Example: stock market

Gr

Gr ammatik Nuuk, 29. august 2014. Vestgr nlandsk grammatik Flemming Nielsen 2014. Bogen kan indtil videre frit downloades fra Teksten er under udvikling, og nye versioner offentligg res derfor l bende. Indledning Gr nlandsk tilh rer en sproggruppe, eskimoisk, der er opst et i Alaskas kystomr der; her er den sproglige diversitet stadig markant st rre end i de andre regioner hvor der tales eskimo- iske sprog. Fra Alaska har disse sprog bredt sig mod st og vest til kysterne af Tjukotka, Ca- nada og Gr nland hvor de i dag i alt tales af ca. mennesker. Eskimoisk fordeler sig i tre grupper hvoraf n nu er udd d: Yupik-sprog h rer hjemme i den stligste del af Tjukotka (naukanski yupik mod nord og centralsibirisk yupik mod syd og p St. Lawrence- en), nogle er i Bering-str det og f rst og fremmest i det sydlige Alaska (centralalaskansk yupik og alutiiq yupik) og tales af i alt ca.

© Flemming A.J. Nielsen 2014 7 Indhold Notation og forkortelser..... 7

Information

Domain:

Source:

Link to this page:

Please notify us if you found a problem with this document:

Other abuse

Transcription of Gr

1 Gr ammatik Nuuk, 29. august 2014. Vestgr nlandsk grammatik Flemming Nielsen 2014. Bogen kan indtil videre frit downloades fra Teksten er under udvikling, og nye versioner offentligg res derfor l bende. Indledning Gr nlandsk tilh rer en sproggruppe, eskimoisk, der er opst et i Alaskas kystomr der; her er den sproglige diversitet stadig markant st rre end i de andre regioner hvor der tales eskimo- iske sprog. Fra Alaska har disse sprog bredt sig mod st og vest til kysterne af Tjukotka, Ca- nada og Gr nland hvor de i dag i alt tales af ca. mennesker. Eskimoisk fordeler sig i tre grupper hvoraf n nu er udd d: Yupik-sprog h rer hjemme i den stligste del af Tjukotka (naukanski yupik mod nord og centralsibirisk yupik mod syd og p St. Lawrence- en), nogle er i Bering-str det og f rst og fremmest i det sydlige Alaska (centralalaskansk yupik og alutiiq yupik) og tales af i alt ca.

2 Personer. Inuit-sprog ta- les i det nordlige Alaska (i upiaq), i Canada (inuktun mod vest, inuktitut i st: Nunavut, Nu- navik (det nordligste Quebec) og Nunatsiavut (Labrador)) samt i Gr nland (kalaallisut). De fi- re yupik-sprog er ganske forskellige indbyrdes, men inuit-sprogene danner et dialektkonti- nuum over et kolossalt geografisk omr de. I upiaq, inuktun, inuktitut og kalaallisut m der- for betragtes som hoveddialekter af det samme sprog. Den tredje gren af eskimoisk best r af et enkelt sprog, sirenikski, der blev opdaget s . sent som i 1895 i nogle landsbyer i den sydlige del af Tjukotka-halv en. Allerede i 1980 var der kun to ldre mennesker tilbage der talte sirenikski; sproget udd de helt i 1997. Det var tydeligt eskimoisk, men dog s forskelligt i forhold til b de yupik og inuit at sirenikski m an- ses for at have udgjort sin egen gren af de eskimoiske sprog.

3 Eskimoisk er besl gtet med aleutisk der i dag tales af f rre end 100 personer. Tilsam- men udg r eskimoisk-aleutiske sprog den stligste sprogfamilie i den euroasiatiske makro- familie. De n rmeste euroasiatiske nabosproggrupper tales i stsibirien: tjukotka-kamtjat- kasprog og nivkhisk. L ngere v k ligger de altaiske sprog der str kker sig fra Sibirien til Tyrkiet, og uralsk-jukagiriske sprog i Nord- og Vestsibirien, Nordskandinavien, Finland, Est- land og Ungarn. Allerst rst i denne makrofamilie er gruppen af indoeurop iske sprog der tales i det meste af Europa inkl. Rusland, samt i Iran og Sydasien, og derfra har bredt sig til Amerika, store dele af Afrika og Australien. Besl gtede med de euroasiatiske sprog er desu- den kartveliske sprog i Sydkaukasus, dravidiske sprog der hovedsageligt tales i Sydindien og den afroasiatiske makrofamilie der h rer hjemme i Mellem sten og det nordlige Afrika.

4 Til- sammen udg r euroasiatiske, kartveliske, dravidiske og afroasiatiske sprog en superfamilie af s kaldt nostratiske sprog. Der er derimod ikke noget p viseligt sl gtskab mellem eskimo- isk-aleutisk og de nordamerikanske nabosprog. En grundig introduktion til inuit-sprogene i et eskimoisk-aleutisk perspektiv, med hoved- v gt p inuktitut, er Louis-Jacques Dorais' The Language of the Inuit fra 2010; heri findes ogs en meget omfattende bibliografi. Man kan skelne mellem tre gr nlandske dialektgrupper: nordgr nlandsk i Thule-omr det, stgr nlandsk p stkysten og vestgr nlandsk p vestkysten syd for Kap York. Denne bog behandler centralvestgr nlandsk, som i dag er officielt sprog i Gr nland, og lader stort set de andre inuit-dialekter ude af betragtning. Centralvestgr nlandsk tales, lidt varierende, i Si- simiut, Maniitsoq og Nuuk, men udbredes over hele Gr nland som sprognorm i b de de trykte og elektroniske medier.

5 Ca. mennesker menes i dag at have gr nlandsk som modersm l. Hovedv gten er lagt p nutidigt gr nlandsk skriftsprog, og beskrivelsen bygger p den aktuelle lingvistiske forskning i kombination med egne iagttagelser. Gr nlandsk deler sk b- ne med mange andre sm sprog i den forstand at det, trods n sten 300 rs forskning, er Flemming Nielsen 2014 3. Indledning d rligt beskrevet i sammenligning med verdens store sprog; der er derfor stadig g der at op- klare. Terminologien afviger i nogen grad fra g ngse beskrivelser af gr nlandsk, men af hensyn til bogens brugbarhed bruges ogs mere traditionelle grammatiske betegnelser. Is r har jeg fundet det n dvendigt at karakterisere verberne p en ny m de s der opereres med fire di- ateser. For den ene diatese benyttes den traditionelle betegnelse passiv , og en anden dia- tese ben vnes her ergativ selv om denne term i den almene lingvistik refererer til en ka- sus.

6 I de g ngse beskrivelser af gr nlandsk bruges ergativ imidlertid ikke, eftersom rela- tiv for l ngst har vundet h vd som betegnelse for den ergative kasus i gr nlandsk. Det er der ingen fornuftig grund til at lave om p , og termen ergativ st r derfor til r dighed for andre form l, i denne bog til at ben vne den transitive diatese. De to andre diateser er begge intransitive og ben vnes her agentiv og subjektiv : agentiv diatese tillader et ob- likt objekt, subjektiv diatese g r ikke. Min diateseopfattelse st r naturligvis til diskussion;. man kunne v lge at indrullere kausative verbalformer i diatesesystemet fordi man ved at skifte diatese ogs ger eller reducerer et verbums valens. Det har jeg afst et fra; i stedet opererer jeg med transitive verber (ergativ diatese) med to, tre eller fire aktanter ( ).

7 Jeg antager at de fleste gr nlandske verbalr dder i mods tning til hvad der g lder i andre inuitsprog er enten transitive eller intransitive. Jeg foruds tter endvidere at transi- tive verbalr dder kan flekteres intransitivt og da antager refleksiv eller reciprok betydning ( ). Nogle intransitive verbalr dder kan tilsvarende flekteres transitivt og modificerer da ogs deres inh rente diatese og aspekt ( ). Disse foruds tninger er ogs disku- table; man kunne forestille sig at de p g ldende verbalr dder har neutral transitivitet og m tte i s fald formulere sig anderledes for s vidt ang r inh rensen. Et mindre gruppe flytteverber synes ogs under de her skitserede foruds tninger at have neutral transitivi- tet ( ). I afsnittet om fleksion har jeg fundet det form lstjenligt at f lge Kleinschmidt og i nye- ste tid Dorais i at behandle demonstrativerne som en s rlig b jningsklasse der adskiller sig fra nominerne ved egne kasusendelser og ved at kunne forsynes med pr fiks.

8 Klassen er lukket og omfatter kun ganske f ord. I de to andre, meget omfattende, b jningsklasser, no- miner og verber, dannes der j vnligt nye ord. Disse klasser er dermed bne. Der er i nogen grad taget hensyn til sprogformer fra hele den periode hvor gr nlandsk er skriftligt dokumenteret. Da is r det ldste skriftsprog afviger ganske meget fra nutidens, er der indsat verbalparadigmer fra de tre ldste trykte grammatikker ( ), ligesom ldre b jningsformer for de vrige ordklasser ogs oplyses. Egentlige etymologiske betragtninger har jeg dog afholdt mig fra. Nogle af de r dder jeg har brugt som eksempler, er etymologisk set snarere ordbaser sammensat af en oprindelig rod og et eller flere derivativer (tilh ng) der for nogles vedkommende ikke l ngere er pro- duktive. Tilsvarende er adskillige morfemer der her blot markeres som derivativer, i virke- ligheden sammensat af to eller flere elementer.

9 Gode hj lpemidler til de etymologiske stu- dier jeg alts har sprunget over i denne sammenh ng, er f rst og fremmest Michael For- tescue 's Comparative Eskimo dictionary og Samuel Kleinschmidts uforlignelige ordbog (se litteraturlisten, s. 245), ogs selv om det har vist sig at Kleinschmidts etymologier ikke al- tid holder vand. Hans gr nlandske ordbog er stadig den bedste der findes. Bogen er t nkt som et hj lpemiddel for dansktalende som vil l se gr nlandsksprogede tekster; en vis almenviden om grammatik foruds ttes. Den kan med fordel anvendes i kom- bination med en ordbog og et egentligt grundkursus, fx Per Langg rds to DVD'er Gr nlandsk for voksne. Derudover indeholder Christian Berthelsens l sebog tekster af h jst forskellig 4 Flemming Nielsen 2014. Indledning sv rhedsgrad, af og til med grammatiske noter i en opstilling der ikke svarer til fremstil- lingsformen i denne bog.

10 Alligevel er de naturligvis brugbare. De sidste og sv reste velses- tekster er desv rre udeladt i den reviderede 2013-udgave af Berthelsens l sebog. Efter dette begyndermateriale kan sprogstudierne forts ttes vha. Michael Fortescues antologi (1990) der indeholder et alsidigt udvalg af gr nlandske originaltekster med engel- ske overs ttelser der dog ikke altid er pr cise. Antologien Nordisk litteratur til tjeneste in- deholder et antal sk nlitter re gr nlandske tekster med danske overs ttelser. En kort in- troduktion til nutidigt hverdagssprog er Birgitte Hertlings parl r. Hj lpemidler til tr ning af de mest almindelige grammatiske strukturer er Per Langg rds DVD'er og Stig Bj rnums stil- velser. Et n rmest uundv rligt supplement til de trykte ordb ger og tilh ngslister er Henrik Vagn Aagesens elektroniske udgave af gr nlandske ordb ger fra 1871 (Kleinschmidt) til nu- tiden.


Related search queries