Gr

1 Gr ammatik Nuuk, 29. august 2014. Vestgr nlandsk grammatik Flemming Nielsen 2014. Bogen kan indtil videre frit downloades fra Teksten er under udvikling, og nye versioner offentligg res derfor l bende. Indledning Gr nlandsk tilh rer en sproggruppe, eskimoisk, der er opst et i Alaskas kystomr der; her er den sproglige diversitet stadig markant st rre end i de andre regioner hvor der tales eskimo- iske sprog. Fra Alaska har disse sprog bredt sig mod st og vest til kysterne af Tjukotka, Ca- nada og Gr nland hvor de i dag i alt tales af ca. mennesker.

2 Eskimoisk fordeler sig i tre grupper hvoraf n nu er udd d: Yupik-sprog h rer hjemme i den stligste del af Tjukotka (naukanski yupik mod nord og centralsibirisk yupik mod syd og p St. Lawrence- en), nogle er i Bering-str det og f rst og fremmest i det sydlige Alaska (centralalaskansk yupik og alutiiq yupik) og tales af i alt ca. personer. Inuit-sprog ta- les i det nordlige Alaska (i upiaq), i Canada (inuktun mod vest, inuktitut i st: Nunavut, Nu- navik (det nordligste Quebec) og Nunatsiavut (Labrador)) samt i Gr nland (kalaallisut). De fi- re yupik-sprog er ganske forskellige indbyrdes, men inuit-sprogene danner et dialektkonti- nuum over et kolossalt geografisk omr de.

3 I upiaq, inuktun, inuktitut og kalaallisut m der- for betragtes som hoveddialekter af det samme sprog. Den tredje gren af eskimoisk best r af et enkelt sprog, sirenikski, der blev opdaget s . sent som i 1895 i nogle landsbyer i den sydlige del af Tjukotka-halv en. Allerede i 1980 var der kun to ldre mennesker tilbage der talte sirenikski; sproget udd de helt i 1997. Det var tydeligt eskimoisk, men dog s forskelligt i forhold til b de yupik og inuit at sirenikski m an- ses for at have udgjort sin egen gren af de eskimoiske sprog. Eskimoisk er besl gtet med aleutisk der i dag tales af f rre end 100 personer.

4 Tilsam- men udg r eskimoisk-aleutiske sprog den stligste sprogfamilie i den euroasiatiske makro- familie. De n rmeste euroasiatiske nabosproggrupper tales i stsibirien: tjukotka-kamtjat- kasprog og nivkhisk. L ngere v k ligger de altaiske sprog der str kker sig fra Sibirien til Tyrkiet, og uralsk-jukagiriske sprog i Nord- og Vestsibirien, Nordskandinavien, Finland, Est- land og Ungarn. Allerst rst i denne makrofamilie er gruppen af indoeurop iske sprog der tales i det meste af Europa inkl. Rusland, samt i Iran og Sydasien, og derfra har bredt sig til Amerika, store dele af Afrika og Australien.

5 Besl gtede med de euroasiatiske sprog er desu- den kartveliske sprog i Sydkaukasus, dravidiske sprog der hovedsageligt tales i Sydindien og den afroasiatiske makrofamilie der h rer hjemme i Mellem sten og det nordlige Afrika. Til- sammen udg r euroasiatiske, kartveliske, dravidiske og afroasiatiske sprog en superfamilie af s kaldt nostratiske sprog. Der er derimod ikke noget p viseligt sl gtskab mellem eskimo- isk-aleutisk og de nordamerikanske nabosprog. En grundig introduktion til inuit-sprogene i et eskimoisk-aleutisk perspektiv, med hoved- v gt p inuktitut, er Louis-Jacques Dorais' The Language of the Inuit fra 2010; heri findes ogs en meget omfattende bibliografi.

6 Man kan skelne mellem tre gr nlandske dialektgrupper: nordgr nlandsk i Thule-omr det, stgr nlandsk p stkysten og vestgr nlandsk p vestkysten syd for Kap York. Denne bog behandler centralvestgr nlandsk, som i dag er officielt sprog i Gr nland, og lader stort set de andre inuit-dialekter ude af betragtning. Centralvestgr nlandsk tales, lidt varierende, i Si- simiut, Maniitsoq og Nuuk, men udbredes over hele Gr nland som sprognorm i b de de trykte og elektroniske medier. Ca. mennesker menes i dag at have gr nlandsk som modersm l. Hovedv gten er lagt p nutidigt gr nlandsk skriftsprog, og beskrivelsen bygger p den aktuelle lingvistiske forskning i kombination med egne iagttagelser.

7 Gr nlandsk deler sk b- ne med mange andre sm sprog i den forstand at det, trods n sten 300 rs forskning, er Flemming Nielsen 2014 3. Indledning d rligt beskrevet i sammenligning med verdens store sprog; der er derfor stadig g der at op- klare. Terminologien afviger i nogen grad fra g ngse beskrivelser af gr nlandsk, men af hensyn til bogens brugbarhed bruges ogs mere traditionelle grammatiske betegnelser. Is r har jeg fundet det n dvendigt at karakterisere verberne p en ny m de s der opereres med fire di- ateser. For den ene diatese benyttes den traditionelle betegnelse passiv , og en anden dia- tese ben vnes her ergativ selv om denne term i den almene lingvistik refererer til en ka- sus.

8 I de g ngse beskrivelser af gr nlandsk bruges ergativ imidlertid ikke, eftersom rela- tiv for l ngst har vundet h vd som betegnelse for den ergative kasus i gr nlandsk. Det er der ingen fornuftig grund til at lave om p , og termen ergativ st r derfor til r dighed for andre form l, i denne bog til at ben vne den transitive diatese. De to andre diateser er begge intransitive og ben vnes her agentiv og subjektiv : agentiv diatese tillader et ob- likt objekt, subjektiv diatese g r ikke. Min diateseopfattelse st r naturligvis til diskussion;. man kunne v lge at indrullere kausative verbalformer i diatesesystemet fordi man ved at skifte diatese ogs ger eller reducerer et verbums valens.

9 Det har jeg afst et fra; i stedet opererer jeg med transitive verber (ergativ diatese) med to, tre eller fire aktanter ( ). Jeg antager at de fleste gr nlandske verbalr dder i mods tning til hvad der g lder i andre inuitsprog er enten transitive eller intransitive. Jeg foruds tter endvidere at transi- tive verbalr dder kan flekteres intransitivt og da antager refleksiv eller reciprok betydning ( ). Nogle intransitive verbalr dder kan tilsvarende flekteres transitivt og modificerer da ogs deres inh rente diatese og aspekt ( ). Disse foruds tninger er ogs disku- table; man kunne forestille sig at de p g ldende verbalr dder har neutral transitivitet og m tte i s fald formulere sig anderledes for s vidt ang r inh rensen.

10 Et mindre gruppe flytteverber synes ogs under de her skitserede foruds tninger at have neutral transitivi- tet ( ). I afsnittet om fleksion har jeg fundet det form lstjenligt at f lge Kleinschmidt og i nye- ste tid Dorais i at behandle demonstrativerne som en s rlig b jningsklasse der adskiller sig fra nominerne ved egne kasusendelser og ved at kunne forsynes med pr fiks. Klassen er lukket og omfatter kun ganske f ord. I de to andre, meget omfattende, b jningsklasser, no- miner og verber, dannes der j vnligt nye ord. Disse klasser er dermed bne.