Example: air traffic controller

Mini-Mental State Examination (MMSE)

Mini-Mental State Examination (MMSE) Referencer: Folstein, M. F., Folstein, S. E., & McHugh, P. R. (1975). " Mini-Mental State ". A practical method for grading the cognitive State of patients for the clinician. Journal of Psychiatrich Research, 12, 189-198. Folstein, M. F., Folstein, S. E., & Fanjiang, G. (2001). MMSE Mini-Mental State Examination . Clinical Guide. Lutz,Fl.: Psychological Assessment Resources, Inc. Tidsforbrug: 10-15 minutter Instrumenttype: Kognitivt screeningsinstrument Anvendelse: MMSE er det hyppigst anvendte kognitive screeningsinstrument i ind- og udland og indg r som rutineunders gelse ved demensudredning.

3 alder er i det nævnte sample således -0,38, og korrelationen mellem MMSE og skolegang er 0,50 (Spearman koefficienter; p<0,001 i begge tilfælde).

Information

Domain:

Source:

Link to this page:

Please notify us if you found a problem with this document:

Other abuse

Transcription of Mini-Mental State Examination (MMSE)

1 Mini-Mental State Examination (MMSE) Referencer: Folstein, M. F., Folstein, S. E., & McHugh, P. R. (1975). " Mini-Mental State ". A practical method for grading the cognitive State of patients for the clinician. Journal of Psychiatrich Research, 12, 189-198. Folstein, M. F., Folstein, S. E., & Fanjiang, G. (2001). MMSE Mini-Mental State Examination . Clinical Guide. Lutz,Fl.: Psychological Assessment Resources, Inc. Tidsforbrug: 10-15 minutter Instrumenttype: Kognitivt screeningsinstrument Anvendelse: MMSE er det hyppigst anvendte kognitive screeningsinstrument i ind- og udland og indg r som rutineunders gelse ved demensudredning.

2 Reglerne for administration og scoring er simple og MMSE kan anvendes med et minimum af velse (Folstein 1975; Folstein 2001). Adgang til testmateriale: MMSE best r prim rt af et testark og en vejledning i adminstration og scoring. Trods problematikken vedr rende ophavsret (se nedenfor) kan forskellige danske versioner af MMSE testarket indtil videre frit downloades fra en r kke danske hjemmesider tilh rende l gefaglige selskaber. Danske MMSE testark kan endvidere erhverves hos det amerikanske forlag Psychological Assessment Resources, Inc. (PAR). Copyright: Den oprindelige (1975) udgave af MMSE var underlagt Journal of Psychiatric Researchs copyrightbestemmelser, der principielt forbyder uautoriseret gengivelse af tidsskriftets indhold, men bestemmelserne er tilsyneladende ikke blevet h ndh vet i praksis.

3 Siden 2001 har ophavsretten til MMSE tilh rt PAR, der bestr ber sig p at h ndh ve denne, hvilket har kan f konsekvenser i forbindelse med publicering af videnskabelige unders gelser med anvendelse af MMSE. For n rmere oplysninger henvises til PARs hjemmeside. Dansk version: Der foreligger ingen officiel dansk udgave af MMSE, men der er op imod en halv snes forskellige danske overs ttelser med variationer i item-indhold, administration og scoring. En detaljeret dansk vejledning i adminstration og scoring af MMSE er publiceret i Demens en vejledning til praktiserende l ger (2004).

4 2 Beskrivelse MMSE indeholder en r kke korte, simple opgaver til belysning af otte forskellige typer kognitive funktioner: Kognitivt dom ne Delpr ve ScoreOrientering tid, sted 10 Episodisk hukommelse umiddelbar og forsinket genkaldelse af 3 ord 6 Koncentrationsevne seriel subtraktion (100-7) 5 Sprogfunktion ben vnelse gentagelse 3 Praksis foldning af et ark papir efter instruktion 3 L sef rdighed skriftlig kommando 1 Skrivef rdighed s tning efter eget valg 1 Visuelt-rumlig konstruktion kopiering af figur 1 Pr stationerne scores og summeres i en r score der g r fra 0 - 30, hvor 30 udg r den bedste (fejlfri) pr station.

5 MMSE er oprindeligt udviklet med henblik p at m le kognitive f rdigheder i bred forstand hos ldre samt at registrere eventuelle ndringer i det kognitive funktionsniveau over tid, men MMSE er ikke specielt konstrueret til at identificere tegn p demens. Alligevel har MMSE gennem rene opn et status som den formentlig mest udbredte og hyppigst anvendte screeningstest for demens b de internationalt og nationalt. MMSE blev oprindeligt beskrevet i en videnskabelig artikel, hvor retningslinjer for administration og scoring af testen blev kortfattet beskrevet i et appendiks (Folstein 1975).

6 I 2001 blev en let redigeret udgave af MMSE udgivet med en tilh rende Clinical Guide, der indeholder detaljerede retningslinjer for administration og scoring af testen samt amerikanske normer (Folstein, 2001). De to versioner af MMSE er stort set identiske - fraset ndret r kkef lge af et par items vedr rende tidslig orientering samt ndring af et item vedr rende orientering i sted, men 2001-versionen ledsages som anf rt af en v sentligt bedre dokumentation, ogs vedr rende m leegenskaber, klinisk anvendelse, Et ul st problem i relation til administration og scoring af MMSE er dog fortsat, at opgaven vedr rende regnef rdighed (seriel subtraktion) under visse omst ndigheder kan erstattes af en alternativ opgave (stavning bagfra)

7 , selvom de to delpr ver ikke har samme sv rhedsgrad eller p anden vis er kvivalente (korrelationen mellem de to opgaver er kun 0,37). Normer Der foreligger amerikanske normer for MMSE baseret p testning af mere end tilf ldigt udvalgte ikke-patienter (Crum 1993). Som det g lder for de fleste kognitive screeningstests p virkes MMSE-scoren af den unders gtes alder og uddannelse, med uddannelse som den mest afg rende demografiske faktor. Korrelationen mellem MMSE og 3alder er i det n vnte sample s ledes -0,38, og korrelationen mellem MMSE og skolegang er 0,50 (Spearman koefficienter; p<0,001 i begge tilf lde).

8 P baggrund af det normative sample har man konstrueret normaliserede T-scores for 14 aldersgrupper indenfor intervallet 18 til 85+ r. Hver aldersgruppe er yderligere opdelt i fire undergrupper i henhold til skolegang, hvilket giver i alt er 56 separate normgrupper (Folstein et al. 2001). De amerikanske normer dokumenterer effekten af alder og uddannelse p MMSE-scoren. For yngre personer med lang skolegang er gennemsnitsscoren s ledes 29 point, mens den for ldre personer med kort skolegang er helt nede p 19 point - svarende til en r scoredifference p 10 point. Det dokumenteres endvidere, at anvendelse af en fast cut-off score ( 23/24 eller 24/25) n dvendigvis vil medf re systematisk overdiagnosticering af kognitive problemer hos personer med lav uddannelse og/eller h j alder samt systematisk underdiagnosticering af kognitive problemer hos personer med h j uddannelse og/eller yngre personer.

9 Tilsvarende effekter af alder og uddannelse er fundet i adskillige andre europ iske og amerikanske samples af ikkepatienter. Som alternativ til de officielle normer er der derfor udarbejdet korrektionstabeller, der med udgangspunkt i den testede persons alder og uddannelse foretager en indviduel justering af cut-off scoren (Monsch 1995; Tangalos 1996). Virkningen af demografiske baggrundsvariable m antages ogs at g re sig g ldende i Danmark. Hvis man er s rligt interesseret i normer for aldersgruppen 75-95 r, kan man finde oplysninger i en engelsk unders gelse baseret p godt ldre (Dufouil 2000).

10 Danske MMSE-data Siden starten af 1990 erne er der foretaget flere danske dataindsamlinger baseret p hver sin version af MMSE. Det drejer sig (men ikke kun) om f lgende: I forbindelse med en epidemiologisk unders gelse af demens (Odenseunders gelsen) blev der foretaget en afpr vning af CAMDEX-R, hvori MMSE indg r (Lolk & Nielsen 2002). Der rapporteres MMSE-data for 217 ikke-demente personer i alderen 65-89 r opdelt i fem forskellige aldersgrupper (se tabel nedenfor), og det er s ledes muligt at anvende disse data som en slags danske normer for MMSE. Dog b r man v re opm rksom p , at de gennemsnitlige MMSE-scores i Odenseunders gelsen er forholdsvis lave sammenlignet med de vrige danske samples, hvilket formentlig h nger sammen med, at Odensesamplet er karakteriseret ved en forholdsvis kort skolegang og lavt uddannelsesniveau (80% af samplet havde max.)


Related search queries