr rer barndommen (symptomer, som var til stede i alderen 5 12 r)4 6. L s hvert kriterium op i sin fulde l ngde, og sp rg interviewpersonen, om han/hun genkender problemet. Bed personen om at give dig eksempler. Patienten vil ofte give de samme eksempler, som er oplistet i DIVA, og disse kan dermed markeres som tilstedev rende. Hvis interviewpersonen ikke genkender symptomerne, eller hvis der opst r tvivl, om besvarelsen h rer ind under kriteriet, bruges de angivne eksempler t for t. En problemadf rd eller et symptom skal markeres som tilstedev rende, hvis det forekommer oftere eller mere graverende end hos andre p samme alders og intelligensniveau, eller hvis det medf rer en dysfunktion.

6 Marker alle eksempler, som patienten beskriver eller genkender. Hvis der gives andre eksempler, som h rer ind under kriteriet, angives disse under Andet . Patienten beh ver ikke genkende alle eksemplerne for at opfylde et kriterium form let er at give at intervieweren et klart billede af, om hvert kriterium er til stede eller rg for hvert kriterium, om patientens p r rende er enige, eller om de kan give andre eksempler p de problemer, der h rer under kriteriet. Partneren kan som regel fort lle om voksenalderen, mens familien (almindeligvis for ldrene eller et ldre familiemedlem) kan fort lle om barndommen. Intervieweren afg r herefter ud fra sin kliniske vurdering, om kriteriet er opfyldt. Hvis svarene er modstridende, g lder tommelfingerreglen, at patienten normalt er den bedste kilde til fra partneren og familien skal f rst og fremmest benyttes som et supplement til patientens egne oplysninger og til at opn s n jagtigt et billede som muligt af den aktuelle adf rd og adf rden i barndommen.

7 De anamnestiske oplysninger fra familien kan frem for alt v re nyttige i forhold til barndommen. Mange patienter har vanskeligt ved retrospektivt at huske deres egen adf rd. De fleste kan godt huske perioden, da de var mellem 10 og 12 r, men har sv rt ved at huske l ngere at have f et oplysninger fra alle involverede parter afg r intervieweren ud fra sin kliniske vurdering, om hvert enkelt kriterium er opfyldt i henholdsvis barndommen og voksenalderen. Hvis det ikke er muligt at f anamnestiske oplysninger fra p r rende, stilles diagnosen p baggrund af patientens egen anamnese. Eventuelle skriftlige udtalelser fra skoletiden kan hj lpe med at give en st rre indsigt i, hvilke symptomer der var fremtr dende i skoletiden, og kan underst tte diagnosticeringen. Symptomerne anses for klinisk relevante, hvis de optr dte mere graverende og/eller oftere end hos j vnaldrende, eller hvis de medf rte en opst en og resulterende dysfunktionTredje del, Symptomernes Opst en og resulterende Dysfunktion, udg r en vigtig del af diagnosekriterierne.

8 Sp rg ind til, om patienten har haft symptomerne altid, og hvis dette er tilf ldet, om nogle af symptomerne viste sig allerede f r syv rsalderen. Angiv, ved hvilken alder symptomerne opstod, hvis de f rst viste sig senere. L s derefter eksemplerne op for de forskellige omr der i livet, hvor der kan forekomme dysfunktion, f rst i voksenalderen og derefter i barndommen. Marker de eksempler, som interviewpersonen genkender, og noter, om der ses dysfunktion i to eller flere sammenh nge i barndommen s vel som i voksenalderen. For at der kan stilles en diagnose, skal der mindst kunne p vises moderat dysfunktion i mindst to sammenh nge, arbejde og uddannelse; parforhold og familie; sociale kontakter; fritid og hobby; eller selvtillid og af symptomer og resultatformularAngiv under Sammenfatning af Symptomer p Opm rksomhedsforstyrrelse (O) og Sammenfatning af Symptomer p Hyperaktivitet/Impulsivitet (H/I), hvilke af de 18 kriterier der er opfyldt i begge livsfaser, og t l antallet af opfyldte kriterier sammen inden for henholdsvis Opm rksomhedsforstyrrelse og Hyperaktivitet/Impulsivitet.

9 Angiv til sidst p resultatformularen, om antallet af kriterier for hvert af Symptomomr derne Opm rksomhedsforstyrrelse (O) og Hyperaktivitet/Impulsivitet (H/I) udg r 6 eller derover. Angiv for hvert symptomomr de, om der er tegn p et livslangt, vedvarende symptomforl b, om symptomerne medf rer Vejledning i brugen af DIVA4 DIVA Diagnostisk interview til brug for udredning af ADHD hos voksneReferencer1. American Psychiatric Association (APA): Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders, Text Revision, Fourth Edition. Washington DC, 2000. 2. Diagnostic interview for ADHD in Adults (DIVA ), in: Kooij, JJS. Adult ADHD. Diagnostic assessment and treatment. Pearson Assessment and Information BV, Amsterdam, Kooij, JJS, Francken MH: Diagnostisch interview Voor ADHD (DIVA) bij volwassenen. Online tilg ngelig p , 2007 og offentliggjort p engelsk i reference Applegate B, Lahey BB, Hart EL, Biederman J, Hynd GW, Barkley RA, Ollendick T, Frick PJ, Greenhill L, McBurnett K, Newcorn JH, Kerdyk L, Garfinkel B, Waldman I, Shaffer D: Validity of the age of onset criterion for ADHD: a report from the DSM IV field trials.

10 J Am Acad Child Adolesc Psychiatry 1997; 36(9):1211 Barkley RA, Biederman J: Toward a broader definition of the age of onset criterion for attention deficit hyperactivity disorder. J Am Acad Child Adolesc Psychiatry 1997; 36(9):1204 Faraone SV, Biederman J, Spencer T, Mick E, Murray K, Petty C, Adamson JJ, Monuteaux MC: Diagnosing adult attention deficit hyperactivity disorder: are late onset and subthreshold diagnoses valid? Am J Psychiatry 2006;163(10):1720 Kooij JJS, Boonstra AM, Willemsen Swinkels SHN, Bekker EM, Noord Id, Buitelaar JL: Reliability, validity, and utility of instruments for self report and informant report regarding symptoms of Attention Deficit/Hyperactivity Disorder (ADHD) in adult patients. J Atten Disorders 2008; 11(4):445 med tilladelse fra Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders, Text Revision, Fourth edition (Copyright 2000). American Psychiatric , samt om der ses funktionsneds ttelse i mindst to sammenh nge, som ikke kan forklares bedre med en anden psykiatrisk forstyrrelse.